Kasper Hyllesteds weblog

Min fellow blogger, Dorte Toft, skrev forleden et indlæg på sin Bizzen-blog under overskriften “Mølkugle-testen“. Indlægget handlede om fem dogmer for en god, e-baseret serviceydelse, og efterfølgende brugte Toft den til at analysere e-boks.dk.

Jeg er en rimeligt tilfreds bruger af e-boks.dk, og læste derfor hendes indlæg med interesse. Og valgte også at kommentere, som det sig jo hør og bør i blogosfæren.

Da diskussionen bl.a. havde handlet om ulemperne ved de forskellige login-metoder til e-boks (Net-ID og Digital Signatur), skrev jeg også en lidt besk kommentar med et hip til TDC.

Årsag: TDC’s Digitale Signatur virker ikke under Windows Vista, og det havde givet mig en del bøvl, især i sidste uge, da jeg meget gerne ville lave min årsopgørelse og derfor forsøgte at logge ind på tastselv.skat.dk med min “fine” og tilmed statsautoriserede digitale signatur.

Jeg havde egentlig ikke tænkt yderligere på min kommentar, før jeg så i dag finder ud af, at Ingeniørens IT-magasin, Version2, har fundet min kommentar, ringet til TDC og mine gamle kolleger i IT- og Telestyrelsen, og afkrævet dem en forklaring. Det er blevet til en historie i Version2 og hos Dorte Toft

Forklaringen er så teknisk og lang, at selv jeg - der anser mig selv for at være en rimelig habil IT-nørd - har svært ved at følge med. Og løsningsforslagene er helt umulige for almindelige mennesker, der vil have svært ved overhovedet at finde ud af at installere og bruge en alternativ browser som Firefox.

Jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at forstå, hvordan situationen overhovedet kan opstå. Windows Vista har været i offentlig beta-test i mere end et halvt år, og jeg er ret sikker på, at Microsoft rigtig gerne ville have haft inputs, der kunne have løst problemet. Men TDC er åbenbart så langt bagud, at de stadig ikke her mere end en måned efter den officielle lancering af Vista, har fundet en løsning, der gør det bare nogenlunde enkelt for almindelige brugere at bruge en Digital Sigantur.

Det kan godt være, at mine læsere er meget på forkant med udviklingen, men ca. 10% af brugerne på min blog her i denne måned, bruger faktisk Windows Vista.

Går man ned og køber en ny computer i dag, så er den næsten 100% sikkert udstyret med Vista (hvis der er XP på, så er du blevet snydt).

Det er ikke første gang, TDC har problemer med at få signaturen til at virke i Windows. Da Microsoft opdaterede Windows XP med den anden servicepack (SP2), var der også problemer. Man skulle tro, at de havde lært noget fra den gang.

Jeg er stor tilhænger af hele tanken bag den digitale signatur. Idéen er rigtig god. Men som Lars Jacobsen så rigtig skrev for efterhånden længe siden, så er det hele så teknisk og besværligt, at de fleste står fuldstændig af på det.

P.S.
I øvrigt, burde der ikke stå noget om den slags på it-borger.dk?

[ratings]

8 kommentarer

Kan man bruge en computer til at forudsige, hvad en politiker vil sige i morgen?

Spørgsmålet lyder umiddelbart tåbeligt, og de fleste vil nok tro, at jeg nu vil gå i gang med at skrive noget om neurale netværk eller måske en marxistisk analyse af det post-kapitalistiske samfunds determinisme.

Men nej. Det handler derimod om noget så kedeligt som statistik. Selvom jeg er humanist, så har jeg altid været fascineret af statistik og har faktisk også i forbindelse med mine dansk-studier brugt statistiske værktøjer til noget fornuftigt, nemlig i forbindelse med korpuslingvistik, som desværre er en disciplin, der er meget overset herhjemme. Formodentlig, fordi folk der ved noget om sprog, er bange for statistik - og fordi folk, der ved noget om statistik, intet aner om sprog.

Jeg har forsøgt mig med lingvistiske analyser af korpora fra internetbaserede debatgrupper, for på den måde at bestemme, om der fandtes et særligt “net-sprog”, der adskilte sig fra hhv. talt- og skrevet sprog. Jeg har også brugt nogle af teknikkerne i forbindelse med mit speciale, hvor jeg brugte Velfærdskommissionens rapporter til at sammensætte et korpus og på den baggrund analysere de enkelte ord og semantiske sammenhænge.

Mit store problem var dog - og er stadig - at det er ret besværligt at gøre på dansk. Jeg forsøgte at finde nogle brugbare programmer, men endte for en stor dels vedkommende med at side og kode det hele i hånden og bruge lidt Excel til databehandlingen.

Træls, især fordi der findes nogle ret smarte programmer til formålet, desværre ikke på dansk (kender du nogle, så smid gerne en kommentar med et link).

Et af de programmer, jeg dog har fundet og brugt, er T-LAB Tools programmer. Og selvom jeg ikke er nogen haj, så lykkedes det mig da at bruge dem.

Dog ikke på samme måde som eksperterne, der virkelig kan lave nogle interessante ting. Og det er her, jeg vender tilbage til indledningen. For Franco Lancia fra T-Labs har nemlig begået en ret interessant analyse af sen. Barack Obama (D-IL), der som de fleste vil vide, forsøger at blive nomineret som Demokraternes præsidentkandidat.

Lancia har samlet et korpus bestående af alle de 77 taler, som Obama har holdt og publiceret på sin hjemmeside.

Dette korpus er blevet tilpasset og analyseret ved hjælp af en række af T-Labs værktøjer, og ved hjælp af dem, kan han både grafisk og statistisk vise, at Obama i sine taler kredser om de samme temaer (krig, uddannelse, energi og justitsvæsen). Han kan også finde ud af, hvad sandsynligheden er for, at et tema kommer før et andet og ikke mindst kan han finde ud af, hvilke ord, der benyttes oftest og i hvilke sammenhænge, de benyttes.

Eksempelvis er det interessant at se på, hvilke ord, Obama benytter, når han taler om energi og hvilke associationer, han knytter til det.

Artiklen er nok nørdet, og desværre formår Lancia ikke rigtigt at knytte en politisk analyse til (måske skyldes det, at han er italiener?), men artiklen demonstrerer, hvor stærkt et værktøj, computer-assisteret korpus lingvistik kan være i mange forskellige sammenhænge.

Der er naturligvis en række forskningsmæssige aspekter, som kan løftes. Ved at opbygge ordentlige korpora kan man eksempelvis studere et partis eller en politiske udmeldinger over tid, og dermed relativt let få et overblik over den politiske udvikling. Et oplagt - og interessant - bidrag til fremtidige politiske biografier.

Men spørgsmålet er, om det ikke også kunne have en mere konkret anvendelse. I USA er der ingen tvivl om, at politiske modstandere kan bruge disse værktøjer til at dekonstruere modstanderens synspunkter og finde ud af, hvilke ord og vendinger, man mest effektfuldt skal sætte ind overfor. Helt konkret. Microtargeting på et hidtil uset niveau

Der går nok et stykke tid, før vi ser den slags i Danmark. I første omgang ville det jo kræve, at der var flere, der lærte og mestrede værktøjerne, eksempelvis på universiteterne. Men det ville nok kræve en tværfaglighed ud over det sædvanlige, og den er desværre ikke helt til stede endnu.

[ratings]

4 kommentarer

Faste læsere af bloggen her vil vide, at jeg i et stykke tid har haft problemer med min ADSL2+-forbindelse fra Fullrate. Andre kan læse her og her (læs især kommentarerne).

Jeg har været i kontakt med de yderst professionelle folk hos Fullrates support, og de har opgraderet firmwaren i min router. Det har hjulpet.

Af nedenstående screenshot ses først den oprindelige hastighed fra sidste uge. Det skal siges, at jeg altså skulle have haft en hastighed på 20 mbit/s ned og 512 kbit/s op:

Derefter forsøgte supporten at opgradere min upload-hastighed til 2 Mbit/s, som man også kan se. Det havde dog ingen effekt på downloadhastigheden:

Derefter fik jeg opgraderet firmwaren, og det hjalp gevaldigt:

Men jeg er stadig ikke helt tilfreds. Der er stadig 15-20 pct., der mangler. Det seneste forsøg fra Fullrate support gik ud på at ændre lidt på min opsætning og så ændre upload-hastigheden til 1 Mbit/s. Det gav følgende resultat:

Jeg vender tilbage, når der er nyt i sagen. Andre Fullrate-brugere kan dog godt glæde sig til at få opgraderet firmwaren.

Update
De er sgu hurtige derinde hos Fullrate. Supporten opfordrede mig til at prøve Tele2’s testside, som egentlig blot er nogle store filer, man kan downloade (desværre ikke via FTP).

Jeg hentede den over 600 MB store fil med en gennemsnitlig hastighed på 1,39 megabyte pr. sekund (ja, det betyder, at en MP3-fil på 3-4 MB bliver hentet på to-tre sekunder), og undervejs svingede hastigheden en del, og jeg nåede da op på 1,6 MB pr. sekund, men ikke i nærheden af de 2 MB/sek.

Supporteren lovede, at han ville gå hjem og se på sin egen forbindelse og teste af, men andre er velkomne til også at gøre det samme og smide deres resultat i kommentar-felterne.

Update 2:
Jeg har nu - på opfordring fra min gode ven, Lars - prøvet Dansk Bredbånds hastighedsmåler - den gamle TPTest - som også måler på UDP-hastigheden og ikke blot TCP/IP-protokollen.

Den giver samme resultat på TCP/IP-siden, og viser, at jeg trækker 17,66 Mbit/s på UDP.

UDP er som jeg tidligere har skrevet et mere reelt billede af hastigheden. Det er ikke den hastighed, du kan hente filer med, men hvis du bruger forbindelsen til at streame video eller lyd, så er det UDP, der er afgørende.

Vi nærmer os de 20 Mbit/s, men måske kan det gøres bedre? Jeg giver ikke op

Update 3:
Nu har PC World (efter jeg sendte et tip til chef.red. Lars Jacobsen) opdaget min lille blog og historien her. De har skrevet en artikel, hvor de bl.a. har haft fat i min gamle chef i IT- og Telestyrelsen, Morten Ellegaard, og spurgt til problemerne med hastighedsmåleren. Læs artiklen her.

Update 4:
Faktisk fik jeg allerede et svar fra Fullrates support i går, men jeg havde ikke lige tid til at opdatere. Men her er det sidste nye.

Supporteren havde testet sin egen private forbindelse, og ifølge ham “ligger den meget pænt på de 20/2 mbit”.

Han skriver videre: “Vi har lige fået en ny firmware igen, som jeg smider på din router. Den må du gerne prøve at teste, om forbindelsen bliver bedre/dårligere/det samme.”

Det har jeg så gjort. Først med IT-borger.dk’s test-værktøj:

Og også med TPTest fra Dansk Bredbånd:

Derudover har Fullrate endelig selv fået lavet en “hastighedsmåler”, som ligger på deres servere. Dvs. de har lagt nogle store zippede filer op, som man kan hente og så se, hvad man downloader med - lidt ligesom Tele2’s test-side. Det væsentligste er her, at det er Fullrates servere, man henter fra, og at de sørger for, at der kun er adgang for et bestemt antal brugere, så man ikke overloader siden og dermed for forkerte hastighedsmålinger.

Test-siden finder man på http://www.fullrate.dk/support/internethastighedstest.php

Som man kan se, så fik jeg ikke hentet med mere end 1,29 megabyte pr. sekund fra test-serveren hos Fullrate. Jeg valgte den største fil, 100 MB, og undervejs svingede hastigheden en del. Jeg var således oppe på 1,6 og 1,7 undervejs, men gennemsnittet endte under 1,3 MB/s, hvilket ikke er helt tilfredsstillende.

Jeg har også testet på Tele2’s test-side igen. Her henter man et CD-image på over 600 MB, og en stor del af tiden hentede jeg med 1,92 MB/s, men gennemsnittet lød på (jeg henter altså et CD-image på lidt over 5 minutter) 1,62 MB/sek.

Jeg henter altså med en højere hastighed fra Tele2’s testserver end fra Fullrates egen, hvilket tyder på, at Fullrate måske liiige skal have checket op på deres server-setup. For jeg burde uden tvivl hente hurtigere hos min egen ISP end hos en helt anden.

So far må jeg altså konstatere, at min hastighed er blevet væsentligt forbedret med den nye firmware. Jeg ligger ikke længere og roder rundt på 10-11 Mbit/s, men nærmer mig de 20, som jeg betaler for.

Man skal også huske på, at der er et overhead på omkring 8-10 pct. i TCP/IP, så jeg skal ikke forvente at kunne downloade over nettet med mere end omkring 18 Mbit/s, dvs. omkring 1,8 MB/s - under optimale vilkår. Det er jo stadig de færreste servere, der kan levere den slags forbindelser.

Hastighedstests kan altså ikke benyttes til at sige noget om, hvor hurtigt jeg kan hente de nyeste spil-demoer fra servere på Amerikansk Samoa. Det kan udelukkende bruges til at undersøge, om man nu får den hastighed, man betaler for.

[ratings]

22 kommentarer

Sidste lørdag bragte Politiken en sjælden læsværdig kronik af forfatteren Martin Kongstad. Kongstad er vist nok en slags “ekspert i 1980′erne”, og hans kronik er egentlig meget godt sammenfattet i manchetten, der lyder:

Det var svært at tage dem alvorligt i 1980’erne. Men i dag har vi overtaget alle yuppiernes idealer. Vi er bare gode til at camouflere det.

Han fortæller i kronikken om The Yuppie Handbook, der definerer en yuppie således:

Lad mig forklare nærmere: Første gang ordet ’yuppie’ blev defineret, var i den siden så legendariske ’The Yuppie Handbook’. Den er skrevet i New York anno 1983. På første side er der en definition af begrebet. Jeg citerer:

»En yuppie er en person, som:

Bor i eller nær en storby.

Hævder at være mellem 25 og 45 år.

Higer efter prestige, berømmelse, anerkendelse, social status, magt og penge.

Går i træningscenter efter fyraften og spiser brunch i weekenden«.

Jeg bed især mærke i den sidste sætning om brunch’en. Jeg var jo ganske ung i 1980′erne, så da jeg blev “rigtig ung” i 1990′erne, så var det ikke kun på Café Victor, at man kunne indtage “brunch”, men derimod selv på caféerne i provinsbyen Odense, hvor jeg voksede op. For mig og mine venner var det helt naturligt at spise denne mellemting mellem morgenmad og frokost.

Og det er det stadig for mig den dag i dag. Jeg holder faktisk af at tage min familie med på en café og bestille stedets brunch. Men i modsætning til 1980′ernes Victor, hvor brunchen af gode grunde var standardiseret, så er der i dag absolut forskellige opfattelser af, hvad begrebet dækker over.

Jeg er således blevet udsat for lidt af hvert, når jeg har bestilt en brunch. Og det er sjældent, at jeg er helt tilfreds. Derfor dette indlæg. Her vil jeg - lidt i stil med mine indlæg om burgere - gøre mig til talsmand for den sande brunch. Café-kokke, læs og lær!

En god brunch består ikke af så mange forskellige ting, men der skal være rigeligt af det. Jeg kan godt acceptere, at man for at tækkes det kvindelige publikum, laver forskellige størrelser, men så kald det lille, normal og stor, og ikke alt muligt andet.

Som jeg ser det, så skal der være følgende i en god brunch:

Varme elementer (og ja, det skal være varmt, ikke lunkent eller koldt):

Røræg

Sprødstegt bacon

Små stegte brunchpølser (ikke cocktailpølser fra en Jaka-dåse)

Pandekager m. sirup

Grundtilbehør:

Ketchup - og naturligvis i Heinz’ bedste variant. Og det skal stilles på bordet, når man får maden. Ikke noget med, at man skal op og bestille det.

Rugbrød - mere end en halv skive. Læg dog et par stykker ekstra. Hvad koster det?

Hvidt brød - her kan man godt skeje lidt ud, hvis man fx vil pifte op med en bagel el andet.

Smør - også her skal der altså være rigeligt. En lille pakke Kærgården er for det første ikke smør, men et tåbeligt blandingsprodukt, der burde forbydes i et land, der er bygget på godt smør, og det er slet ikke nok!

Marmelade, honning, Nutella eller lignende.

The/kaffe - og gerne ad libitum eller i det mindste en lille kande med et par kopper. Igen: Det koster jer jo intet, men irriterer blot kunderne, når man bliver bonnet 28 kr. for en ekstra kop, fordi jeres kopper er for små.

Juice - selv foretrækker jeg æblejuice, og jeg bliver irriteret over, når “det kun er appelsin-juice, der er inkluderet i prisen”

Ekstra tilbehør:
Det væsentligste er her noget kød-pålæg. Det kan være forskellige pølser eller måske et par skiver parma/-landskinke. Også her er der plads til at skeje lidt ud og sætte sit eget præg på stedets brunch.

Derudover kan man tilføje - men kun når det andet er i orden:

Youghurt, men kun i meget små mængder, og husk nu, at der skal noget ovenpå, fx sirup eller måske noget müsli med nødder.

Råstegte kartofler - ikke i enorme mængder, men det kan faktisk pifte lidt op.

French toast - eller på dansk “arme riddere”. Meget lækkert, men desværre alt for sjældent set her i Danmark.

Det var listen!

Det betyder, at der ikke er plads til alt muligt pjat som salat, passionsfrugter, humus, filodej med spinat eller for den sags skyld frugtsalater. Oliven og pesto er naturligvis bandlyst, ligesom enhver form for kål!

Og så lige for at slå det fast: Blot at tale om “vegetar-brunch” er i mine øjne en selvmodsigelse af værste skuffe - det væsentligste i en brunch er kød, det andet er tilbehør. Så få lige det pillet af menukortene rundt om på de danske caféer.

Det var så listen. Nu kommer så debatten. For hvor i alverden skal jeg invitere familien hen næste gang, der står brunch på menuen? Jeg har endnu ikke fundet et sted, der lever op til mine kriterier - på trods af, at jeg har betalt svimlende summer.

Men ligesom, kære læsere, gav mig glimrende råd om byens bedste burger, så håber jeg også på gode forslag i kommentar-feltet.

[ratings]

12 kommentarer

Tilbage i midten af december skrev jeg her på bloggen om min nye internet-forbindelse fra ADSL2+-udbyderen, Fullrate.

Læsere, der har fulgt debatten i kommentarerne, vil vide, at der har været en del problemer med at finde ud af, om man reelt får den hastighed, som man har købt og betalt for hos Fullrate.

Min forbindelse har en download-rate på 20 Mbit/s og en upload-rate på 512 kbit/s. Jeg har forsøgt at finde en god metode til at teste, om jeg nu reelt også har 20 Mbit/s ned.

Det er faktisk langt sværere, end man umiddelbart tror. Lidt ligesom hvis man køber en bil, der kan køre 250 km/t - hvordan tester man det (hvis man ikke lige kan køre til Tyskland eller leje Jyllands-Ringen, forstås?).

Der findes en række værktøjer på nettet, men først da IT- og Telestyrelsen lancerede den nye udgave af IT-borger.dk fik vi et nogenlunde pålideligt redskab i og med, at styrelsen lagde det fine lille program, TPSpeedStat, ud til fri download og stillede test-servers og i bedste web 2.0-stil gav adgang til brugergeneret statistik over danskernes internet-forbindelser.

Første test viste desværre, at jeg ikke havde i nærheden af 20 Mbit/S ned. Upraten var fin, men download lå på 10-11 Mbit/s.

For nylig fik jeg et brev fra Fullrate, hvor de fint forklarede, at der havde været nogle problemer med hastighederne, og at de regnede med at løse det med en opdatering af routerens software, som ville blive foretaget helt automatisk.

Hos mig skete det i torsdags, og her viste Fullrate sig faktisk som et gennem-professionelt firma. De havde sendt mig en mail med dato for opdateringen, og hvordan jeg skulle forholde mig til det. Torsdag morgen modtog jeg en SMS, hvor der stod, at nu gik det i gang. Et par timer senere tikkede en ny SMS ind, der fortalte, at nu var det overstået, og at routeren måske skulle genstartes.

Det blev den, da jeg kom hjem - og er blevet det et par gange siden.

TPSpeedStat er også blevet kørt adskillige gange, men resultatet er desværre fuldstændig det samme. Jeg har stadig kun omkring 11 Mbit/s i download.

Det skrev jeg så til Fullrates support, og dagen efter fik jeg et meget fint svar retur. Her forklarer supporten følgende:

For at få fuld udnyttelse af din 20mbit forbindelse, kræver det mere end 512k i upload.

Hver 3. pakke der bliver sendt, skal man modtage en kontrolpakke. Ligeledes behøver det - jf. TCP/IP protokollen - ikke at foregå for hver 3. pakke, men kan godt komme i grupperinger. Det vil sige at du eksempelvis, kan have sendt 10 pakker afsted og så modtage 3 kontrolpakker på én gang.

Du kan ligeledes optimere dine MTU værdier og derved optimere udnyttelsen af din båndbredde. Det skal man dog kun gøre, hvis man er en erfaren bruger, da det det i princippet er sammenhængende med udnyttelsen af din båndbredde i forhold til forsinkelsen (latency) på pakkerne - dine svartider.

Du skal dog ikke bruge min. bruge 3 Mbit/s i upload for at kunne hente med 20 Mbit/s i download fra Internettet. Du kan som tommelfinger regel sige, at du - uden at optimere dine MTU værdier - skal bruge ca. 8 % af din upload for at kunne foretage fuld download. Det vil med andre ord betyde at hvis du vælger Fullrate Bredbånd med 20 Mbit/s skal du tilkøbe vores en upload på 1536 kbit/s til 60 kr./md for, at kunne hente med dine fulde hastighed fra Internettet.

Alt dette er dog i forhold TCP/IP.

Hvis du i stedet bruger UDP vil du kunne hente med 20 Mbit/s uden, at dette vil gå ud over din uploadhastighed. Det skyldes at UDP ikke bruger kontrolpakker og er derfor uafhængig af din download hastighed. UDP bruger du bl.a. ved VoIP, IP-TV, mv. - altså alt hvad du kan streame.

Endvidere fortæller supporten mig, at de nu har opgraderet mig til en upload-hastighed på 2 Mbit/S i et par dage, så jeg kan teste, om det giver bedre resultater.

Det er en fin service, især taget i betragtning af, at Fullrate er et lille firma i stor vækst og ekspansion. Det er sådan noget, der gør, at jeg får lyst til at blive hos dem og anbefale dem til andre.

Men desværre så har opgraderingen ikke forbedret min hastighed. Den ligger stadig på omkring 11 Mbit/s - uanset hvilken test-metode, jeg bruger.

Det har jeg skrevet til Fullrate, og jeg venter nu på deres svar, som jeg naturligvis vil dele med jer andre.

Jeg er dog absolut ikke alene om at have dette problem. Jeg har talt med andre Fullrate-brugere, der har det samme problem, og ser på man statistikken for Fullrates tilsvarende forbindelser på IT-borger.dk, så kan man se, at ingen kommer over 15 Mbit/s, og at gennemsnittet for de ca. 500 målinger, der er fortaget i den sidste måneds tid, viser ca. 8 Mbit/s. Dette tal skulle jo have været mindst dobbelt så højt, og vidner i mine øjne om et problem.

Fullrate er dog ikke ene om problemet. Jeg sammenlignede Fullrates 20/1-forbindelse med den tilsvarende fra TDC. Begge benytter ADSL2+-teknologien, og den lovede hastighed er altså den samme - både på up og down.

Gennemsnittet for de to udbydere er:

Fullrate - 371 målinger - gns.: 9,574 Mbit/s
TDC - 949 målinger - gns.: 12,601 Mbit/s*

TDC’s brugere får altså ca. 31,6 pct. højere hastighed på deres linje end Fullrates brugere. Men TDC er jo også milevidt fra de 20 Mbit/s, som brugerne betaler for. Og når man tager i betragtning, at en TDC-kunde betaler kr. 699,- om måneden mod 399,- hos Fullrate (hvor der tilmed er telefoni inkl.), så er det nok TDC, der har det absolut største forklaringsproblem.

Jeg er front-runner og early adoptor, når jeg nu har valgt at hoppe på ADSL2+-vognen, men det betyder jo ikke, at jeg - eller andre - skal finde mig i ikke at få den vare, jeg har betalt for.

Hvis der er tekniske problemer, som ikke kan afhjælpes, så jeg kan få 20 Mbit/s - eller i det mindste i nærheden af dette - so be it. Så må jeg jo bare nedgradere til en 10 Mbit/s-forbindelse (selvom det vil være et hårdt slag for mit ego, indrømmet. 10 Mbit/s er bare sooo 2006).

*I øvrigt, så er det ikke ond vilje, at jeg ikke har taget Cybercity med i oversigten. De udbyder også en Solo-forbindelse på 20/1 Mbit/s, men af en eller anden grund er den forbindelse ikke med i IT-borger.dk’s statistik. Statistikken er i øvrigt hentet den 3. marts 2007 kl. ca. 21:45.

[ratings]

6 kommentarer