Kasper Hyllesteds weblog

Før jeg dør vil jeg gerne slentre byen igennem en sidste gang
det skal være mit sidste beskedne ønske
jeg vil gå på mine fødder igennem min by
igennem København
som jeg har gjort så mange gange før
og jeg vil vide det er den sidste gang
og jeg vil vælge min rute med omhu
og jeg vil gå ned ad Istedgade eller Vesterbrogade
og gå ned ad alle de små solløse sidegader med alle deres nedlagte butikker
og jeg vil sé på alle antikvar-udstillingerne af gulnede gardiner og fedtede gasapparater
og jeg vil mærke lugten i næsen af kål og frikadeller og kartofler i hver eneste trappeopgang
og jeg vil rode i bogkasserne og jeg vil ingenting købe
og ikke fordi det er sidste gang
men fordi jeg aldrig roder i bogkasserne for at købe
men for at rode i dem og tænke på hvor kort og mærkeligt livet er

Sådan lyder indlednings-strofen i Dan Turèlls hyldest til København, “Gennem byen en sidste gang“. Mange kender digtet og kan næsten høre forfatterens hæse, insisterende stemme, når han reciterer versene i sin klassiske abrupte stil.

Hvad digtet egentlig betyder, er dog sværere umiddelbart at finde frem til. Turèll er ikke nogen let forfatter, hvis man vil trænge ind under det yderste lag og forstå essensen i hans digte og romaner. Derfor findes der også et utal af læsninger, analyser og fortolkninger af hans værker – mange tilmed ret underholdende.

En af de mere interessante læsninger af det citerede digt stødte jeg dog på under en surf-tur i dag. Det er en Søren Johansen, der har benyttet Google Earth til med luftfotos at illustrere, hvor Onkel Danny slentrer rundt på sin sidste tur gennem byen. Som han skriver:

Her kan du se Dan Turèlls (1946-1993) sidste gåtur gennem København. Ruten er blevet visualiseret med satellitkort fra Google Maps. Digtet “Gennem Byen Sidste Gang” kan fortolkes med anderledes ruter. Dette er mit bud på ruten.

Desværre gør Johansen sig ikke nogle tekstnære overvejelser, ligesom han ikke argumenterer for sit valg af rute. Og det kunne jo lægge op til, at man anså hans tolkning for at være et kunstværk i sig selv. En slags digital intertekstuel pendant til Turèlls digt, der transformerer digtet ind i en ny multimedial verden.

Vil man kunne forestille sig andre kunstnere, der ikke bare alluderer til tidligere værker, men direkte tager udgangspunkt i digitale løsninger som Google Earth og derigennem skaber et multimedialt kunstværk. Har vi her at gøre med en helt ny form for kunstværk? Eller er det at gå for vidt? Og er Johansen i virkeligheden bare en nørd, der bor på Vesterbro, og som har fundet ud af, hvordan man leger med Google Earths API?

Men måske vil Google Earth give os nogle helt nye muligheder for at anskueliggøre klassisk litteratur? Man kan jo altid forsøge at gå Johansen i bedene og lave sin egen udlægning af Turèlls digt, som man i øvrigt kan læse her.