Kasper Hyllesteds weblog

For nylig lancerede dagbladet Politiken sit nye format, og slog i den forbindelse hårdt på tromme for, at de udover en ændring af avisens format, også relancerede deres website, som fik en endnu større redaktion. Websitet skulle levere nyheder i løbet af dagen, papiravisen står for baggrund, analyse og reportage.

Jeg er ikke sikker på, at jeg deler analysen af fordele og ulemper ved papir vs. net. Normalt vil jeg mene, at nettet er langt bedre til netop de ting, som Politiken stopper i papirudgaven. Her er der ikke problemer med at have lange artikler i flere niveauer, eksterne henvisninger, multimedier og langt flottere billeder. Oplagt til det infoporn, som Politiken åbenbart satser på, at deres læsere gerne vil have.

Men avisen er heller ikke helt optimal til hurtige nyheder. Jeg selv har to (måske tre) foretrukne kanaler til nyheder: På mit arbejder er jeg så ufatteligt heldig at have abonnement på Ritzau. Det betyder, at nyhederne klikker ind i en lind strøm hele dagen. Når noget er vigtigt (fx annonceringen af en ny prins af Danmark i dag), så bliver det til et klokketelegram i kategori 2 - markeret med rødt og det hele. For en nyhedsjunkie som mig, så er Ritzau lykken.

Derhjemme har jeg desværre ikke adgang til Ritzau, og derfor må jeg ty til andre kanaler. Her bruger jeg især radioen, der står tunet ind på DR Nyheder eller DR P1 (når jeg vasker op og laver mad) samt ikke mindst TV’et. Og selvom vores fjernsyn ikke er fyldt eet år endnu, så er der allerede en af knapperne, der er ved at blive slidt.

Jeg har skrevet om netop den knap før. Det er knappen, der hedder TEXT, og som åbner for det fantastiske koncept fra 1980′erne: Tekst-TV!

Jeg elsker simpelthen tekst-tv. Fordi det er så simpelt. Fordi det er så intuitivt. Og fordi det kun kan een ting: Formidle tekst kort og præcist. Og det er jo netop det, vi vil have - når det kommer til nyheder.

Derfor er side 110 også meget jævnligt besøgt her i huset. På alle kanaler. En let måde at følge lidt med i fx Sverige, Norge og Tyskland. Og i USA.

Men det sidste er måske snart slut.

På epn.dk kan man i hvert fald læse følgende sørgelige nyheder:

Den amerikanske 24-timers nyhedskanal CNN sløjfer nu tekst-tv. I stedet vil kanalen bruge internettet til information om programmer og til nyheder.

Med udgangen af oktober er det slut med tekst-tv på den populære, amerikanske tv-nyhedskanal CNN.

Det skriver nyhedsmediet MediaWatch i følge det norske medie Kampanjen, og det vil især ramme de danske og norske brugere. Medieplatformen tekst-tv er et særligt nordisk fænomen, hvor der er mange brugere.

“Vi nedlægger tekst-tv, fordi CNNs publikum i større og større grad går over til at bruge CNNs digitale tjenester som cnn.com,” siger nordisk markeds- og kommunikationsdirektør for CNN, Cartoon Network og TCM, Lidija Illic, til MediaWatch.

Det er intet mindre end en katastrofe! Jeg elsker tekst-tv. Og selvom jeg også bruger cnn.com og en lang række andre tjenester, så bruger jeg altså også tekst-tv. Og jeg elsker det!

Derfor min lille bøn til CNN og de andre mediemoguler: Vil I ikke nok lade være? Vi holder så meget af den sorte baggrund, de hvide bogstaver i monospace-font og af at indtaste trecifrede koder.

Og så en advarsel til DR, TV2 og de andre: Don’t even think about it!

[ratings]

Jeg indrømmer det gerne. Det er ikke ment som en dårlig undskyldning. Jeg er helt afklaret med det. Og jeg lægger slet ikke skjul på det. “Jeg hedder Kasper, og jeg er dybt afhængig af dimser.”

Derfor bruger jeg også en meget stor del af min tid foran computeren på at følge med i den ufattelige strøm af nye dimser og dingenoter, som de fantastiske ingeniører og softwaredesignere finder på. Jeg behøver slet ikke at bruge browserens foretrukne, for fingrene finder selv vej til engadget.com, gizmodo.com, gear-online.dk, t3danmark.dk osv. Og når min interesse bliver vakt for et bestemt produkt, så ligger Googles søgebar lige oppe til venstre, og en hurtig markering af produktnavnet, CTRL-C + CTRL-V afsluttet med et hurtigt tryk på Enter og få sekunder efter har jeg tusindvis af links til sider, hvor produktet er nævnt.

Google er fantastisk. Ingen tvivl om det. Og det er da også uden tvivl den service, jeg bruger mest. Men når man har brug for hardcore facts, gode anmeldelser eller priser på en bestemt dims, så kommer Google ofte til kort. Alt for ofte giver Google bare en masse links til butikker, der sælger dimsen - og så skal man i gang med at lave særlige google-søgninger, hvor man tilføjer søgestrenge som +review eller måske +wiki efter søgningen.

Men nu er der heldigvis hjælp på vej. Min onlinebuddy Fredd gjorde mig opmærksom på en ny søgemaskine på retrevo.com. Ifølge Wired finder Retrevo relevante produkt-anmeldelser, tips og tricks samt prissammenligninger

Og det er netop, hvad den gør. Jeg har allerede brugt meget tid på at teste teknologien af - og det holder 100 procent. Er man lun på en ny dims, så drop Google. Brug Retrevo. Her får man ofte både direkte adgang til produktets manual og andet materiale fra producenten. Der er indlæg fra de store blogs og anmeldelser fra kvalitetswebsites. Det er uden tvivl den bedste elektroniske bibliotekar, jeg har mødt. Den formår nemlig at sortere i nettets ufatteligt store mænge information, og kun udvælge det vigtige.

Her er ingen ubrugelige links til Kelkoo eller Amazon på de første 40 sider af Google resultater. Her er kun hardcore brugbar information.

Søgeinterfacet er lige så simpelt som Googles, men resultatoversigten er genial. Her præsenteres man for en liste over resultaterne indekseret efter fx blogposts, reviews og product information. Klikker man ud for den lille Preview-knap på den enkelte historie, så åbnes den i en særlig ramme til højre for resultatet. Her kan man så hurtigt se, om der er noget at komme efter, ligesom man kan klikke på linket og åbne det i et nyt browser-vindue.

Jeg er virkelig imponeret, og forstår ikke helt Wired, når de skriver:

… any Google “power user” isn’t going to find anything all that groundbreaking in Retrevo. I’ve noticed a trend among most of the alternative search products popping up. Retrevo and sites like Healthline, ChaCha, Clusty and FirstGov serve the users who aren’t skilled Googlers. Search users with ninja-like research skills can find just about anything they’re looking for if given enough time and relevant information. However, the rest of the web population can get lost quickly, so that’s where services like Retrevo come in handy.

Jeg er ganske habil til Google, og de har da helt ret i, at jeg sagtens kan finde de samme resultater - men ikke lige så let. Og ikke lige så overskueligt. Man skal nemlig lave adskillige forskellige Google-søgninger for at få det samme resultat - og man skal have gang i mange browser-vinduer.

Det eneste man kunne savne var mere brugerinddragelse. Fx muligheden for at tagge og rate resultaterne og dermed hjælpe andre brugere med at kvalificere deres søgninger. Og så kunne jeg godt tænke mig en søgebar direkte i Internet Explorer lige ved siden af mit Google-søgefelt. Men måske kommer det en dag? Indtil da er Retrevo i hvert fald føjet til den indre blogroll, når den næste dims skal checkes ud på nettet, så abstinenser kan komme under kontrol.

[ratings]

Da jeg i morges gik ned til min postkasse for at hente dagens aviser, kunne jeg samtidig for første gang også hente tre kasser fyldt med dagligvarer ind i køkkenet. Kasserne stod nemlig pænt og nydeligt foran min hoveddør, hvortil de var blevet leveret, mens jeg sov sødt.

Kasserne indeholder (næsten) alle de varer, som jeg og min lille familie skal bruge i husholdningen de næste syv dage. De kom ikke flyvende af sig selv, men blev leveret af det nye internetbaserede supermarked, torvet.dk.

Det er ikke første gang, at danske virksomheder har forsøgt at få os til at handle dagligvarer på nettet. Både ISO og Favør brændte nallerne noget så gevaldigt, da de forsøgte sig som pionerer, men siden dengang er der sket en del med nethandlen i Danmark.

En meget stor del af os køber telefoni på nettet. Vi køber også togbilletter og printer dem selv. Og hvornår har vi sidst sagt ja til at betale ekstra for at få en papir-billet, når vi skal med flyveren? Og musik? Det er da kun gamle mænd, der køber CD’er -vi andre er blevet 100% digitale.

Men det er jo tjenester, der sagtens kan digitaliseres. Det kan 2 liter minimælk trods alt ikke. Men også når det kommer til almindelige varer har nethandlen større succes i dag end for fem år siden. Se eksempelvis Aarstiderne.dk, som leverer frugt- og grønt. Og Dell, der leverer IT-udstyr. Og danske smartguy.dk, der sælger tøj på nettet har faktisk også succes i dag.

Spørgsmålet er så, om vi er modne til at få leveret mælk, brød og smør. Jeg ved i hvert fald, at jeg er!

I min familie bruger vi let 1-2 timer om ugen på at være i supermarkeder. I søndags brugte vi 25 minutter på at sidde ved computeren og bestille varer på torvet.dk. Onsdag morgen var det hele leveret - uden problemer. Og hverken jeg eller Katrine havde tilbragt tiden i Føtex, NETTO eller SuperBrugsen.

Det var lidt en test for vores vedkommende, men vi var positivt overraskede over sortimentet. Vi oplevede ikke, at der manglede varer - dog var der et par punkter, hvor vil blev lidt nærige. Jeg vil fx ikke betale 30 kr. for 100 gram cashew-nødder.

Men ellers var priserne ikke på nogen måder urimelige. De er naturligvis ikke på det niveau, som man finder i NETTO eller ALDI, men nok nærmere SuperBrugsen. Udvalget var pænt, men der var ikke mange forskellige mærker indenfor den samme kategori. Hvor man i Føtex let kan finde 3-4 forskellige slags af den samme vare, så var der ofte kun een.

Et andet problem, som vi stødte på, handler om deklarationer. Nogle varer havde billeder af bagsiden, så man kunne læse, hvad der var i den, men det var ikke alle (kan være vigtigt for fødevareallergikere eksempelvis), og der står ikke noget om holdbarhedsdatoer.

Man betaler naturligvis noget for den service, det er, at få leveret sine dagligdagsindkøb. Torvet.dk har indført en flatrate-pris på kr. 49 - uanset hvor meget, man får leveret. Man skal altså ikke bruge dem til blot at få en pakke Bastogne-kiks leveret, og da prisen for øl ikke kan konkurrere med supermarkedernes slagpriser, så skal man nok heller ikke regne med, at den næste abefest billigst arrangeres fra computerskærmen.

Torvet.dk’s hjemmeside har nogle problemer pt. (eksempelvis med Firefox), men der er nogle rigtig gode elementer og der er tydeligvis fokus på udvikling. Eksempelvis kan man benytte nogle opskrifter, og automatisk overføre ingredienserne direkte til indkøbskurven. Desværre skal de tilføjes een ad gangen, men mon ikke torvet.dk snart finder på at lave en knap der hedder “Overfør alle”.

Hvis jeg kan spare en lørdag formiddag sammen med 2000 andre børnefamilier i Føtex helvede, og i stedet bruge dem sammen med min familie, så betaler jeg gerne 49 kr. Det er velfærd i mine øjne.

P.S.
Torvet.dk ejes i øvrigt af de samme personer, der står bag som skagenfood.dk, så i hvert fald fisk og grønsager fra torvet.dk må antages at være af samme kvalitet, hvis man har erfaringer med dem.

[ratings]

Alle, der har prøvet at debattere på nettet, ved, at der er mange forskellige måde at gå til en sådan debat. Og når man har fulgt et par debatfora i et stykke tid, så opdager man også, at der er nogle arke-typer af debattører.

Den gang jeg begyndte på mit studie, hvor nettet stadig var i sin vorden, skrev jeg en opgave om debat på nettet. Den tog udgangspunkt i det såkaldte usenet - også kendt som nyhedsgrupperne - som var forløberen for de netbaserede debatsider, som der efterhånden findes millioner af. I opgaven diskuterede jeg og min makker, om man kunne sige, at der fandtes et særligt “sprog”, som blev benyttet, når man diskuterede på nettet. Vi fandt frem til, at netdebat ganske rigtigt hverken kunne karakteriseres som tale- eller skriftsprog, men en nærmere bestemmelse af en bestemt genre kom vi desværre ikke rigtig.

Heldigvis er der forsket mere i det siden, og måske er det netop denne forskning, som har inspireret en amerikansk tegner til at karikere 90 af de forskellige typer af debattører, som findes i netdebatter.

Jeg mener i hvert fald at have mødt ham her på min blog, da jeg formastede mig til at skrive noget om slanger. Og hvem er ikke irriteret, når ham her pludselig mener, at han skal råbe og skrige?

Tegningerne og beskrivelserne er meget sigende, og jeg tog mig ofte i at sidde og nikke og sige “JA. Lige præcis!”, mens jeg klikkede mig igennem listen.

[ratings]

I januar oplistede jeg en række dimser, som jeg drømte om at anskaffe i løbet af 2006. I april gjorde jeg status, og nu må det være på tide, at jeg igen samler op. Der er nemlig sket en del på dimse-fronten.

Som mange ved, så har jeg, siden vi i december 2005 flyttede til det ydre Frederiksberg, lidt under manglen på TV-kanaler. 3½ kanaler - de fleste med sne - er alt, der er tilflydt de 32 tommer flydende krystaller, og det er for galt. Derfor var ønske nr. 1 flere tv-kanaler. Jeg har sonderet markedet intenst i det forgangne år, men først da TDC Kabel-TV endelig gav efter for massivt pres og satte den horrible oprettelsepris på over 3.500 kr. ned til stadig absurde 995 kr., slog jeg til. På fredag kommer en TDC-teknikker og installerer den store pakke. På tide, vil mange nok mene - og jeg er helt enig. Nu glæder jeg mig bare til Mythbusters, NFL på Zulu, Superliga på 3+ og masser af sitcoms på alle de andre kanaler.

DAB-radioen er også kommet i hus. Endnu et punkt, hvor vi var lidt bagud. Jeg mener, at det er omkring 400.00 danske hjem, der har en digital radiomodtager, og vi har da også haft flere på prøve, men nu pryder en sort Pure One køkkenbordet og leverer primært tre ting: DR Nyheder, DR P1 og Radio 100FM. Ja, vores radiovaner er ikke helt ændret endnu på trods af det digitale indtog

Det næste punkt på listen, der manglede i april, var et videokamera. Og her kan jeg også sætte et stort hak udfor. Jeg har nemlig fået fingre i et lækkert lille Sony-videokamera, der tilmed er harddisk-baseret (jeg havde håbet, at flashhukommelsen var blevet så billig, at den kunne konkurrere, men det har vist stadig lange udsigter). Det drejer sig om en Sony DCR-SR90, der optager direkte på en 30 GB stor harddisk i MPEG-2 format. Kvaliteten er naturligvis ikke på højde med avancerede DV-kameraer, men til mit brug (dvs. primært at optage film med min søn, der kommer ud på hans weblog) er det rigtig godt. Der er naturligvis også blevet investeret i lidt udstyr til kameraet, og her vil jeg gerne slå på tromme for globaliseringen. Jeg elsker det simpelthen! I stedet for at blive flået for at købe et ekstra batteri for 550,- hos den danske forhandler, så gik jeg nemlig på ebay.com og fandt en pakke med et ekstra stort batteri, en ekstra lader og en billader. Det betalte jeg lidt under 200 kr. for - inkl. forsendelse fra Hong Kong! Tilsvarende med et kamerastativ, som godt nok ikke er i den bedste kvalitet, men prisen var også kun 125 kr. + 30 kr. i forsendelse. Hurra for nethandel!

Jeg har stadig ikke fået en Slingbox, og da Viasat åbenbart er blevet eneste danske forhandler (og kun sælger dem sammen med deres Guld-parabol-pakke), så får jeg det nok heller ikke lige foreløbig. Men det står stadig højt på listen.

Jeg har heller ikke fået min en X-Box 360 (selvom jeg var blevet lovet en, når jeg afleverede mit speciale *hint, hint*), men til gengæld har jeg købt mig en ny computer.

Jeg var træt af at min stationære computer fyldte så meget på skrivebordet, og at jeg i øvrigt ikke havde en ordentlig bærbar, når jeg fra tid til anden havde den slags behov. Derfor besluttede jeg mig for at skifte computeren ud med en bærbar af slagsen. Der var ikke mange penge på kontoen til indkøbet, så valget faldt på en økonomisk fordelagtig Dell Inspiron 6400. Jeg er meget tilfreds med købet, men begik dog en enkelt fejl. Jeg bestilte nemlig en model uden Bluetooth indbygget. Og jeg gider ikke have USB-indgangene fyldt op af alle mulige ting og sager. Dell ville have en formue for at sælge den lille Bluetooth-chip i løssalg, og igen var svaret at opsøge ebay.com, hvor nogle flinke amerikanere sendte mig modulet - tilmed med Express-levering - formedelst kr. 180. Installation af chippen var ufatteligt simpel, og efter 10 minutter var det installeret og drivers var hentet på Dells hjemmeside og installeret. Der er tilmed tale om en Bluetooth 2.0-chip, så rækkevidden er så god, at min mobiltelefon kan ligge i min jakkelomme i gangen og blive synkroniseret med min Outlook.

Det var umiddelbart listen so far. Som man kan se, så mangler jeg ikke meget på den oprindelige liste, men de første julekataloger er jo også allerede i trykken, så det er vel også meget rimeligt.

Det væsentligste på mangellisten er nok en ny PDA. Jeg havde egentlig forventet, at jeg skulle skifte min Dell Axim X50v ud med en nyere model, men jeg har ikke fundet nogen, der er bedre. I morgen har HTC pressemøde, hvor de lancerer nye modeller, og som man kan se på PocketFreak.dk, så kan det tænkes, at de lancerer en spændende ny PDA-model. Har den VGA-skærm, Bluetooth, Wi-Fi og masser af hukommelse, så kan det måske være, at den skal under juletræet.

[ratings]

Jeg har tidligere her på bloggen analyseret lidt på Googles mange beta-projekter, blandt andet deres online tekstbehandler Writely. Dengang påstod jeg, at Google var foran ærkerivalen Microsoft, når det kom til at udnytte nettes muligheder, men langt bagefter, når det handler om funktionalitet.

Når man som jeg er en power-bruger af Microsofts Office-pakke, så kan man ikke arbejde to minutter med Writely og de andre Google-programmer, før man bliver irriteret over, at der mangler et eller andet.

Men Google har tilsyneladende ikke tænkt sig at give op. Snarere tværtimod. Men hvor firmaet normalt godt kan blæse alting op ved kæmpe launches og pressemøder, så har man nu i al stilhed og diskretion lanceret første - beta - udgave af det, der en dag skal blive en fuldblods online kontorpakke.

Pakken hedder Google Docs & Spreadsheets og man kan allerede nu afprøve beta-udgaven på nettet - prøv den på docs.google.com.

Den officielle præsentation ventes at komme senere i dag på en “Office 2.0″ konference i San Francisco.

Docs & Spreadsheet er sammensmeltningen af Googles eksisterende regneark og tekstbehandleren Writely.

Der er ikke noget overraskende i samlingen af Writely og regnearket (hvis man kan kalde det det - selv mit gamle Quattro Pro til DOS var væsentligt mere avanceret end Googles program).

“Features, not products” har været Google-stifter Sergey Brins motto i hele udviklingen af Google væk fra søgemaskiner og over på andre markeder.

Og netop features - funktioner - og konvergensen mellem dem, er jo de store kontorpakkers force.

I stedet for, at man har forskellige programmer til forskellige opgaver, så har man een tilgang, som kan bruges overalt. Oftest skal jeg ikke bruge et regneark, men måske en tabel eller en graf i et dokument, som efterfølgende skal mailes ud til folk. Til det formål er Microsofts Office ret godt (ikke genialt, men ret godt). Men jeg savner bedre muligheder for at samarbejde og endnu bedre funktionsintegration med andre programmer. Hvorfor er det fx ikke koblet sammen med Messenger? Og hvorfor kan jeg ikke styre mine dokumenter direkte fra Outlook eller et andet program? Der er masser af synergier, der kan trækkes frem - og især integrationen med netværk og samarbejde på tværs bliver vigtigt i fremtiden.

Derfor skal de frygte Google i Redmond. For nok er Googles programmer amatør-agtige på funktionssiden - so far - men platformen er netbaseret, og det er her, fremtiden ligger for alle applikationer. Er man ikke med i front, så ender man som WordPerfect, der aldrig forstod, at folk ville have et intuitivt brugerinterface og ikke et hurtigt, stærkt program med masser af avancerede funktioner.

[ratings]