God skik og brug
Vi kender dem alle. De fleste har vi selv bedt om at få, andre fatter vi slet ikke, hvorfor i alverden dukker op.
Jeg taler naturligvis om elektroniske nyhedsbreve. I dag blev jeg spurgt af en kammerat om, hvordan man lavede de der smarte nyhedsbreve, hvor man skulle højreklikke for at få billederne frem. Han ville selv “forbedre” sit nyhedsbrev, som han sagde – og han syntes, at et nyhedsbrev fra en bestemt fodboldklub var smart.
Det fik mig straks til at stejle og det er årsagen til dette indlæg, der skal indeholde mine gode råd til, hvordan man laver et elektronisk nyhedsbrev.
De første råd handler om de mere generelle ting vedr. elektroniske nyhedsbreve:
Du skal have noget at sige
Send kun nyhedsbreve ud, hvis du har noget at sige. Der er ikke noget værre end nyhedsbreve uden egentlige nyheder. Desværre ser man det alt for ofte.
Husk dit nyhedsbrev
Hvis du har lovet at sende et nyhedsbrev hver måned, så duer det ikke, at det kun kommer en gang i kvartalet. Hold, hvad du lover.
Let tilmelding
Det skal være let at tilmelde sig. Det er bedst, hvis du kan bruge en formular på dit website, der er placeret på forsiden. Husk at skrive her, hvad du bruger oplysningerne til. Hvis du giveR/sælger adresserne videre til andre, så skal du skrive det! Det er en dårlig idé at man skal tilmelde sig ved at sende en e-mail til en bestemt adresse, hvor man skriver, at man gerne vil tilmeldes. Det er også en dårlig idé at man skal konfirmere sin mail-adresse – men for nogle kan det være nødvendigt, desværre. Gør det i så fald så let som muligt.
Lige så let framelding
Du har kun brug for mail-adressen
Nogle virksomheder tror, de skal mikro-segmentere deres nyhedsbreve, men det ender altid med, at de laver det samme til alle. Derfor har du heller ikke brug for at kende alt til folks demografiske data og obskure interesser, bare for at sende dem et nyhedsbrev. Navn og e-mail-adresse er alt rigeligt – alle andre oplysninger bør begrundes særskilt.
Klar afsender
Afsenderen skal være klar og tydelig. Man skal ikke bruge en eller anden obskur Hotmail-adresse. Og man skal kunne svare direkte tilbage på mailen. Har man et domæne kan man oftest oprette et alias til sin mail, der fx hedder nyhedsbrev@domæne.dk. Her siger selve e-mail-adressen også alt, hvad der er værd at vide om afsender og indhold. Der er tale om et nyhedsbrev fra dette domæne.
Brug BCC
Nogle af de mest pinlige historier om elektroniske nyhedsbreve har handlet om, at virksomheder har placeret e-mail-adresserne på samtlige modtagere i Til-feltet. På den måde kan alle modtagere se hinandens e-mail-adresser. Ikke særligt heldigt, når det er nyhedsbrevet fra Sydhavnens Swingerklub, man modtager. Måden at undgå den slags problemer er enten at bruge dedikeret nyhedsbrevs-software (evt. hosted som cutandpastescripts.com) eller ganske simpelt at bruge det såkaldte BCC-felt, Blind Carbon Copy i stedet for Til-feltet.
Når disse ting er i orden, så er der også en teknisk side, som er ret væsentlig:
Nej til HTML
HTML får nyhedsbrevene til at så godt ud, men det er en uskik. For det første er vi stadig mange, der har e-mail-klienter, der ikke understøtter HTML, fx mobiltelefoner og PDA’er. Sender du dit nyhedsbrev i HTML, så kan vi ikke læse det. Desuden er der sikkerheds-risici forbundet med at modtage HTML-kode i e-mails – og man bør derfor faktisk slette dem omgående, når man modtager dem.
Brug ren tekst
Ren tekst kan faktisk også gøres pænt. Man kan bruge særlige tegn som grafisk illustration, ligesom man kan bruge VERSALER til overskrifter etc. Det giver et simpelt udseende, og så kan man meget hurtigt danne sig et overblik over teksten, når der ikke er alskens billeder og roderi.
Nej til vedhæftede filer
Mange vedhæfter nyhedsbrevet som PDF eller måske Word-fil. Det kan virke meget godt, men i langt de fleste tilfælde åbner modtageren faktisk ikke filen. Desuden risikerer man at filen bliver blokeret af dårlig antivirus-software i stedet. Og så skal man også huske på, at der stadig er mange hundrede tusinde danskere, der er på nettet via modem eller måske mobiltelefon. De betaler dyrt for at hente din 1 MB store PDF-fil.
Skriv kort
Et godt nyhedsbrev skal kunne læses hurtigt. Derfor er det en god idé at holde sig til fx 4-5 historier, der er bygget op om følgende læst:
OVERSKRIFT
To til tre linjers tekst, hvor historien kort uddybes og det forklares, hvad det er, det hele handler om.
LÆS MERE PÅ: < "indsæt direkte dybt link til historien på dit website">
Link til udskrifts-udgave
Hvis teksterne er lange – fx artikler – så kan det være en fordel at samle dem i en udskriftsvenlig version, som så lægges på nettet. Dette skal helst være i Adobe Acrobat PDF-format, men til nøds kan Word-format gå an. Denne version skal ikke vedhæftes nyhedsbrevet, men lægges på nettet. Nederst i nyhedsbrevet kan man så skrive “Hent den udskriftsvenlige version (PDF) her: < "indsæt direkte dybt link til PDF-filen her">
Er helt enig i overvejelserne….Specielt er jeg voldsomt træt af nyhedsbreve – hvor den vedhæftede fil blokerer min mailboks efterfølgende.
Ja, det kan selvfølgelig være et problem, men i dag er det sjældent, at almindelige POP3-mailboxe bliver fyldt op af en enkelt mail. Det skyldes, at de fleste udbydere i dag tillader, at man har ganske mange MB liggende på serveren – dog gerne med et maks på fx 10-15 eller 20 MB pr. mail.
Googles GMail har jo som bekendt adskillige gigabyte hukommelse til hver bruger – men hver enkelt mail må maksimalt fylde 10 MB.
Det problem, som du beskriver, psj, er primært rettet mod os, der benytter en server-baseret mailbox, fx Hosted Exchange eller FirstClass. Her opstår problemet, fordi vi ganske enkelt enten ikke har købt os til nok plads på serveren eller er for dårlige til at rydde op og ud i mailboxen.