Kasper Hyllesteds weblog

Jeg har flere gange her på bloggen skrevet om ordbøger og sproglige finurligheder. Og det vil jeg så gøre igen. Anledningen er, at vi fra i dag får adgang til en ny, interaktiv ordbog på dansk om faste vendinger: “Ordbogen over Faste Vendinger”.

Det er her, man kan få forklaringen på udtryk som “at parkere aben”, ”apostlenes heste”, ”djævlens advokat” eller ”på herrens mark”?

Der er nok mangt en journalist, der kunne have glæde af at konsultere den, inden de strør om sig med sproglige blomster, der ikke bare visner, men ofte også skifter farve og formål, når de bruges forkert. Og det sker ofte.

Den nye ordbog, som indeholder 12.000 artikler, og det mest fantastiske er, at den kan bruges af alle - helt gratis.

- I den nye ordbog har vi lagt stor vægt på at imødekomme brugernes behov. Man kan derfor søge på forskellige måder afhængig af, om man har læst en tekst, hvor der var et ukendt udtryk, om man er ved at skrive en tekst og er usikker på, hvordan udtrykket bruges, eller om man bare generelt gerne vil vide noget om for eksempel ordsproget ”En ekspert er en, der ved mere og mere om mindre og mindre”, forklarer Henning Bergenholtz, leder af Center for Leksikografi, i et interview, jeg faldt over på nettet.

Centeret har tidligere stået bag en række online ordbøger, bl.a. Den Danske Netordbog og Den Danske Idiomordbog, som desværre måtte lukke, fordi Kultur-Brian var for snævertsynet til at se, at vi havde brug for en online-ordbog over det danske sprog.

Den nye ordbog afløser sidstnævnte, men medtager både idiomer, ordsprog, ordforbindelser og faste vendinger.

Besøg ordbogen her og fryd dig over de mange timer, man kan bruge i dens selskab.

[ratings]

7 kommentarer

Jeg har ofte undret mig over, hvordan i alverden Apple har fået så stor succes, som de har. Javel, deres maskiner ser da godt ud. Og ja, da de første iPods kom frem, var det helt vildt, at deres hukommelse blev gjort op i gigabyte, og ikke i megabyte. Men siden da har det altså ikke været Apple, der har været længst fremme i skoene, når det kommer til andet end at lave dimser i rundt, cremefarvet plastic. Apple er alt andet end teknologiske frontrunners.

Naturligvis er det kun et fåtal af os, der - som jeg, indrømmet - har brug for det nyeste nye teknologi. Langt de fleste kan sagtens nøjes med sidste års teknologi i mange år fremover. Ja, faktisk tror jeg, at langt hovedparten af min omgangskreds kunne nøjes med en Nokia 3310 i stedet for deres nye Nokia N-series. De skal jo bare ringe og sende SMS’er (og det er 3310′eren faktisk udmærket til stadig).

Der er ikke noget i vejen med at sælge gammel teknologi, men det irriterer mig, at Apple ikke bare gør det, men også at de tager ågerpriser for produkterne og samtidig har spindoktorer, der får hele medieverdenen til at tro, at det er det nyeste nye, de nu har pakket ind i deres runde, cremefarvede plastickasser.

Sidste uges lancering af deres nye mobiltelefon, der måske, måske ikke får navnet Apple iPhone:

Da Steve Jobs holdt sin præsentation sagde han at han havde set frem til dagen i mere end to og et havlt år. “Det er en lille revolution i dag” påstod han.

“I dag introducerer vi nemlig tre nye produkter. Den første nyhed er en widescreen iPod med touch-kontroller. Den anden er en mobiltelefon og den tredje er en internet kommunikator.”

Og mens klapsalverne fra de forsamlede masser af Apple-fanboys rungede, så kom pointen: “Det er et og samme produkt. Nemlig iPhone.”

Men nej, der er ikke tale om en revolution. Hverken set fra et designmæssigt, teknologisk eller brugermæssigt synspunkt. Der er derimod endnu engang tale om den gamle vin på nye flasker.

Lad mig begynde med designet. Som den glimrende gadgetblog, engadget, påpeger, så har LG allerede sidste år fået en designpris for deres LG KE850, der i uhyggelig grad minder om “den revolutionerende Apple iPhone”. Og i øvrigt: Hvad er det revolutionerende ved en berøringsfølsom skærm? Det havde Apple da også på deres - dengang revolutionerende - Newton. Og det findes på en lang række smartphones/PDA’er, som kører konkurrenten Microsofts styresystem, Windows Mobile, som har eksisteret i adskillige år.

Den teknologiske bestykning er heller ikke just nyskabende eller noget i retning af “cutting edge”. Der er tale om en telefon med en 3,5 tommer stor skærm med en halvdårlig opløsning. Den er 11,6 mm tyk. Min Dell Axim X50v fra 2005 overgår den med længder her.

Der er indbygget et 2 megapixel-kamera - uden autofokus (so 2005!), og der er op til 8 gigabyte hukommelse, hvilket ikke rækker til mange film i bare nogenlunde kvalitet.

Hvad værre er, så har Apple kun tænkt sig at give “telefonen” quad-band GSM-radio -altså igen 3G. Det skyldes, at iPhone i USA skal sælges gennem Cingular, hvor kun 1% af kunderne bruger 3G i dag. Men når den til oktober kommer til Danmark, så tvivler jeg på, at du kan købe mange konkurrerende mobiler fra andre selskaber til samme pris (omkring 4-5.000 danske kroner) uden 3G.

Jobs gjorde til gengæld meget ud af, at der var indbygget trådløst netværk (Wi-Fi). Det er der også i min Nokia N80 og i praktisk talt alle HTC’s (tidligere Qtek) aktuelle modeller. Indtil nu er min brug af Wi-Fi dog ret begrænset, og hvis 3’s nye X-series-satsning, der giver fri datatrafik, slår igennem, så er det næppe væsentligt i 2008, når iPhone’n skal ud i danskernes lommer.

Men det væsentligste teknologiske problem ligger dog i valget af platform. Apple har lavet en neddroslet version af deres Mac OS X, som er deres PC-platform. Og det betyder, at man kun kan installere programmer, som Apple har lavet eller givet tilladelse til. Altså et totalt lukket, proprietært system.

En af de væsentligste fordele ved både Symbian, som fx Nokia bruger, og Windows Mobile er netop, at alle kan gå i gang med at udvikle programmer til platformen. Det betyder, at der findes en kæmpe skov af programudviklere, som har lavet det ene fantastiske program efter det andet. Og det er netop det, der gør de to systemer så geniale.

Men Apple mener åbenbart, at de er de eneste, der ved, hvad brugerne vil have - og derfor er det kun dem, der skal kunne udvikle programmer til platformen.

Konkret kunne det sagtens betyde, at fremtidige film- eller musikformater ikke kan afspilles på iPhonen - og der vil ganske givet ikke være understøttelse for de ellers meget udbredte Windows Media-formater (WMV/WMA). Og der vil heller ikke være mulighed for at installere et program, som gør det muligt. Voila, på den måde har Apple bundet enhver med en iPhone til at købe alt indhold fra iTunes - og dermed Apple selv.

EU-Kommissionen m.fl. har - med rette - flere gange anklaget Microsoft for at ville have verdensherredømmet og bruge ufine metoder i deres kamp. Men i virkeligheden burde de rette skytset mod Apple, der bevidst forsøger at holde tøjlerne så stramt, at det reelt udelukker enhver form for konkurrence.

Det sidste punkt, jeg vil anføre i min kritik af Apples iPhone, handler om brugerinterfacet. Ifølge Jobs var det helt unikt, fordi der ikke er nogen taster, men kun en trykfølsom skærm. Og skærmen skal man tilmed betjene udelukkende med fingrene.

Det lyder jo meget godt umiddelbart, men jeg har min tvivl. En 3,5″ stor skærm er faktisk ikke særlig stor, hvis der skal være plads til et fuldt QWERTY-tastatur, når man skal skrive fx SMS’er eller e-mails. På PDA’er har man derfor traditionelt en stylus (en lille metalpind), som man bruger til at prikke på skærmen. Nogle modeller har indbygget et helt, lille tastatur, som man betjener med to tommelfingre. Hvad man bedst kan lide, er en smagssag. Men hvis man vil opnå en bare nogenlunde skrivehastighed, så tvivler jeg på, at Apple kan lave en løsning, som ikke har en af de to teknologier i sig. Og så er der også problemet med fedtede fingre på skærmen. Trykfølsomme skærme kan ikke bare lige tørres af med en fugtig klud, som en almindelig mobilskærm. De er meget følsomme og meget modtagelige for fedt og snavs.

Alt i alt, så er jeg ikke imponeret over Apples “nye revolution”, og jeg bliver ej heller en ægte Apple-fanboy i denne omgang.

[ratings]

4 kommentarer

Så er der kommet en ny blog på blogroll’en her på siden. Det drejer sig om den nystartede danske blog med titlen “Danske Sportsseere” som man finder på adressen www.sportsseere.dk.

Bloggen er dedikeret til sport i TV og vil i bedste web 2.0-stil handle meget om brugerinddragelse.

Det er dog primært de to meget kompetente skribenter, Kristian og Morten, der leverer indholdet i første omgang. De står for analyser og ikke mindst for at lancere nye afstemninger.

Den aktuelle afstemning handler således om, hvem der er den dårligste studievært. Her er det naturligvis vigtigt at skelne mellem kommentator og studievært. Men Morten lægger godt ud og begrunder flere af nomineringerne i afstemningen.

Ligeledes har Kristian i sin første analyse af DR’s store “Sport 2006″-show nogle glimrende indgange.

Alt i alt en spændende blog, som jeg ser meget frem til at følge.

Jeg kender de to herrer, der står bag - og har været en smule behjælpelig med opsætning af WordPress etc. Men indholdet - det står Kristian og Morten 100% selv for

Skriv kommentar