Kasper Hyllesteds weblog

Jeg skrev for nylig om HP’s nye initiativ med grønne PC’er, der er miljøvenligt produceret og bruger mindre strøm. Det fik mig til at tænke lidt over, hvor meget strøm mit IT-setup bruger (ikke en behagelig tanke). Og især hvor meget det bruger, når jeg ikke er bruger det aktivt, det “døde forbrug”. Det gælder primært mine netværks-enheder.

Mit normale setup består af en Zyxel-router fra Fullrate, en lille noname switch med 8 porte og en Belkin-router med 802.11n (draft) trådløst netværk, da der ikke er indbygget Wi-Fi i routeren fra Fullrate. Endelig har jeg også et Qnap NAS, så jeg kan have adgang til mine filer etc., også når jeg er på farten eller arbejde.

Jeg har godt nok måleudstyret, men jeg ønsker egentlig ikke at vide, hvad det koster i strøm. Men jeg kunne godt tænke mig at reducere det. Og jeg kunne godt tænke mig at droppe mine to routere.

Jeg tester i øjeblikket en FritzBox Fon WLAN 7170, som umiddelbart er løsningen på alle mine problemer. Den kombinerer nemlig det hele i een og samme enhed. Og den bruger tilmed ganske lidt strøm (6 Watt). Der kommer snart en anmeldelse af den på PC World. Desværre kan den ikke håndtere min IP-telefoni, og min Kiss DP-558 kan heller ikke fungere sammen med den. Så jeg må snart tilbage til mit oprindelige setup, desværre.

En af de store strøm-syndere er naturligvis, at jeg har to routere. Det er unødvendigt og faktisk også ganske besværligt. Så jeg overvejer at udskifte Belkin-routeren med et accesspoint.

Inspireret af et gammelt indlæg fra Lars Jacobsen om, at man skulle se på strømforbruget på sådanne enheder, inden man bare købte den billigste, gik jeg i gang med at undersøge markedet. Og jeg blev slemt skuffet.

Det er praktisk talt umuligt at finde ud af, hvor meget strøm sådan nogle accesspoints bruger. Selv ikke edbpriser.dk’s sammenligningsfunktion var til megen hjælp. Der fremgår forbruget nemlig kun på nogle ganske få produkter.

Hvorfor? Når nu det er så evident, at et accesspoint kører døgnet rundt, så burde det da være et afgørende salgsparameter for forhandlere og producenter? Hvis jeg kan spare 100 kr. om året på strøm, ved at vælge et AP, der koster 50-75 kr. mere end det billige, ja, så vil jeg da være godt dum, hvis jeg ikke køber dét?

Men jeg har givet op! Så hvis du kender et godt accesspoint, der bruger lidt strøm (fx 3-5 Watt), så smid en kommentar. Indtil da vil jeg blot se frem til at modtage et brev fra mit lokale el-selskab, der inviterer mig til at være med i deres “kernekunde-klub” for storforbrugere og græde hele vejen til netbanken, når el-regningen skal betales.

Jeg har før skrevet om min fine, lille mini-computer, Asus Eee PC, som jeg stadig er meget begejstret for. Og jeg er ikke den eneste. Der er blevet solgt mange hundrede tusinde Eee PC’er i løbet af ganske kort tid, og den store succes får konkurrenterne til at spærre øjnene op og udbryde: “So ein Ding…”

Der er således allerede kommet flere konkurrenter på banen, hvor bl.a. Everex’ Cloudbook har fået en del omtale, fordi den i modsætning til Eee PC har en almindelig harddisk på 30 GB mod Eee PC’ens 2-16 GB flashbaserede SSD. Og samtidig har Cloudbook’en et væsentligt bedre styresystem kaldet gOS.

Men måske bliver både Eee PC og Cloudbook overhalet af verdens største PC-producent, HP. Der går nemlig kraftige rygter om, at amerikanerne er på vej med en mini-PC kaldet HP Compaq 2133 – (læs også lidt om den her).

Der er tale om en slags UMPC, bare uden berøringsfølsom skærm, men med et væsentligt større tastatur, hurtigere CPU og ikke mindst en større og bedre skærm: 8,9 tommer og en opløsning på 1280×768 pixels. En del mere end de 460×800, som min Eee PC har! Man kan naturligvis frygte, at ting og bogstaver bliver meget små med sådan en opløsning, men hvis kvaliteten af panelet er i orden, så bør det ikke være et problem.

Og netop kvaliteten af skærmen kombineret med det indbyggede webcam gør, at 2133′eren har en væsentlig fordel, når det kommer til at være en bærbar multimediemaskine – men det vil naturligvis kræve en del plads. Det bekræftes også af, at højtalerne ser ret store ud på de få billeder, der er sluppet ud.

Multimedie-funktioner kræver naturligvis en ordentlig processor. Der er intet officielt om, hvilken CPU, der er smækket i HP’en, men der går rygter om, at HP vil vælge en VIA-chip – og hvis det er rigtigt, så er der stor risiko for, at prisen ryger voldsomt i vejret. Og det vil i mine øjne være en stor fejl. HP skulle i stedet satse på eksempelvis en god, gammel AMD-processor til en lav pris. AMD er væsentligt billigere end VIA og Intel-processorer, men kraften er rigelig.

På software-siden er det mest interessante, at det ser ud til, at maskinen bliver leveret med Windows Vista. I så fald må man håbe, at der er plads til mindst 2 GB RAM – og slet, slet ikke 512 MB. 1 GB er minimum på Vista. Selv hvis man ikke vil køre det fancy Aero.

Asus Eee PC kan principielt udvides med et mini-PCIExpress, men det er ikke særlig let. Til gengæld er det let at udvide HP’en. Der er nemlig indbygget ExpressCard-slot, som er afløseren til PCMCIA. Jeg har skrevet lidt om formatet her, og set i lyset af, at Sony Ericsson netop har annonceret et ExpressCard-kort med indbygget Turbo-3G og GPS, så er det jo det oplagte match – og i høj grad en dealbreaker for mig.

Så er der jo hele spørgsmålet om prisen, og hvornår den kommer i butikkerne. Ingen af delene ved vi for sure, men desværre ved, at den ikke kommer til Danmark. Det siger mine kilder i hvert fald, at den ikke gør. Så hvis jeg bliver overbevist, så må jeg altså igen til udlandet. Heldigvis ser det ud til, at den i hvert fald kommer til England, så jeg kan handle indenfor EU.

Men hvad bliver prisen så? Ja, det afhænger som sagt af, hvilke komponenter, der bliver sat i den endelige maskine. Men man kan vist godt droppe tanken om, at den bliver billigere eller bare lige så billig som Eee PC eller CloudBook. Alene Vista og skærmen gør den noget dyrere. Men hvis HP vil have en del af markedet for små bærbare computere – altså til os, der vil have en “ekstra maskine” til tasken – så skal prisen være lav. Det er lektien af Eee PC. OG det betyder, at de nok ikke skal sætte prisen meget højere end $600, måske $700.

Hvis HP kan levere det, så kan de få et godt bid af markedet, og måske være med til at udvikle et helt nyt marked for hjemme-PC nr. 3 efter den stationære, den bærbare, som efterhånden er standard i mange hjem.

Jeg er glad for min e-boks, men jeg hader de ting, der kommer i den. Det er sgu stadig deprimerende at åbne en virtuel postkasse for at se regninger på ejendomsskat, benzin-kort, el, vand og varme. Og hele tiden bliver de højere og højere, og så er der færre og færre penge til mig.

Skatterne kan jeg ikke gøre så meget ved, desværre. Men de andre faste udgifter – dem bør jeg vel kunne begrænse? Sådan har jeg tænkt, men det har vist sig sværere end som så.

Jeg vil gerne gøre noget for at spare på energien. Både for min egen pengepungs skyld, og for miljøets, naturligvis. Sidste år udskiftede vi her i familien vores Skoda Fabia Combi, der kørte på alm. 95 oktan med en Skoda Fabia, der kører på diesel-olie. Med vores ret begrænsede kørsel (ca. 1.000-1.500 km. pr. måned), så er det faktisk en rigtig dårlig forretning, fordi diesel-udgaven koster en del mere, og man derfor skal køre mange km, før den er tjent hjem. Men til gengæld bruger den mindre brændstoft (ca. 70 pct. længere på en liter), og diesel er billigere end benzin, og dermed er mine løbende omkostninger reduceret. Og det kan jeg godt lide. Jeg kan faktisk se, at vi bruger væsentligt færre penge på brændstof hver måned nu.

På varmefronten udskiftede vi det gamle oliefyr med moderne fjernvarme, da vi flyttede ind, og vi forsøger at spare på varmen. Det er svært, når man bor i et gammelt hus, der er ret utæt. Vinduer burde udskiftes, og der burde isoleres. Men det er dyrt og besværligt, når man som jeg er alt andet end handyman.

El-forbruget har været mit primære fokus. Og når man som jeg er en drengerøv med stor interesse for dimser og alt, hvad der sluger strøm, så er det naturligvis også en stor post på budgettet.

Jeg har meldt mig til klub1000 hos elsparefonden, men er et godt stykke vej fra målet, desværre. Jeg har gjort mange ting: installeret elsparepærer, udskiftet den stationære med en bærbar osv. Men jeg har så mange strømslugere, at det alligevel løber meget op. Og her kommer det væsentligste problem nok ind i billedet: Jeg vil jo ikke undvære mine dimser. Men hvordan så gøre noget for miljøet – og pengepungen?

HPs danske chef for PC-forretningen, Henrik Sinnbeck, har oprettet en ny blog, og her skriver han bl.a. om deres nye initiativ med grønne pc’ere, der er bygget miljørigtigt og deklareret, så man kan se, hvad de bruger af strøm etc. (se fx her).

Et yderst prisværdigt initiativ, som man kunne håbe andre producenter også ville følge.

Men det koster jo penge, som han også rigtigt skriver, og spørgsmålet er, om vi forbrugere er villige til at betale den ekstra pris, det koster at være miljørigtig?

Umiddelbart nej. Der er en grund til, at ALDI sælger mange Medion-computere, og at Bilka og Føtex også skubber mange billige laptops over kassebåndene. Vi ser på anskaffelsesprisen, og tænker hverken på, hvordan de er produceret eller hvad de koster i drift.

Erfaringerne viser efterhånden, at vi gerne vil købe elsparepærer, hvis de er lige så billige som almindelige pærere, og vi vil gerne købe en A-køleskab, hvis der er tilskud fra staten med.

Men IT-udstyr? Hvor mange har valgt router ud fra, hvad strømforbruget er? Eller overvejet hvad deres nye computer bruger af strøm? Næppe mange.

Med andre ord, så skal prisen på de grønne bærbare ned, hvis danskerne skal købe dem. Hvordan kommer de det? Ved at markedet øges.

Her ville det være oplagt, hvis der kom nogle store aktører på banen, som anlagde et mere totaløkonomisk perspektiv. Hvis nu eksempelvis staten eller Københavns Kommune så på, hvad de kunne spare ved at vælge energisparende bærbare fremfor billige strømslugere, så kunne det jo være, at de fandt ud af, at det faktisk var en god forretning. Og mon ikke HP kunne lave et godt tilbud til staten, hvis de pludselig stod med en ordre på lad os sige 40.000 grønne laptops over de næste tre år?

Tilsvarende med kommunerne: Hvor mange lokalpolitikere har spurgt deres forvaltning til, hvad der ligger af totaløkonomiske overvejelser for IT-indkøbene?

Jeg ville gerne sige herfra, at min næste bærbare skulle være grøn, men jeg kan ikke love det. Men jeg vil da klart overveje at lave et lille regneark og finde ud af, hvad der bedst kan betale sig over 3 år, hvis jeg da kan finde ud af, hvad dimserne bruger af strøm.