Kasper Hyllesteds weblog

Jeg har længe ønsket mig en Tablet PC, og især en lille en af slagsen. Og siden jeg købte min første bærbare computer i 1996 (en IBM ThinkPad 560), så har jeg været begejstret for ThinkPads. Men ThinkPads var dyre - og skulle der berøringsfølsom skærm på den, så var prisen endnu højere.

Men nu har Lenovo lanceret deres X300, og derfor falder prisen på de ældre modeller.

Det betyder, at Lenovo holder udsalg i deres amerikanske butik på nettet, og de sælger nu drømmemaskinen, X60 Tablet for $899. Se, det er en pris, jeg kan være med til. Selv hvis dollaren ikke holder sig nede på 4,75 kr. de næste par dage.

Så selvom der er risiko for at blive snuppet i tolden og skulle betale moms etc., så var jeg frisk på at hive Visa-kortet frem og trykke Add to cart og gå og vente på Postmand Per.

Men nej. Selvom Lenovo er et stort, multinationalt selskab, der tjener sine penge på grund af globaliseringens mange muligheder og fordele, så udøver de protektionisme af værste skuffe på deres net-shop!

I deres “almindelige forretningsbeskrivelser” står der således:

Lenovo (United States) Inc. (“Lenovo”) will accept your order only if (1) you accept the terms of this Lenovo Sales Agreement (“Agreement”), (2) you provide a valid ship to address within the United States, and (3) the Product or Service is available.

Som de fleste læsere nok ved, så bor jeg ikke i USA - og jeg kender desværre heller ikke nogen, der gør. Så jeg er afskåret fra at gøre en god handel med Lenovo. ARGH!

Så nu er spørgsmålet. Er der nogen blandt læserne, der kan hjælpe mig med at få købt maskinen? Nogen, der kan være en troværdig mellemmand og sørge for, at maskinen bliver sendt over til mig?

Jeg har efterhånden prøvet adskillige netbaserede Office-pakker lige fra Googles Docs and Sheets til zoho.com. Den sidstnævnte er klart bedre end Googles eget forsøg, og har hidtil været min foretrukne, når det var nødvendigt at samarbejde over nettet på dokumenter. Især fordi der også er en mobil version på mobile.zoho.com

Men intet slår Microsofts Office-pakke. Og det er da også Word, Excel, Powerpoint og Outlook, der kører på min maskine hele dagen.

Men jeg har savnet en ordentlig netintegration og samarbejdsfunktioner.

Outlook kører på nettet med en Exchange-server, som jeg også har direkte adgang til fra min mobil, HTC S730. Det er helt fantastisk at få sin mail direkte ud på mobilen, og kun skulle redigere sine kontakter og kalender eet sted og have det flere samtidig.

Og nu kommer resten af Office-pakken også på nettet.

Microsoft har nemlig lanceret online-platformen Office Live Workspace i beta-version.

ComputerWorld introducerer det således:

Man skal dog ikke forvente banebrydende kontor-programmer i Office Live Workspace. Eller kontor-programmer i det hele taget.

For Microsofts strategi med Office Live Workspace er, at Office-brugere over nettet kan gemme, dele og samarbejde om Office-pakkens velkendte programmer Word, Excel og PowerPoint.

Dermed har Office Live Workspace ikke mere med Office-pakken at gøre end at gøre den tilgængelig online.

Online-applikationen stiller dog en værktøjslinje til rådighed på offline Office-værktøjerne, som gør det muligt for de omkring en halv milliard Office-brugere på verdensplan at gemme dokumenter, regneark eller præsentationer direkte på Workspace-platformen.

Jeg har testet det lidt af, og er meget begejstret. Jeg har ikke brug for at arbejde på nettet, men jeg har brug for at nettet kommer ind i mine programmer, så jeg kan gemme og samarbejde om dokumenter med andre - uanset om jeg er hjemme, på arbejde eller i toget.

Det bedste ved Office Live Workspace er, at det bare fungerer, og at det er let at arbejde med. Der kommer bare et par nye menupunkter i Office-programmerne, så man kan gemme og hente dokumenter online, og så kan man bruge webportalen til mere avancerede samarbejdsfunktioner.

Det er naturligvis gratis i beta-perioden, og man kan bare logge ind med sin MSN Messenger-konto og være med.

Det foregår på workspace.officelive.com

Det eneste jeg mangler nu er, at det bliver integreret direkte i Windows, så jeg har adgang til det hel fra Denne Computer samt ikke mindst, at der kommer en klient til min Windows Mobile-enhed. Men mon ikke det er på vej?

Faste læsere vil vide, at jeg de senere dage har forsket en del ud i, hvordan jeg kunne nedbringe mit døde energiforbrug i mit netværks-setup. Kampen var hård og intens, men kamphandlingerne er nu indstillet.

Udstyret med en smart lille måler, som jeg har købt i Harald Nyborg for 120 kr., har jeg nu målt på mit netværks-setup.

Som nævnt, så har jeg en Zyxel-router fra Fullrate, en noname 8-ports 10/100 Ethernet switch samt en D-Link router med draft-N wireless-netværk. Det var disse enheder, jeg overvejede om jeg kunne udskifte med Fullrates egen trådløse router, som beskrevet i dette indlæg.

Jeg har nu målt på, hvad det samlede energiforbrug er for disse enheder i drift, dvs. på maksimal udnyttes med trådløs forbindelse, Ethernet på fire porte samt en telefon-forbindelse aktiveret.

Resultatet var for mig ret overraskende. Det samlede forbrug løb op på 22,5 Watt. Benytter man den sædvanlige formel, så ser regnestykket således ud

Een KW/h koster her på Frederiksberg 184,15 øre. Det giver en udgift på 362,96 kr. pr. år.

Netværks-setup’et bruger ca. 4,5% af vores årlige el-forbrug (vi bruger i gennemsnit 12 kW/h pr. dag).

Fullrates trådløse router bruger maksimalt 19 Watt, altså 3,5 Watt mindre end mit nuværende setup.

For de 3,5 Watt får jeg draft-N trådløst netværk samt 6 flere Ethernet-porte end på Fullrate-routeren. Og det vil tage mere end 8,8 år at tjene de 499 kr., som Fullrates trådløse router koster, hjem.

For hele husstanden som sådan, så er problemet med dødt strømforbrug dog lidt større end her angivet. Det skyldes, at vi har to ADSL-forbindelser med hver deres trådløse netværk koblet til. Så de ca. 0,5 kW/h, som mit setup bruger, skal nok dobles op for at få det fulde billede, og så er vi faktisk oppe på, at næsten 8,3% af vores daglige elforbrug hidrører fra routere og andet netværksudstyr. Og det er faktisk lidt skræmmende at tænke på.

For sjov kunne man derfor se lidt på, hvad det koster i CO2-udledning. Danske kraftværker er ret effektive, men udleder alligevel ca. 550 gram CO2 på kW/h, de producerer. Dog er Svanemølleværket et meget effektivt værk med afbrænding af træflis og andet CO2-neutralt brændsel, så det kommer ned på 250 gram pr. kW/h.

Vi bruger som sagt ca. 12 kW/h pr. dag, hvilket giver et årligt forbrug på 4.380 kW/h. Det koster altså miljøet 2.409 kilo CO2.

Hvis min antagelse om, at vores samlede netværksudstyr koster ca. 1 kW/h, så er det jo 365 kW/h pr. år, hvilket svarer til 200,75 kilogram ren CO2.

Måske skulle man tage at købe aflad i form af et par CO2-kvoter. Det vil koste mig ca. 300 kr. at blive CO2-neutral - og få tvættet min klima-samvittighed lidt renere

Jeg skrev i mit forrige indlæg lidt om mine overvejelser omkring at nedbringe mit strømforbrug ved at reducere antallet af netværks-enheder, som jeg efterhånden har oparbejdet en del af.

I den forbindelse var der en læser, der foreslog, at jeg skiftede min Fullrate-router ud med deres trådløse model. Det ville umiddelbart spare mig for både min switch og et accesspoint.

Jeg forsøgte derfor at finde ud af, hvor stort strømforbrug Fullrates trådløse router har, så jeg kunne lave en omkostningsberegning. Det var ikke til at finde ud af på fullrate.dk og ej heller på ZyXEL’s hjemmeside (se mine kommentarer her).
Men en henvendelse til Fullrate gav bonus.

De skrev i en mail:

Jeg kan ikke oplyse dig det præcise strømforbrug på den men kun et max forbrug. Den bruger 19 volt og max 1A. Dette giver at den max kan trække 19 watt dette skulle den dog langtfra gøre. Strømforbruget afhænger også meget af hvad det bliver brugt i routeren. Er du f.eks. logget på det trådløse netværk og taler i 2 telefoner vil den bruge mere strøm end hvis du er på via et kabel.

Desuden oplyste de, at det i alt koster 499,- at skifte fra alm. til trådløst udstyr - og det er vel at mærke udstyr, som Fullrate ejer, og som skal retur, når jeg en dag opsiger mit abonnement.

Det gav anledning til lidt beregninger her på matriklen.

Lad os for nemheds skyld sige, at routeren bruger 10 W i gennemsnit. Det er sjældent, at jeg taler i telefon og surfer hele dagen og natten med. Til gengæld har jeg ofte adskillige enheder koblet på samtidig (Noxon, bærbar, NAS etc.)

Og lad os også antage, at mit nuværende setup bruger 20 W, dvs. 10 W mere end den trådløse model.

Efter DONG har overtaget el-forsyningen her på Frederiksberg, så koster en KW/h 184,15 øre.

Da routeren kører 24/7/365, så vil en forbrugsforskel på 10 W beløbe sig til 10×24x365 / 1000 = 87,6 kW/h om året. Det giver en udgift på 161,32 kr. pr. år.

Det vil med andre ord tage mere end 3 år (499 kr./161,32 kr./år) at tjene pengene ind i dette regnestykke.

Det er i mine øjne en dårlig forretning.

Hvis jeg kunne spare 14 Watt, altså komme ned på 6 Watt, så ville den årlige besparelse være 225,84 kr., og så var udgiften tjent hjem på lidt over 2 år. Stadig ikke helt godt nok til mit humør.

Den samme besparelse kan desuden relativet lettere hentes hjem ved at udskifte endnu et par 60 W-pærere med sparepærere eller ved at lære familien at slukke lyset efter sig (det er dog ret besværligt, har jeg måttet sande). Jeg kunne også pensionere min Kiss DP-558, der kostant sluger 36W - uanset om den er i standby eller ej.

Men måske jeg skulle tage at måle lidt på strømforbruget for mit nuværende setup og så lave nogle konkrete og ikke bare tænkte regnestykker.

Update: I øvrigt: Her er en interessant artikel på business.dk om, hvordan jeg åbenbart er totalt på forkant med udviklingen, fordi jeg er sparsommelig

Jeg skrev for nylig om HP’s nye initiativ med grønne PC’er, der er miljøvenligt produceret og bruger mindre strøm. Det fik mig til at tænke lidt over, hvor meget strøm mit IT-setup bruger (ikke en behagelig tanke). Og især hvor meget det bruger, når jeg ikke er bruger det aktivt, det “døde forbrug”. Det gælder primært mine netværks-enheder.

Mit normale setup består af en Zyxel-router fra Fullrate, en lille noname switch med 8 porte og en Belkin-router med 802.11n (draft) trådløst netværk, da der ikke er indbygget Wi-Fi i routeren fra Fullrate. Endelig har jeg også et Qnap NAS, så jeg kan have adgang til mine filer etc., også når jeg er på farten eller arbejde.

Jeg har godt nok måleudstyret, men jeg ønsker egentlig ikke at vide, hvad det koster i strøm. Men jeg kunne godt tænke mig at reducere det. Og jeg kunne godt tænke mig at droppe mine to routere.

Jeg tester i øjeblikket en FritzBox Fon WLAN 7170, som umiddelbart er løsningen på alle mine problemer. Den kombinerer nemlig det hele i een og samme enhed. Og den bruger tilmed ganske lidt strøm (6 Watt). Der kommer snart en anmeldelse af den på PC World. Desværre kan den ikke håndtere min IP-telefoni, og min Kiss DP-558 kan heller ikke fungere sammen med den. Så jeg må snart tilbage til mit oprindelige setup, desværre.

En af de store strøm-syndere er naturligvis, at jeg har to routere. Det er unødvendigt og faktisk også ganske besværligt. Så jeg overvejer at udskifte Belkin-routeren med et accesspoint.

Inspireret af et gammelt indlæg fra Lars Jacobsen om, at man skulle se på strømforbruget på sådanne enheder, inden man bare købte den billigste, gik jeg i gang med at undersøge markedet. Og jeg blev slemt skuffet.

Det er praktisk talt umuligt at finde ud af, hvor meget strøm sådan nogle accesspoints bruger. Selv ikke edbpriser.dk’s sammenligningsfunktion var til megen hjælp. Der fremgår forbruget nemlig kun på nogle ganske få produkter.

Hvorfor? Når nu det er så evident, at et accesspoint kører døgnet rundt, så burde det da være et afgørende salgsparameter for forhandlere og producenter? Hvis jeg kan spare 100 kr. om året på strøm, ved at vælge et AP, der koster 50-75 kr. mere end det billige, ja, så vil jeg da være godt dum, hvis jeg ikke køber dét?

Men jeg har givet op! Så hvis du kender et godt accesspoint, der bruger lidt strøm (fx 3-5 Watt), så smid en kommentar. Indtil da vil jeg blot se frem til at modtage et brev fra mit lokale el-selskab, der inviterer mig til at være med i deres “kernekunde-klub” for storforbrugere og græde hele vejen til netbanken, når el-regningen skal betales.

Jeg har før skrevet om min fine, lille mini-computer, Asus Eee PC, som jeg stadig er meget begejstret for. Og jeg er ikke den eneste. Der er blevet solgt mange hundrede tusinde Eee PC’er i løbet af ganske kort tid, og den store succes får konkurrenterne til at spærre øjnene op og udbryde: “So ein Ding…”

Der er således allerede kommet flere konkurrenter på banen, hvor bl.a. Everex’ Cloudbook har fået en del omtale, fordi den i modsætning til Eee PC har en almindelig harddisk på 30 GB mod Eee PC’ens 2-16 GB flashbaserede SSD. Og samtidig har Cloudbook’en et væsentligt bedre styresystem kaldet gOS.

Men måske bliver både Eee PC og Cloudbook overhalet af verdens største PC-producent, HP. Der går nemlig kraftige rygter om, at amerikanerne er på vej med en mini-PC kaldet HP Compaq 2133 - (læs også lidt om den her).

Der er tale om en slags UMPC, bare uden berøringsfølsom skærm, men med et væsentligt større tastatur, hurtigere CPU og ikke mindst en større og bedre skærm: 8,9 tommer og en opløsning på 1280×768 pixels. En del mere end de 460×800, som min Eee PC har! Man kan naturligvis frygte, at ting og bogstaver bliver meget små med sådan en opløsning, men hvis kvaliteten af panelet er i orden, så bør det ikke være et problem.

Og netop kvaliteten af skærmen kombineret med det indbyggede webcam gør, at 2133′eren har en væsentlig fordel, når det kommer til at være en bærbar multimediemaskine - men det vil naturligvis kræve en del plads. Det bekræftes også af, at højtalerne ser ret store ud på de få billeder, der er sluppet ud.

Multimedie-funktioner kræver naturligvis en ordentlig processor. Der er intet officielt om, hvilken CPU, der er smækket i HP’en, men der går rygter om, at HP vil vælge en VIA-chip - og hvis det er rigtigt, så er der stor risiko for, at prisen ryger voldsomt i vejret. Og det vil i mine øjne være en stor fejl. HP skulle i stedet satse på eksempelvis en god, gammel AMD-processor til en lav pris. AMD er væsentligt billigere end VIA og Intel-processorer, men kraften er rigelig.

På software-siden er det mest interessante, at det ser ud til, at maskinen bliver leveret med Windows Vista. I så fald må man håbe, at der er plads til mindst 2 GB RAM - og slet, slet ikke 512 MB. 1 GB er minimum på Vista. Selv hvis man ikke vil køre det fancy Aero.

Asus Eee PC kan principielt udvides med et mini-PCIExpress, men det er ikke særlig let. Til gengæld er det let at udvide HP’en. Der er nemlig indbygget ExpressCard-slot, som er afløseren til PCMCIA. Jeg har skrevet lidt om formatet her, og set i lyset af, at Sony Ericsson netop har annonceret et ExpressCard-kort med indbygget Turbo-3G og GPS, så er det jo det oplagte match - og i høj grad en dealbreaker for mig.

Så er der jo hele spørgsmålet om prisen, og hvornår den kommer i butikkerne. Ingen af delene ved vi for sure, men desværre ved, at den ikke kommer til Danmark. Det siger mine kilder i hvert fald, at den ikke gør. Så hvis jeg bliver overbevist, så må jeg altså igen til udlandet. Heldigvis ser det ud til, at den i hvert fald kommer til England, så jeg kan handle indenfor EU.

Men hvad bliver prisen så? Ja, det afhænger som sagt af, hvilke komponenter, der bliver sat i den endelige maskine. Men man kan vist godt droppe tanken om, at den bliver billigere eller bare lige så billig som Eee PC eller CloudBook. Alene Vista og skærmen gør den noget dyrere. Men hvis HP vil have en del af markedet for små bærbare computere - altså til os, der vil have en “ekstra maskine” til tasken - så skal prisen være lav. Det er lektien af Eee PC. OG det betyder, at de nok ikke skal sætte prisen meget højere end $600, måske $700.

Hvis HP kan levere det, så kan de få et godt bid af markedet, og måske være med til at udvikle et helt nyt marked for hjemme-PC nr. 3 efter den stationære, den bærbare, som efterhånden er standard i mange hjem.

Jeg er glad for min e-boks, men jeg hader de ting, der kommer i den. Det er sgu stadig deprimerende at åbne en virtuel postkasse for at se regninger på ejendomsskat, benzin-kort, el, vand og varme. Og hele tiden bliver de højere og højere, og så er der færre og færre penge til mig.

Skatterne kan jeg ikke gøre så meget ved, desværre. Men de andre faste udgifter - dem bør jeg vel kunne begrænse? Sådan har jeg tænkt, men det har vist sig sværere end som så.

Jeg vil gerne gøre noget for at spare på energien. Både for min egen pengepungs skyld, og for miljøets, naturligvis. Sidste år udskiftede vi her i familien vores Skoda Fabia Combi, der kørte på alm. 95 oktan med en Skoda Fabia, der kører på diesel-olie. Med vores ret begrænsede kørsel (ca. 1.000-1.500 km. pr. måned), så er det faktisk en rigtig dårlig forretning, fordi diesel-udgaven koster en del mere, og man derfor skal køre mange km, før den er tjent hjem. Men til gengæld bruger den mindre brændstoft (ca. 70 pct. længere på en liter), og diesel er billigere end benzin, og dermed er mine løbende omkostninger reduceret. Og det kan jeg godt lide. Jeg kan faktisk se, at vi bruger væsentligt færre penge på brændstof hver måned nu.

På varmefronten udskiftede vi det gamle oliefyr med moderne fjernvarme, da vi flyttede ind, og vi forsøger at spare på varmen. Det er svært, når man bor i et gammelt hus, der er ret utæt. Vinduer burde udskiftes, og der burde isoleres. Men det er dyrt og besværligt, når man som jeg er alt andet end handyman.

El-forbruget har været mit primære fokus. Og når man som jeg er en drengerøv med stor interesse for dimser og alt, hvad der sluger strøm, så er det naturligvis også en stor post på budgettet.

Jeg har meldt mig til klub1000 hos elsparefonden, men er et godt stykke vej fra målet, desværre. Jeg har gjort mange ting: installeret elsparepærer, udskiftet den stationære med en bærbar osv. Men jeg har så mange strømslugere, at det alligevel løber meget op. Og her kommer det væsentligste problem nok ind i billedet: Jeg vil jo ikke undvære mine dimser. Men hvordan så gøre noget for miljøet - og pengepungen?

HPs danske chef for PC-forretningen, Henrik Sinnbeck, har oprettet en ny blog, og her skriver han bl.a. om deres nye initiativ med grønne pc’ere, der er bygget miljørigtigt og deklareret, så man kan se, hvad de bruger af strøm etc. (se fx her).

Et yderst prisværdigt initiativ, som man kunne håbe andre producenter også ville følge.

Men det koster jo penge, som han også rigtigt skriver, og spørgsmålet er, om vi forbrugere er villige til at betale den ekstra pris, det koster at være miljørigtig?

Umiddelbart nej. Der er en grund til, at ALDI sælger mange Medion-computere, og at Bilka og Føtex også skubber mange billige laptops over kassebåndene. Vi ser på anskaffelsesprisen, og tænker hverken på, hvordan de er produceret eller hvad de koster i drift.

Erfaringerne viser efterhånden, at vi gerne vil købe elsparepærer, hvis de er lige så billige som almindelige pærere, og vi vil gerne købe en A-køleskab, hvis der er tilskud fra staten med.

Men IT-udstyr? Hvor mange har valgt router ud fra, hvad strømforbruget er? Eller overvejet hvad deres nye computer bruger af strøm? Næppe mange.

Med andre ord, så skal prisen på de grønne bærbare ned, hvis danskerne skal købe dem. Hvordan kommer de det? Ved at markedet øges.

Her ville det være oplagt, hvis der kom nogle store aktører på banen, som anlagde et mere totaløkonomisk perspektiv. Hvis nu eksempelvis staten eller Københavns Kommune så på, hvad de kunne spare ved at vælge energisparende bærbare fremfor billige strømslugere, så kunne det jo være, at de fandt ud af, at det faktisk var en god forretning. Og mon ikke HP kunne lave et godt tilbud til staten, hvis de pludselig stod med en ordre på lad os sige 40.000 grønne laptops over de næste tre år?

Tilsvarende med kommunerne: Hvor mange lokalpolitikere har spurgt deres forvaltning til, hvad der ligger af totaløkonomiske overvejelser for IT-indkøbene?

Jeg ville gerne sige herfra, at min næste bærbare skulle være grøn, men jeg kan ikke love det. Men jeg vil da klart overveje at lave et lille regneark og finde ud af, hvad der bedst kan betale sig over 3 år, hvis jeg da kan finde ud af, hvad dimserne bruger af strøm.