God latin
Det er præcist 30 år siden Den Lille Latinprøve bortfaldt som optagelseskrav til sprogligt gymnasium, og siden er det gået ned ad bakke for faget på alle niveauer. Der er dog politisk røre, og forleden kunne man i KD læse, at der er overvejelser om et politisk indgreb, der måske vil sidestille latin med naturfag i gymnasiet.
Jeg var en af de der mega-nørder, som ikke valgte at tage knallert-kørekort, da Ungdomsskolens verden blev åbnet for os i 8. klasse, men derimod tilmeldte mig latin. Mandag og onsdag aften – to timer. Hver eneste uge. Vi var vel en 10-12 stykker fra hele Odense, der kastede os over sum, fui, esse etc.
Latin åbnede for mig sproget totalt, og det var første gang, at jeg indså, at sprog og matematik hænger sammen. Den latinske grammatik var ikke bare logisk, dens indbyggede matematik var smuk. Når man havde knækket en sætning og forstået, hvorfor et substantiv stod i ablativ og dermed pludselig forstod sætningen, ja, så var det en særlig fornøjelse.
Men som sagt: Man skal nok være mega-nørd for at sætte pris på den slags.
I mine øjne er latin en gave, som rigtig mange ville have glæde af at tage imod. Ikke blot fordi et kendskab til latin åbner for en helt unik forståelse for både modersmål og fremmedsprog, men også fordi det åbner et sprogligt univers, der binder hele den europæiske kulturhistorie sammen – lige fra antikken over middelalderen og helt op til moderne tid. Latin og har også pædagogiske potentialer, som kan fremme elevernes koncentration, arbejdsdisciplin og analytiske kompetencer.
Jeg stiller mig derfor glædeligt op i køen af folk, der anser det for en tåbelighed, at man over de sidste 30 år helt har udryddet latin fra den danske uddannelsesverden. I 1977 afskaffede undervisningsminister Ritt Bjerregaard Den lille Latinprøve som adgangskrav til gymnasiets sproglige linje. Dermed blev latin som valgfag reelt afskaffet i folkeskolen.
Faget var derefter obligatorisk på de sproglige linier i 1.g samt – selvfølgelig – på en eventuel klassisk-sproglig linie. Da valgfagsgymnasiet i 1988 erstattede grengymnasiet, blev faget yderligere svækket. Latin er for mange travle, unge mennesker ikke det mest fristende tilvalg i konkurrencen med mindre terpeintensive fag, og en del gymnasier prioriterede derfor heller ikke at fastholde tilbuddet om latin på højt niveau. I perioden fra 1988-2007 blev der undervist i latin på A-niveau på halvdelen af landets knap 150 almene gymnasier, kan man læse i dagens udgave af Weekend-Avisen.
Den seneste gymnasiereform, der trådte i kraft i 2005, har givet latin det endelig dødsstød. Ganske vist indgår latin nu som en fast del af introduktionsmodulet “almen sprogforståelse”, hvilekt betyder, at 1.g’ere skal bruge 20 ud af 45 timer på en elementær indføring i mekanikken bag latin og, i langt mindre grad, græsk. De, der blev sproglige studenter i juni i år, havde haft fire gange så mange timer i 1.g.
Halvandet år efter reformen undervises der nu kun i latin på A-niveau på otte gymnasier, pt. svarende til 110 elever.
Det er sørgeligt og synd for rigtig mange gymnasieelever, som uden tvivl ville have haft glæde og gavn af at stifte bekendtskab med latin – uanset om de skal være civilingeniører eller translatører.
I mine øjne bør man belønne de gymnasieelever, der trådser den politiske vilje og stædigt holder fast i latinen. De 110, der nu har taget latin, bør have bedre muligheder for at blive optaget på videregående uddannelser og evt. belønnes direkte i gymnasiet med nedsættelse af pensum i sprogfag eller en eksamen mindre.
Der bliver ikke mindre brug for folk, der har indgående kendskab til sprogets struktur, historie og baggrund. Og det er netop, hvad latin kan give.
Du glemmer helt at bemærke de gode ting ved ikke at lære en uddødt sprog som ingen kan tale. Fx at man kunne bruge den sparsomme tid, på at lære noget mere brugbart.
Det er korrekt at latin, giver en bedre forståelse af hvordan Europæiske sprog er opbygget, men er det virkelig nødvendigt?
Jeg er selv interesseret i historie og antikken, men det er de færreste. Hvad man burde undervise i, i skolen var derimod logik/argumentation. Det ville gøre danskerne bedre i stand til at gennemskue fx politiske valgkampagner eller religionernes påstande.
Hvad der er brugbart i uddannelsessammenhæng er altid et spørgsmål om prioritering og ens evne til at se ud i fremtiden. Jeg vil eksempelvis sætte store spørgsmålstegn ved, hvor brugbart sløjd eller håndarbejde er i dagens samfund, hvor de færreste stopper sokker eller lige flikker en fuglekasse sammen af lidt trykimprægneret træ, de lige har liggende.
Men det er en politisk prioritering, som er foretaget af forligspartierne bag folkeskoleloven – ligesom de prioriterede at fjerne latin som obl. fag for sproglige studenter.
Jeg er af den overbevisning, at ingen i fremtiden vil kunne klare sig uden at kunne mindst et – og helst adskillige – fremmedsprog. Og tilmed på et meget højt niveau.
Jeg har læst dansk, og var eksempelvis ret overrasket over, hvor stor en andel af studielitteraturen, der var på engelsk. Selv når man læser dansk, så skal man kunne mestre engelsk på et højt, akademisk niveau.
Det krav bliver ikke mindre i fremtiden.
Derfor er det afgørende, at vores børn og unge får de bedste forudsætninger for at kunne tilegne sig sprog. Og jeg er ikke i tvivl om, at min Lille Latinprøve har været helt afgørende for min sprogforståelse i dag.
Og det er min påstand, at alle, der har haft latin (og forstået, hvad det handler om), har det på fuldstændig samme måde. Både med engelsk, tysk, fransk, spansk og selv dansk.
Stod det til mig, så genindførte man den lille latinprøve i folkeskolen – og droppede sløjd etc.