Kasper Hyllesteds weblog

Jeg har før her på bloggen spurgt, hvor man får “Byens bedste burger” - et spørgsmål, som medførte en del konstruktive kommentarer og debat om, hvad en god burger er.

På business.dk - Berlingske’s erhvervssektion på nettet - kunne jeg så i dag læse om et hotel i Indonesien, som i hvert fald slet ikke ved, hvad en god burger er.

Four Seasons i Jakarta tager 110 dollars for deres særlige hamburger, der “blandt andet består af Portobello-svampe, foie gras, koreanske pærer og en bøf af det kendte Kobe-oksekød. Og så er der naturligvis pomfritter til.”

Det er kødet, der gør burgeren så dyr ifølge Erwan Ruswandi, der er chef for hotelrestauranten:

“Kalvene i Kobe får en helt speciel behandling. De drikker øl blandet med mælk og vitaminer, og de spiser pesticide-frit græs. Vi tilføjer foie gras og nogle koreanske pærer. Vi importerer selv alle ingredienserne, og de er af højeste kvalitetet, så derfor er det dyrt.”

Og her er det så lige, jeg siger stop. Ikke pga. prisen. Hvis der er et marked for en burger til langt over 500 kr., så skal det nok gå.

Men det er da helt galt at kalde det der for en burger!

Jeg er selv ret glad for foie gras - men det hører på ingen måde hjemme i en burger. Ej heller nogen af de andre ingredienser, som indoneserne har fundet på at proppe ind imellem to boller. Det eneste, de umiddelbart har ramt plet med er pommes frites og så at bruge oksekød.

Når man besøger danske caféer, så skulle man tro, at det var nogle rabiate øko-fascister, der havde overtaget køkkenet og nu desperat forsøgte at udrydde begrebet burger. Metoden er simpel: Prop alt muligt ind imellem to stykker brød og kald det en burger. Om 10 år vil ingen vide, hvad en rigtig burger er.

Lad mig derfor slå fast for både nutiden og fremtiden: En burger består af to bløde boller, der er smurt med en mayonaise og/eller ketchup-dressing. Imellem disse stykker brød placerer man en bøf af hakket oksekød med tilpas fedtprocent.

Ud over disse ingredienser hører i mine øjne følgende hjemme i en god burger: Ost, bacon (!), evt. lidt iceberg-salat og agurk (evt. syltet) og måske en skive tomat.

Der skal hverken bønnespirer, kalkun, kylling, fisk, foie gras, svampe eller kinakål i en burger. Basta!

I mine øjne burde der være en rask Europa-Parlamentariker, der kunne se i sag i at kæmpe mod udvandingen af fødevarebegreber. Indtil nu har vi tabt feta-kampen, men hvad med kampen mod “kalkun-bacon”, som intet har med bacon at gøre. Eller for den sags skyld burgere, der lige nu udsættes for et massivt angreb fra alle sider.

Læs selv historien hos business.dk

[ratings]

I mandags var jeg næsten lykkelig. Det var nemlig den dag, hvor det lille hjem for alvor rykkede ind i IT-alderen med fuld fart. Vi fik installeret en 20 Mbit/s ADSL2+-forbindelse fra Fullrate.

Hele vejen igennem har det været en positiv fornøjelse. Fra begyndelsen har Fullrate informeret mig løbende både via e-mail og SMS, når der var nyt i sagen. Jeg fik besked, når der var fastlagt en dato, når de havde afsendt router osv. Ganske flot.

Og da jeg kom hjem fra arbejde mandag eftermiddag, satte jeg blot routeren til telefonstikket, tændte for strømmen og koblede computerens netkort til forbindelsen. Og det hele kørte.

Det samme med telefonen. Den blev sat til routerens telefon-port, og der var straks klartone. Sådan skal det gøres.

Det eneste problem, jeg har haft, er noget specielt: Hvordan i alverden tester jeg, om jeg virkelig har fået 20 Mbit/s? IT- og Telestyrelsens internetkvalitetsguide.dk har et måleværktøj, men af en eller anden grund virker det ikke.

Fullrate har ikke noget måleværktøj til rådighed, så i mangel af bedre har jeg brugt Dansk Bredbånds test-værktøj, som viser, at jeg har en forbindelse på 16,32 Mbit/s. Jeg tvivler dog på, at den er pålidelig. For det første tror jeg ikke, at deres testserver er placeret på DIX’en i Lyngby, men nærmere i deres egen serverpark. Det giver ikke et retvisende billede af min forbindelse, men kun DB’s egne kunders forbindelse. Og for det andet, er jeg ikke overbevist om, at det kan måle op til mere end netop 15-16 Mbit/s.

Så hvis du har en idé til, hvordan jeg bedst tester min nye, fine forbindelse, så smid lige en mail eller en kommentar her på bloggen.

Der er nok flere læsere, der vil spørge, hvad i alverden, jeg dog skal bruge 20 Mbit/s til. Teleselskaberne har jo tit forklaret os, at vi sagtens kan nøjes med 2 Mbit/S. Ligesom Bill Gates i sin tid mente, at en 486 DX2 havde al den maskinkraft en enkelt person kunne få brug for.

Men nej. Jeg er afhængig af, at alting går hurtigt. Jeg gider ikke vente. Slet ikke på at downloade ting og sager. Det skal bare ske med det samme.

Jeg gider ikke, at YouTube skal stå og køre “Buffering” i hverken 30 eller 50 sekunder. Den skal bare begynde, når jeg klikker på play. Jeg gider ikke bruge halve og hele timer på at hente opdateringer på Windows Update osv.

Sådan er jeg! Jeg ved godt, at det er luksus og et typisk udtryk for, at jeg bor i et overflods-/velfærdssamfund, men jeg er lige glad.

Men når det er sagt, så glæder jeg mig da også til, at der begynder at komme nogle services, der udnytter den høje hastighed. Indtil da surfer jeg bare afsted på en højhastighedsforbindelse og smiler overbærende, når jeg en gang imellem møder folk, der stadig døjer med et 56k-modem eller staklerne, der nu lokkes til at købe 160 kbit/s-forbindelser hos TDC for 9 kr./måneden + forbrug.

[ratings]