Kasper Hyllesteds weblog

Som de fleste vil vide, så er valgkampen godt i gang - også på nettet. Denne gang deltager jeg dog ikke. Faste læsere vil nok kunne huske, at jeg engang har været politisk blogger, men har lagt den karriere på hylden.

Men i stedet for mine betragtninger om dansk politik, så kan man ovre på kommunikationsforum.dk læse mine vurderinger af de bedste danske politiske weblogs her i valgkampen.

Artiklen indledes således:

Hvis man nu ikke er til vælgermøder på biblioteket eller kedelige partilederrunder på tv, så er der hjælp at hente på nettet. For første gang vil blogs, YouTube og andre “nye medier” nemlig spille en væsentlig rolle, når vælgerne skal indstille deres indre politiske pejlevogn og finde ud af, hvor de skal sætte krydset. Kforum guider dig til de bedste danske valgkamp-blogs.

Læs hele artiklen hos kforum.dk

Hvis du spørger en webredaktør, om han foretrækker: Een fast læser eller 10 nye læsere, så vil han nok tænke sig godt om, og vælge den faste læser? Hvorfor? Fordi det er langt at foretrække at have en fast læserskare, som man nogenlunde ved, hvad forventer og har af præferencer.

Derfor studerer de fleste webredaktører naturligvis også, hvor mange brugere Google Analytics rapporterer er genkommende besøg, og hvis man er lidt oppe på beatet, så har man naturligvis også oprettet så mange værktøjer som muligt, som giver folk mulighed for let at følge med i, hvad der sker på siden og hvornår der kommer nyt.

De vigtigste værktøjer i denne kategori er stadig muligheden for at få en e-mail med besked, når der er kommet nyt. Er det en stor og kompliceret hjemmeside, så kan man have forskellige kategorier og emner, men oftest kan man sagtens nøjes med at have een kategori her.

Men e-mail-nyhedsbreve er old school, og fremtiden hedder RSS-feeds. De fleste kalder stadig RSS-feeds for nørdernes legetøj, men adskillige mennesker, der ikke har indsigt eller uddannelse inden for IT bruger hver eneste dag RSS-feeds. Det gør de eksempelvis gennem Googles glimrende startside, www.google.dk/ig eller samme Googles særlige RSS-læser, Google Reader. Der findes et utal af RSS-læsere, både som programmer og webtjenester, og de har mange tusinde brugere.

Dermed er RSS en meget væsentlig kanal for mange medier, og vigtigheden vil helt sikkert stige. For med RSS er det let at få sine nyheder ud til alskens forskellige platforme. RSS er nemlig opmarkeret, så det er platformsuafhængigt. Det betyder, at alle enheder, der har en lille chip og et display kan vise indholdet af RSS-feeds. Nogle stereoanlæg har eksempelvis mulighed for at gå på nettet og hente RSS-feeds, og kan der vise eksempelvis overskrifterne fra DR Nyheder eller en hvilken som helst weblog. Der findes RSS-læsere til alle mobiltelefoner, og afsenderen behøver dermed ikke bekymre sig om at skulle lave særlige versioner af sit indhold til både net, mobil eller andre platforme. Bare det kommer ud som RSS-feed.

RSS-feeds er bare smarte! Og det har brugerne faktisk opdaget.

I dag faldt jeg over en tjeneste, som udnytter RSS på en ret genial måde. Der er egentlig tale om en overvågningstjeneste, hvor virksomheder eksempelvis kan købe sig til at få overvåget nettet for nyheder og blogindlæg, hvor de (eller konkurrenterne) er nævnt.

Som et eksempel har de opsat en glimrende aggregator, der samler og organiserer politiske nyheder og blogindlæg i forskellige parti-kategorier. Tjenesten findes på politik.dseneste.dk, og man kan læse lidt om projektet her samt ikke mindst om baggrunden og teknikken bag her.

Uden at have noget som helst med projektet at gøre, så vil jeg gerne rose dets tilgang. Der anvendes udelukkende åbne og frie værktøjer, og det er kombinationen af eksempelvis Google Blogsearch med Yahoo! Pipes med Google Ajax Feed API, der gør det hele til noget ganske brugbart.

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet en del om, hvordan man måler blogs og andre medier på nettet. De fleste med ansvaret for en hjemmeside har en lille idé om, hvor mange besøgende de har - men det er kun sites, der eksempelvis er med på chart.dk eller som på anden vis lægger statistikken frem, som fortæller, hvor mange besøgende, de har.

I Danmark har vi også FDIM, der hver måned laver en opgørelse over de største sites i Danmark. Det kræver dog, at man betaler for servicen, men så får man også et troværdigt resultat.

Men dseneste.dk har så lavet en anden liste, nemlig en liste over antallet af RSS-abonnenter og sammenlignet med FDIM’s besøgstals-liste, og som de skriver:

Det kan næppe overraske, at websteder med mange besøgende også har mange rss-abonnenter, men de to lister er dog meget forskellige. Anden- og tredjepladsen på rss-listen indtages af PC World og newz.dk, som ligger nummer 35 og 56 på FDIMs liste - langt efter de tunge drenge som DR og TV2.

Børsen tager også et ordentligt hop og ligger nummer 4 med 67.768 abonnenter. Det svarer næsten til oplagstallet på papiravisen, som ifølge Dansk Oplagskontrol er omkring 70.000.

Fra Børsen er der et stort spring til nummer fem, TV2, som kan mønstre 29.329 abonnenter.

Det fremgår ikke helt, hvordan tallene er indhentet, men jeg vil tro, at de stammer fra Googles /ig-tjeneste, som er den klart mest populære RSS-læser. Men den tager altså ikke alle med. Langt fra alle, faktisk. Og listen siger heller intet om, hvor vidt folk læser historierne, som de får ud via RSS.

Det kræver, at man bruger værktøjer som eksempelvis FeedBurner.

Umiddelbart falder man over, at to netmedier som PC World og newz ligger meget højt oppe, men det mest interessante i mine øjne er faktisk, at de store, etablerede medier er ganske godt med. Alle dagbladene har RSS-feeds, og folk bruger dem faktisk. Så at sige, at MSM hænger langt bagud - det er vist kun på webbureauer, der sælger masser af varm luft og gerne fortæller om, hvordan nettet vinder over de gamle medier “for et mindre honorar”.

Jeg vil dog - som så mange gange før - tillade mig at sætte store spørgsmålstegn ved undersøgelsens metodik, som næppe kan bruges til meget andet end at sætte RSS på dagsordenen.

Det samme problem gør sig eksempelvis gældende for statistik om brug af mobile hjemmesider, som ej heller er lige så officiel og troværdig som FDIM’s statistik.

Men mon ikke Google snart tilbyder, at man kan lægge nogle af sine tal åbent frem, så man kan bruge dem ift. andre annoncører etc.?