Om Kasper
Personligt
Født den 15. februar 1978. Bor sammen med Katrine i den idylliske haveby “Ved Grænsen” på Frederiksberg.
Far til Dante, der blev født den 21. august 2005, samt Pippi, der blev født den 30. december 2008.
Cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet , 2006.
Kommunikationskonsulent i Dansk Metal, der er fagforbundet for mennesker med mekanisk, teknisk, elektronisk og informationsteknologisk beskæftigelse.
Freelance-journalist for en række IT-magasiner, bl.a. PC World, T3 og Komputer for Alle. Se en (lettere uopdateret) oversigt over mine udgivne artikler under “Kaspers artikler“.
Jeg har oprettet en profil hos Kommunikationsforum. Bare link løs til mig
Jeg har også en profil hos LinkedIn og hos Facebook. Hvis jeg kender dig, er du velkommen til at føje mig til dit netværk her.
Fhv. arbejde
2007-2008: Erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, der er bygge- og anlægssektorens erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Her arbejdede jeg med politisk interessevaretagelse, særligt ift. arbejdsmarkesdpolitik.
2006-2007: Uddannelsespolitisk konsulent i Finansrådet. Her arbejdede jeg med uddannelsespolitisk interessevaretagelse, særligt i forhold til de finansielle uddannelser.
2006: Fuldmægtig i IT- og Telestyrelsens Kommunikations- og Brugerkonktor, hvor jeg var projektansvarlig for statens e-lærings-indsats.
2003-2005: Ansat i koncerndirektionssekretariatet hos Tryg Vesta Group, der bl.a. ejer danske Tryg Forsikring og norske Vesta.
2002-2003: Ansat som akademisk medarbejder for Lotte Bundsgaard, socialdemokratisk folketingsmedlem.
2001-2002: Ansat i By- og Boligministeriets 1. kontor (ministersekretariatet).
1999-2001: Ansat som studentermedarbejder for Lotte Bundsgaard og Jeppe Kofod, begge MF (S).
1996-1998: Ansat som rejsesekretær i DSU.
Uddannelse
Læste dansk, informatik og kulturformidling ved Københavns Universitet 1998-2006. Har ligeledes læst byplanlægning ved LFB på Handelshøjskolen i København. Se oversigt over fag her.
Har skrevet speciale om den danske velfærdsdebat som diskurs. Læs specialet og andre studie-opgaver under Akademia.
Har taget en række kurser, bl.a. i offentlig forvaltning, ministerbetjening, sags- og dokumenthåndtering samt IMPLEMENT’s kursus i projektledelse. Har også fuldført Forvaltningshøjskolens kursus om Statistik i Excel samt Finansrådets Akademikerkursus (bankvirksomhed).
Diverse
I perioden 2001-2003 var jeg valgt til Dansk Ungdoms Fællesråds Styrelse samt formand for Nationalt Udvalg, hvorfor jeg også sad i Forretningsudvalget. DUF er en paraplyorganisation for mere end 70 ungdomsorganisationer. I dag er jeg med i DUF’s Initiativstøtte-udvalg samt intern revisor i organisationen. Desuden var jeg fra 2003-2006 valgt for DUF til European Youth Forums Financial Control Commission.
Sammen med Lars Jacobsen driver jeg et af Danmarks største websites om smartphones og PDA’er. Sitet hedder PocketFreak.dk og her kan man finde anmeldelser, tips og tricks samt nyheder om alt muligt fra Windows Mobile-verdenen. Adressen er http://www.pocketfreak.dk. Lars og jeg har også oprettet et nyt site om små, bærbare computere (kaldet netbooks, mininotes, UMPC og meget andet). Vi kalder vores site mininote.dk.
Jeg har sammen med en række venner og bekendte lavet en af Danmarks første weblogs med boganmeldelser. Her anmelder vi de bøger, vi læser. Og du kan finde mine og andres boganmeldelser på BogBlogger.dk.
Jeg har været medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) siden 1992. Her har jeg været rejsesekretær i Region Syd (Fyn, Vejle, Sønderjylland og Ribe amter), formand for DSU Odense, redaktør af DSU Københavns medlemsblad, FRIHED. I perioden 2002-2004 var jeg medlem af DSU’s Forretningsudvalg og formand for DSU’s Uddannelsespolitiske udvalg.
I dag er jeg medlem af DSU Lygten.
Jeg har været medlem af Socialdemokratiet siden 1996 og er i dag medlem af 2. kreds Frederiksberg.
Jeg har tidligere været medlem af Regeringens Ungdomsboligråd, der rådgiver socialministeren om ungdommens boligforhold samt udpeget til Københavns Kommunes Ungdomsboligforum.
Jeg er fynbo og kommer fra Odense, hvor min familie stadig bor. Derfor støtter jeg fuldt og helt Odense Boldklub, og det ændrer sig nok ikke nogensinde.
Ophavsret
Alt indhold her på hyllested.net er naturligvis omfattet af lov om ophavsret. Det betyder, at du ikke bare må kopiere løs. Har du brug for at bruge noget, du finder her, så send mig en e-mail. Så finder vi måske ud af noget