Opråb til venstrefløjen

I sidste uge bragte Ugebrevet Mandag Morgen en artikel, som næppe har taget forfatteren mange timer at skrive. Overskriften lød “Højrefløjen har sat sig på ‘blogosfæren'”, og indholdet har været citeret vidt og bredt i mainstream medierne. Jeg citerer her fra indledningen:

Det er den politiske højrefløj, der dominerer ‘blogosfæren’. På et tidspunkt, hvor de etablerede politiske partier er ved at træde tæerne af hinanden på midten af dansk politik, er det yderfløjene, der har taget føringen i cyberspace. Blandt de 20 mest læste politiske blogs på nettet er det kun en enkelt, der holdningsmæssigt kan betegnes som politisk mainstream. Resten er hovedsageligt ærkeliberalistiske eller national-konservative, mens den radikale venstrefløj er i klart mindretal.

Metodisk er der naturligvis nogle problemer i Mandag Morgens opgørelse. Den er baseret på det populære chart.dk-index, som har flere, men absolut ikke alle danske, politiske weblogs med. Havde man afleveret sådan en artikel på en kort videregående uddannelse, så var man uden tvivl dumpet.

Og ydermere, så handler blogosfæren – som jeg også tidligere har påpeget – jo netop ikke om kvantitet, men om kvalitet. At have mange læsere er ikke ensbetydende med, at man skriver interessante ting. Jeg følger en del meget specialiserede blogs (især om IT), og her sætter man en ære i at skrive til en helt præcis, meget af- og begrænset målgruppe. Derfor siger besøgstal absolut intet om kvaliteten, endsige om hvor meget indflydelse, de enkelte blogs har.

Men lad os lade metoden ligge og se på essensen. For der er ingen tvivl om, at der findes mange velbesøgte højreorienterede weblogs på dansk. Og få, der ligger i det spektrum, som normalt dækkes af de partier, der sidder i Folketinget. Min erfaring siger mig dog, at den yderste venstrefløj også er meget aktive på nettet, men at det sker i debatfora og på sider, som ikke indekseres af chart.dk, men som er ganske velbesøgte.

Men hvorfor er højrefløjs-blogs så populære, trods alt? Hvorfor gider flere hundrede mennesker hver dag læse Uriasposten og co’s udgydelser om “de røde lejesvende i DR” og faren ved islam?

Den borgerlige netavis 180grader.dk har fået fat i Kim Møller, der driver Uriasposten, og han siger:

Det er en helt naturlig konsekvens af den ensretning, der foregår i de traditionelle medier. Ønsker man et konservativt syn på samfundsudviklingen, skal man ikke finde det her, siger han til 180Grader.dk og peger på en tidlig opstart og bloggens mangel på dommedagsprædikener som årsagerne til sin egen succes.

Argumentet holder ikke en nærmere afprøvning. For det samme gælder jo venstrefløjen, der heller ikke just ofte kommer til orde i de traditionelle medier – og ifølge Mandag Morgens undersøgelse, så er de jo heller ikke i toppen af blogosfæren.

Årsagen til misforholdet tror jeg snarere skal søges andre steder.

For det første tror jeg desværre, at venstrefløjen er doven og ugidelig på dette punkt. Der mangler ikke dygtige, velformulerede meningsmaskiner på venstrefløjen – snarere tværtimod. Men af en eller anden grund er de ikke kommet videre siden 1970’erne. Det er som om, man på venstrefløjen lever i den forestilling, at man formulerer politik ved at sidde og diskutere tingene på møder eller over en kop kaffe.

Det skyldes ganske givet traditioner og indgroede vaner, men på venstrefløjen skal debatoplæg og forslag altid formuleres i grupper. Man bruger timer på at diskutere både form og indhold, og resultatet bliver så forelagt til endnu flere diskussioner og debatter. Man bruger således enorme mængder energi og ressourcer på at få formuleret en holdning, som alle så helst skal være enige i.

Højrefløjen har i højere grad en tradition for, at politikken er båret af enkeltpersoner. Det betyder, at man afkræver en person (fx en politiker) en holdning, og så beslutter man sig for, om man er enig eller uenig. Det betyder, at højrefløjen har en større tradition for at stille sig op og erklære sig – en form, der passer godt til nettet og især til blog-konceptet.

(Indrømmet: Min lille analyse af højre/venstrefløj er måske lidt firkantet, men jeg synes at kunne se den bekræftet i de senere år).

For det andet er det gået ned ad bakke for den kritiske tradition, som venstrefløjen byggede på frem til den europæiske kontrarevolution omkring 1990. Der findes i dag ikke en samlet, socialistisk kritik af det postmoderne samfund, som er holdbar. I stedet omfavner selv erklærede socialister materialismen, forbrugerismen og individualismen og prøver at tolke disse ind i den gamle analyse af klassesamfundet. For venstrefløjen handler det i dag om at bevise, at man godt kan være både solidarisk og individuel. At man kan bygge bro over gamle modsætningsforhold. At den moderne socialisme åbenbart ophæver skellet mellem godt og ondt. Det betyder, at man bruger mere tid på at forklare i stedet for at kritisere det moderne samfund. Det er synd og skam.

I mine øjne er det et paradoks, at netop den kritiske tradition ikke har fået et revival på internettet. Mediet er jo som skabt til formålet. Og en veluddannet venstrefløj, der kan andet og mere end at lire citater fra Formand Mao af, burde gribe chancen og komme i gang.

Jeg har i et tidligere indlæg givet et par gode råd til, hvordan man kommer i gang med at blogge. Der burde vel være en enkelt eller fem med sympatier til venstre for Ny Alliance, der tager teten og begynder at skrive en blog, der er mere interessant end det, man finder her, her, eller her.

[ratings]

17 thoughts on “Opråb til venstrefløjen

  • Jeg tror også at anonymiteten spiller en væsentlig rolle i de højreorienterede blogs’ besøgstal.

    Der er ikke lige så meget tabu over at være venstreorienteret, som der er over at være højreorientere og af den grund ytrer mange venstreorienterede sig nok mere i hverdagens trummerum, mens de højreorienterede opsøger de lidt mere skjulte fora til at dyrke deres overbevisninger. Derfor tiltaler nettets anonymitet nok en større andel højreorienterede.

  • En blog med citater fra formand Mao ville da ellers være ret interessant.

    Man kunne lave to indlæg om ugen, fx, med citater fra formanden. Dem kunne man så relatere til aktuelle politiske forhold i DK og internationalt.

    Det kunne enten være en parodi som Forenede Eder. Eller det kunne være seriøst. Hvis skribenten havde begavelse nok til det. Jeg mener: der kan vel godt være noget at hente i Maos skriverier.

    Hmmm. Hvem der dog blot havde forstand på Mao og Kina og kommunisme.

    🙂

  • @ Michael: Du kan have ret i, at anonymiteten spiller en rolle for folk på fløjene. Men jeg har nu aldrig helt forstået, hvorfor man vil være anonym og samtidig udsprede holdninger. Holdninger er sgu ikke meget værd, hvis man ikke vil stå ved dem og lægge navn til.

    @ Andreas: Jeg har faktisk Maos Lille Røde stående derhjemme på hylden. Og har også læst lidt i den. Forleden opdagede jeg, at min udgave faktisk er udgivet på det forlag (Futura), som foreningen, der lagde grunden til Blekingegadebanden (KAK), ejede 🙂 Det siger måske en del om indholdet. Det er i mine øjne absolut intet værd i dag. Mao ville næppe selv heller bruge den samme analyse på det moderne samfund, som han præsterer i sine citater.

    Så en Mao-blog ville vel mest være noget nostalgi-trip for venstrefløjs-romantikere godt oppe i årene 🙂

  • @Kasper: Enig i at holdninger uden identitet ikke er meget værd. Men jeg tror (helt uden at have undersøgt på det) at man ved at sammenligne blogsene på de to fløje, vil finde ud af at langt flere på højrefløjen end på venstrefløjen skriver blogs under pseudonymer og hemmelige identiteter.

    Måske har det noget at gøre med mange højreorienteredes selvforståelse som “de forfulgte frihedskæmpere”, der bliver udstedt af samfundet pga. deres holdninger.

    Eller også er der bare en masse frikadelle-danskere, der i smug dyrker deres småracistiske holdninger, men i det offentlige aldrig kunne finde på at stå ved det… 🙂

  • Eller også er der bare en masse frikadelle-danskere, der i smug dyrker deres småracistiske holdninger, men i det offentlige aldrig kunne finde på at stå ved det.

    Det er lige nøjagtig den slags kommentarer som får folk til at skrive anonymt.

    Man skal tænke sig grundigt om før man udgiver sit fulde navn på nettet. Der kan det blive gravet frem, og mindre velmenende personer kan så bruge det til at fremsætte allehånde beskyldninger. Fx om racisme.

    Det er ganske vidst sådan at udlændingedebatten er hård på højrefløjen. Men der er også en betydelig personlig risiko ved åbent at erklære sig som højreorienteret. Man kan hurtigt blive lagt for had af den type som ramte Messerschmidt. Og let’s face it: Krarups bøger er ikke videre kontroversielle. Ikke hvis man har læst fx Edmund Burke. Men hans person er vildt kontroversiel fordi man kan kalde ham racist. Dermed må alle som tillader sig at interessere sig for ham være racister.

    Dermed ikke sagt at der ikke findes højreorienterede hadeblogs som kun handler om at sværte muslimer til. Det gør der. Dér har jeg så bare altid ment at man skal imødegå hinanden med argumenter i stedet for etiketter.

    Særligt når vi taler om et politikområde hvor langt størstedelen af befolkningen er enige om en politik i nærheden af Dansk Folkeparti. Så er det altså en anelse arrogant og i øvrigt dybt, dybt uinteressant at hive en etiket frem. Så må man komme med argumenter.

    En anden observation i den sammenhæng er at de mest interessante blogs rent faktisk skrives af personer som står frem ved navn: Uriasposten, Jarls blog, Dansk Politik, Kristian Madsen, Kasper Hyllested osv.

    Hvorimod de anonyme har en tendens til at være pløk åndssvage. Fx Mavepusteren.

  • Det er lige nøjagtig den slags kommentarer som får folk til at skrive anonymt.

    Hvis der ikke skal mere til end det, så er de da nogle stakkels små pus! Man må da kunne tage lidt modgang og røg, hvis man vil debattere. Det gælder i øvrigt også ude i den virkelige verden.

    Man skal tænke sig grundigt om før man udgiver sit fulde navn på nettet. Der kan det blive gravet frem, og mindre velmenende personer kan så bruge det til at fremsætte allehånde beskyldninger. Fx om racisme.

    Jeg synes faktisk det er en af charmerne ved nettet, at det “husker” hvad man har gjort og sagt gennem tiden. Det kan jo være det får folk til at tænke sig om en ekstra omgang, inden de sprøjter alt for mange åndssvagheder ud i lind strøm.

    Men selvfølgelig kan det også bare have den konsekvens at folk i stedet gemmer sig bag pseudonymer og aliaser.

    Det er ganske vidst sådan at udlændingedebatten er hård på højrefløjen. Men der er også en betydelig personlig risiko ved åbent at erklære sig som højreorienteret. Man kan hurtigt blive lagt for had af den type som ramte Messerschmidt. Og let’s face it: Krarups bøger er ikke videre kontroversielle. Ikke hvis man har læst fx Edmund Burke. Men hans person er vildt kontroversiel fordi man kan kalde ham racist. Dermed må alle som tillader sig at interessere sig for ham være racister.

    Jeg kender ikke noget særligt til Burke, men Krarup er i mine øjne ikke kontroversiel pga. racisme, men derimod pga. fundamentalisme. I den disciplin er han temmelig uforlignelig blandt danskere.

    Dermed ikke sagt at der ikke findes højreorienterede hadeblogs som kun handler om at sværte muslimer til. Det gør der. Dér har jeg så bare altid ment at man skal imødegå hinanden med argumenter i stedet for etiketter.

    Enig.

    Særligt når vi taler om et politikområde hvor langt størstedelen af befolkningen er enige om en politik i nærheden af Dansk Folkeparti.

    Det er nok en tilsnigelse at sige at størstedelen af befolkningen er enige om en politik i nærheden af DF. Deres indvandringspolitik har slået an blandt mange, men deres integrationspolitik er endnu ikke-eksisterende.

    Så er det altså en anelse arrogant og i øvrigt dybt, dybt uinteressant at hive en etiket frem. Så må man komme med argumenter.

    Jeg vil til hver en tid forsvare min ret til at andvende mig af morsomheder, sarkasme, ironi og lignende i mine debatter på nettet og i virkeligheden. Jeg vil til gengæld også altid forsøge at krydre det med argumenter, saglighed og nuancer. Men uden begge sider af sagen bliver det hele sgu for surt.

    En anden observation i den sammenhæng er at de mest interessante blogs rent faktisk skrives af personer som står frem ved navn: Uriasposten, Jarls blog, Dansk Politik, Kristian Madsen, Kasper Hyllested osv.

    Hvorimod de anonyme har en tendens til at være pløk åndssvage. Fx Mavepusteren.

    Jeg har godt nok aldrig fundet Uriasposten interessant. Men enig i at mange blogs ofte er væsentlig mere interessante, når de er skrevet af folk, der står frem ved navn. Sikkert fordi de – som jeg også skrev tidligere – “tænker sig om en ekstra omgang, inden de sprøjter alt for mange åndssvagheder ud i lind strøm.”.

    Vedr. Allans blog. Jeg har nu set ham nævnt med fuldt navn flere gange (kan dog ikke huske det). Men du har ret i at den ofte bliver for meget.

  • Vi er ikke voldsomt uenige.

    Men med hensyn til Krarup kan jeg fortælle at han, sådan som jeg læser ham, er klassisk konservativ. Det kan du så kalde “fundamentalist”. Det klinger jo også lidt mere negativt.

    Hans grundlæggende samfundssyn er ikke videre originalt, det er fremført før ham af koryfæer som Burke. Også hans kritik af menneskerettighederne er en gammel plade. Faktisk lige så gammel som det gamle testamente, hvorfor hans bog om emnet fik titlen Dansen om menneskerettighederne.

    Det har altid undret mig at Krarup kan fremstå som en kontroversiel person. Men jeg tror hans egen manglende interesse i sit personlige image har en del af skylden. Det Konservative Folkeparti erklærer sig som efterfølgere af Burke. Og dem er der ikke mange som er forargede over. Men Krarup er ikke interesseret i at tage sig godt ud, ja det er ligefrem en ære for ham at være gammeldags. “Umoderne” ville han måske kalde det. I Tidehverv er fremskridt lige så meget et fy-ord som humanisme er det. Og dermed får han ofte forklaret sit budskab dårligt.

    Alt i alt mener jeg man skylder andre at forsøge at forstå deres argumenter før man lader sig forarge. Når det kommer til Krarup, er min påstand at han faktisk har en meget logisk og sammenhængende ideologi – selvom han er erklæret anti-ideolog. Det er ikke så længe siden jeg overværede et foredrag som han holdt. Det var egentlig ret så kedsommeligt og emnet var helt ukontroversielt (Tidehvervs historie). Alligevel stod der en gruppe unge og demonstrerede udenfor. Krarup bemærkede i spørgetiden at de unge demonstranter formentlig ikke har læst én linie af det han har skrevet. Det samme kan siges om de fleste af hans rabiate modstandere. De forsøger ikke at forstå ham, men ønsker blot at bruge ham som et slags symbol på det onde. Et symbol man så kan definere sig selv i forhold til. Og det er ikke alene lettere grinagtigt. Det er også meget afslørende, idet det tydeligt viser kritikernes manglende dannelse og forståelse for politiske idéers historie.

    Krarup er ikke det ondeste onde. Han er overhovedet ikke noget særligt. Han er konservativ.

  • Nå. Nu flyttede jeg mig lidt langt fra emnet i Kaspers indlæg. Der er ikke meget opråb til venstrefløjen i min kommentar. Det blev vist noget “højrefløjsnørderi”.

    Så lad mig sige at jeg lige så meget som Kasper kunne tænke mig at se en virkelig god venstreorienteret blog. Det kunne være meget udfordrende. Og jeg ville læse den med interesse. Ligesom jeg læser Uriasposten med interesse. Selvom jeg ikke altid er enig. Særligt ikke i kommentarerne.

    Og vi ved jo der findes masser af begavede venstreorienterede mennesker. Så kom bare ud af busken!

  • Tak for alle kommentarerne. De er interessante. Jeg er lige midt i en omgang oprydning, så jeg får først mulighed for at kommentere på dem i morgen, men lover at vende tilbage. Fortsæt endelig diskussionen 🙂

  • Jeg tror der er en god del sandhed i analysen af traditioner og vaner, ikke mindst i forhold til at venstrefløjen fokuserer meget på det solidariske og sociale fremfor det egoistiske, og det er jo unægteligt noget sværere at forklare og formidle komplekse sammenhænge end at råbe “mig først!”.

    Samtidig skal man jo nok heller ikke undervurdere det faktum, at størstedelen af “højrebloggerne” stort set udelukkende kører på udlændingeproblematikken, med krav om lavere topskat som nummer to. Og det var så det. Ikke ligefrem nyskabende eller progressivt, uanset om man så er enig eller ej.

    På venstrefløjen er der en noget bredere tilgang og større spænd i emnevalget.

  • At journaliststanden i overvejende grad er “venstreorientret”, er dokumenteret i adskillige undersøgelser. Hvis ikke, man erkender, at dette naturligvis har betydning for valg og vinkling af historier, er man man mere naiv, end man har lov til at være. Derfor opstår en borgerlig netavis som 180grader, og derfor dominerer borgerlige blogs.
    Men der er også en anden årsag til venstrefløjens fravær i blogossfæren: Socialismen og “progressiviteten” har “sejret af helvede til”. Som økonomisk teori ført ud i praksis har socialismen været en katastrofal fiasko, der har kostet millioner af menneskeliv og ført til et ufatteligt ressourcespild uden på nogen måder at forbedre menneskers levevilkår. Da socialismen definerer mennesket som et “økonomisk væsen”, er fiaskoen på netop dette punkt selvfølgelig afgørende.
    Socialismen har ganske enkelt ingen levedygtige bud på de udfordringer, samfundet står over for.
    Hvad der bliver tilbage er en slags “automat-progressivitet”, der har gjort implementeringen af “det multikulturelle samfund” til sit hovedmål. Igen en smuk teori, der i praksis fører til kaos, spild og (potentielt) kolossale menneskelige lidelser.
    Derfor reagerer “de progressive” som hovedløse høns i forhold til de problemer, islamismen giver. De ved ganske enkelt ikke, hvordan de skal reagere, stillet over denne blanding af reaktionære skikke med rod i middelalderen og rendyrket, racistisk fascisme.
    Med andre ord: Socialismen og “progressiviteten” er reelt død, dræbt i mødet med den hårde virkelighed i jernindustrien, men lever videre som en slags spøgelse i samfundets problemformulerene elite. En vane, der ikke kan aflægges, for det ville være det samme som at erkende, at man tog fejl.
    Til gengæld er der ingen lidenskab længere. Intet engagement, som man ser hos de borgerlige bloggere, der – selvfølgelig! – affærdiges som “højreorienterede” eller “højreekstreme”. Alt, hvad venstrefløjen og “de progressive” kan bidrage med, er surhed, vrantenhed og en selvgod bedreviden, der lugter langt væk af mangel på overbevisning.
    Alt hvad venstrefløjen har tilbage, er følelsen af, at man trods alt er et bedre menneske end de andre. Det er altså ikke noget, man grundlægger en lidenskabelig blog på baggrund af, venner!

  • Først og fremmest er der en kvalitativ forskel. Alt andet lige har borgerligere bloggere meget mere styr på kendsgerninger end venstrefløjens. Alt andet lige, formulerer de sig i en neddæmpet stil, uden mange teoretiske termer, med baggrund i materialistiske analyser. Og så har de først og fremmest den evne, til hele tiden at tage vedtagne dogmer op til fornyet behandling igen og igen. Mens ventresfløjen stadigvæk kører på automatpiloten a la anno ca. 1973. Kort sagt, det drejer sig om evnen og viljen til at tage selv egne “darlings” op til kritisk gennemsyn med jævne mellemrum, uden samtidigt fuldstændig at ignorere verden omkring en.

    Hvis man kan tillade sig en analogi, så kan man bruge en fra meteorologien, hvor det er fint at inddrage alle mulige tekniske informationer, sattelitbilleder og 1000-vis af målinger over tryk, temperatur og vejrsystemer kloden over, men inden man publicerer dagens vejrudsigt, er det altid en god ide lige at kigge ud af vinduet først. Det tror jeg aldrig venstrefløjen lærer. Derfor gider kun få at læse venstreorienterede bloggere. Ren bekræftelse bliver kedeligt i længden, selv for de venstreorientrede. De vil også hellere læse borgerlige bloggere. Det er fordi, det er der sandheden i dag i højere grad formuleres.

  • Kort sagt, det er de borgerlige der i dag formulerer de nye ideer, mens venstrefløjen fra videnskab til politikere og ideologer har det med at rende efter hinanden meningsmæssigt og idemæssigt. Jeg ved ikke om det er en form for flokmentalitet, men en stor del af den såkaldte venstrefløjsdebat/blog går på at bekræfte hinanden i verdensbilledet. Det er forudsigeligt, statisk og hammer-kedeligt. Og rør sig ikke ud af flækken. Den der psykosociale “lemminge mentalitet” gør, at i har mistet evnen til at tænke nyt. Jeres forklaringsrammer stemmer simpelthen ikke mere med det verdensbillede man kan se udenfor vinduet – hvis man ellers kigger efter, og ikke kigger for kun at finde bekræftigelse.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: