Kasper Hyllesteds weblog

Jeg har vist før her på bloggen nævnt min fascination af konspirationsteorier. Nettet flyder med konspirationer, og der er ingen tvivl om, at netop udviklingen og folkeliggørelsen af net-publiceringsværktøjer som eksempelvis weblogs har gjort det endnu lettere for konspirationsteoretikere både at finde information, allierede og ikke mindst at få informationerne ud til verden.

Man får dog ikke meget ud af at søge på ordet “konspirationsteori” andet end nogle indlæg som disse. Nej, man skal vide, hvad folk konspirerer om. Og her kan jeg faktisk anbefale noget så analogt som nogle bøger. Lars Bugge har eksempelvis udgivet “Konspirationsteorier - 40 populære sammensværgelser“, og her er der en kort præsentation af nogle ganske interessante teorier. Her kan man let finde nogle centrale ord og vendinger og med lidt oversættelsesarbejde kan man meget hurtigt finde tonsvis af kvalificeret konspirations-information på nettet.

Indtil for et par år siden var den helt centrale konspirationsteori “Mordet” på John F. Kennedy. Denne teori har medført en lang række andre konspirationer om alt muligt lige fra mafiaen, CIA, NSA, Echelon osv. Men 11. september 2001 har ændret det. Nu er 9-11 anledning til de nyeste og mest interessante konspirationer.

Og som nævnt i begyndelsen, så er de tekniske muligheder nu eminente. I gamle dage kunne konspirationsteoretikerne måske udgive et nyhedsbrev på papir eller skrive artikler i andre blade. Men nu er både produktions-, informations og ikke mindst distributionsteknologierne så simple og billige, at det faktisk er muligt at lave spillefilms-lange dokumentarer og få dem ud til mange tusinde mennesker. Og uden at det tilmed ligner noget hjemmelavet møg.

Det bedste eksempel, jeg har set på dette, er Loose Change, som netop er en 1½ time lang, gratis dokumentar, som ligger frit tilgængelig på Googles video-tjeneste og mange andre steder på nettet.

Jeg kan kun anbefale alle at se (noget af) Loose Change. Man bliver meget hurtigt fanget af det - og man bliver skræmt over de ting, der fortælles om. Og hvis man synes, indholdet er noget ævl, så kan man jo altid studere den tekniske kvalitet og glæde sig over, hvor let det er for nødder og nørder at få plads og afløb for deres mystiske idéer og holdninger.

Se filmen her på [hyllested.net]

Man kan læse mere om Loose Change her.

Før jeg dør vil jeg gerne slentre byen igennem en sidste gang
det skal være mit sidste beskedne ønske
jeg vil gå på mine fødder igennem min by
igennem København
som jeg har gjort så mange gange før
og jeg vil vide det er den sidste gang
og jeg vil vælge min rute med omhu
og jeg vil gå ned ad Istedgade eller Vesterbrogade
og gå ned ad alle de små solløse sidegader med alle deres nedlagte butikker
og jeg vil sé på alle antikvar-udstillingerne af gulnede gardiner og fedtede gasapparater
og jeg vil mærke lugten i næsen af kål og frikadeller og kartofler i hver eneste trappeopgang
og jeg vil rode i bogkasserne og jeg vil ingenting købe
og ikke fordi det er sidste gang
men fordi jeg aldrig roder i bogkasserne for at købe
men for at rode i dem og tænke på hvor kort og mærkeligt livet er

Sådan lyder indlednings-strofen i Dan Turèlls hyldest til København, “Gennem byen en sidste gang“. Mange kender digtet og kan næsten høre forfatterens hæse, insisterende stemme, når han reciterer versene i sin klassiske abrupte stil.

Hvad digtet egentlig betyder, er dog sværere umiddelbart at finde frem til. Turèll er ikke nogen let forfatter, hvis man vil trænge ind under det yderste lag og forstå essensen i hans digte og romaner. Derfor findes der også et utal af læsninger, analyser og fortolkninger af hans værker - mange tilmed ret underholdende.

En af de mere interessante læsninger af det citerede digt stødte jeg dog på under en surf-tur i dag. Det er en Søren Johansen, der har benyttet Google Earth til med luftfotos at illustrere, hvor Onkel Danny slentrer rundt på sin sidste tur gennem byen. Som han skriver:

Her kan du se Dan Turèlls (1946-1993) sidste gåtur gennem København. Ruten er blevet visualiseret med satellitkort fra Google Maps. Digtet “Gennem Byen Sidste Gang” kan fortolkes med anderledes ruter. Dette er mit bud på ruten.

Desværre gør Johansen sig ikke nogle tekstnære overvejelser, ligesom han ikke argumenterer for sit valg af rute. Og det kunne jo lægge op til, at man anså hans tolkning for at være et kunstværk i sig selv. En slags digital intertekstuel pendant til Turèlls digt, der transformerer digtet ind i en ny multimedial verden.

Vil man kunne forestille sig andre kunstnere, der ikke bare alluderer til tidligere værker, men direkte tager udgangspunkt i digitale løsninger som Google Earth og derigennem skaber et multimedialt kunstværk. Har vi her at gøre med en helt ny form for kunstværk? Eller er det at gå for vidt? Og er Johansen i virkeligheden bare en nørd, der bor på Vesterbro, og som har fundet ud af, hvordan man leger med Google Earths API?

Men måske vil Google Earth give os nogle helt nye muligheder for at anskueliggøre klassisk litteratur? Man kan jo altid forsøge at gå Johansen i bedene og lave sin egen udlægning af Turèlls digt, som man i øvrigt kan læse her.

Jeg elsker mad. Og alle ved, at kød er mad. Kål er ikke mad. Og ukontrollerede mængder grøntsager er heller ikke mad.

Naturligvis foretrækker jeg hjemmelavet mad, men når man nu en sjælden gang imellem skal ud med drengene og have lidt at spise - enten til frokost eller aften - så er det vigtigt at have et bagkatalog af gode spisesteder.

Der findes naturligvis sådanne i kommerciel form, eksempelvis har Poltiken jævnligt en oversigt over sine kokkehuer uddelt til københavnske restauranter, og man kan vel stadig købe Michelin-guiden, hvis man skulle have den slags lyster (og penge).

Men ingen af disse steder kan man finde gode anbefalinger til mandemad. Og når jeg taler om mandemad, så tænker jeg her på retter som stegt flæsk, gryde, wienerschnitzel og ikke mindst nyklassikeren: Burgeren.

Sidstnævnte er anledningen til mit indlæg. For jeg må indrømme, at jeg stadig er lidt handicappet af at være fra provinsen, selvom jeg nu har boet i København i snart 8 år. For hvor finder man byens bedste burger?

Jeg har prøvet mange steder, synes jeg. Ja, jeg har tilmed betalt kr. 109,- for en burger på en café i Strædet (sic!). Men det eneste sted, hvor jeg har fundet noget særligt, er på go’e gamle Chili (Vandkunstens byg-din-egen-burger-joint). Og det kan da ikke passe.

Så nu spørger jeg mine læsere til råds. Hvor finder man den bedste burger i byen? Smid en kommentar - gerne med begrundelse.

P.S.
I øvrigt, hvis du er i Odense og vil have en burger, så prøv Froggy’s bacon-cheeseburger. Froggy’s ligger på hjørnet af Mageløs og Vestergade - lige ved Arka’en De er gode, uden at være prangende

Man veed ellers meget vel, at grammaticalske Skrifter ere tøre Sager … Var en Grammatica saa behagelig at læse, som Romaner ere for somme, da var den enten mindre e. mere end en Grammatica.

Således indleder en af de helt store danske grammatik-forskere, Jens Høysgaard, sin “Forbredelse til Methodisk Forsøg til en Fuldstændig Dansk Syntax” fra 1752.

Og ja, grammatik er heller ikke i dag nogen særlig spændende - eller sexet, som man nok ville sige anno 2006 - interesse. Men nu hvor jeg har lagt studietiden bag mig, så er det faktisk helt i orden at fag-nørde for vildt. Og det har jeg så gjort i dag. Ved et tilfældigt besøg i en af Københavns få boglader, der faktisk går op i at sælge bøger - og ikke Didl-papir mv. - Hans Reitzel i Nørregade - faldt jeg over et af de få store danske grammatik-værker, der nogensinde er udgivet. Og tilmed til en spotpris, der var helt uhyrlig.

Jeg taler naturligvis om Henrik Bertelsens udgave af “Danske Grammatikere fra midten af det syttende til Midten af det attende Aarhundrede I-VI“, som blev udgivet fra 1915-29. I 1979 forestod Caroline C. Henriksen en genudgivelse af dette værk i en ajourført udgave under Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) og udgivet på C.A. Reitzels Boghandel.

Indehaveren af Reitzels boghandel betroede mig - til min egen store overraskelse - at der ikke var det store salg i værket. Og salgstallene bekræfter det. Værket blevet nemlig oprindeligt i 1979 trykt i 300 eksemplarer, og her, 27 år senere har de fået solgt så få, at de bliver nødt til at sælge de resterende til foræringspris, fordi lagerpladsen er for dyr. Derfor kan man nu erhverve sig samtlige seks bind formedelst femogtyve danske kroner!

Så har man en grammatiknørd gemt i sig - eller kender man en, der skriver magisterkonferens i dansk grammatik i romantikken - så må man fluks til Reitzel gå og købe de seks smukke bøger i rødt lærredsbind med guldinskription på ryggen. Og hvis man må give op overfor de krøllede bogstaver (som i øvrigt hedder fraktur) eller sproget i Erasmi Bartholini: “De studio lingvæ Danicæ” (der naturligvis er latin), så kan man sagtens nøjes med at læse Henriksens glimrende indføring i bind seks.

Jyllands-Posten skriver sjældent noget interessant endsige fornuftigt, når det kommer til dækningen af hverken den inden- eller udenrigspolitiske situation. Men det hænder, at de bringer nogle interessante historier i andre sektioner. Eksempelvis mener jeg, at det er pinligt, at det er en jyde-avis, der giver den bedste dækning af København. Men ikke desto mindre, så er JP Københavns dækning af hovedstaden længder bedre end både Poltiken, Berlingeren eller TV2 Lorry - sidstnævnte er mest en parodi på en tv-station med nyheder.

IT-sektionen i Jyllands-Posten leveres primært af IT-avisen ComON, der egentlig leverer ganske udmærkede nyhedsartikler på daglig basis. Desværre betyder samarbejdet mellem JP og ComON i mine øjne, at JP ikke selv prioriterer stofområdet IT og medier - og det er synd og skam. For det er et område, som dagspressen burde beskæftige sig væsentligt mere med. IT fylder væsentligt mere i almindelige danskeres hverdag end fx finkultur. Alligevel har alle aviser store tillæg med anmeldelser af opera, ballet, ny dansk lyrik og alskens andre kulturområder. Og det nyder sådan en kultur-fikseret cand.mag. som jeg naturligvis. Men det ville faktisk være på sin plads, hvis aviserne genoptog deres gamle IT-tillæg. Gerne på daglig basis. Og gerne med artikler som den, jeg faldt over i dag på Jyllands-Postens hjemmeside. Her har man nemlig bedt Peter Kruse fra firmaet Combined Services and Integrated Solutions, CSIS, om at gennemteste en række af de mest udbredte antivirus-programmer, der har det til fælles, at de er gratis for almindelige forbrugere.

Der er testet fem forskellige programmer, og det drejer sig om: AntiVir, Avast! Antivirus, AVG Antivirus, eTrust EZ Armor, F-Prot samt Vcatch.

Kruse leverer en glimrende gennemgang og forklarer om nogle af de grundlæggende begreber ift. antivirus, og han kommer heldigvis også frem til den samme konklusion som jeg: At man står sig bedst med at installere AVG Antivirus.

Resultatet af testen i skema-form ses herunder:

Jeg har benyttet AVG Antivirus i over to år, og er ovenud tilfreds. Jeg har ikke oplevet problemer med programmets funktionalitet, opdateringerne er hyppige og jeg har - 7, 9, 13 - endnu ikke fået en virus-infektion.

I mine øjne er programmets væsentligste styrke, at det er simpelt. Andre AV-programmer - især de dyre af dem - skal på en eller anden måde retfærdiggøre de mange hundrede kroner, de koster, og det gør man så ved at smække den ene mystiske funktionalitet efter den anden ned i eet og samme program. Eller endnu værre: Man laver en program-pakke og kalder den noget med sikkerhed. Ingen almindelig forbruger kan finde ud af, hvad forskellen på anti-spyware, anti-virus eller personlig firewall er. Og derfor forvirrer disse pakker ofte mere end de gavner.

AVG AntiVirus er så simpelt at benytte, at man oftest glemmer, at det er installeret. Den eneste ulempe er, at alle ens mails bliver udstyret med to linjers tekst, hvor der står, at mailen er scannet med AVG, og ikke indeholder virus. En træls reklame, som man dog kan slippe for ved at betale for programmet.

Men tak til JP for at bringe de to glimrende artikler. Mere af det, tak.

Ved årets begyndelse oplistede jeg mine ønsker for, hvilke dimser der skulle lande på Ved Grænsen 50 i løbet af 2006. Listen var lang, og mange mente, at den var ganske urealistisk - selv for en gadget-o-holic som mig.

Nu er der gået lidt mere end et kvartal, og det er på tide at gøre status. Hvor langt er jeg nået i mit forsøg på egenhændigt at ødelægge de danske handelsbalance?

Mit første ønske var flere tv-kanaler. Og her må jeg melde pas. Der er ikke sket noget på den front. Vi har stadig kun 3½ kanal, og det piner mig fortsat. Dog forventer jeg, at kvaliteten af disse tre kanaler vil blive væsentligt bedre, når jeg i løbet af de næste par uger køber mig en digital TV-modtager. Forslag til hvilken modtages gerne i kommmentar-feltet

Punkt 2 var et nyt fjernsyn. Og her er der et plus. I onsdags bragte jeg et 32″ stort MEDION LCD-TV hjem. Et lækkert apparat, hvor jeg især er fascineret af Picture-in-Picture samt ikke mindst de mange avancerede tekst-tv-funktioner. Desværre er det stadig lidt sølle, når man kun har 3½ tv-kanal.

Men det bringer mig straks videret il punkt 3, som var en en HDD-recorder. Og sådan en er også landet i det lille hjem. Og ganske som ønsket, så faldt valget på en KiSS DP-558. Jeg har haft nogle problemer med at få netværksforbindelsen til at fungere ordentligt, men nu kører EPG, FTP, Netradio osv. DP-558 er og bliver en entusiast-maskine, som jeg aldrig ville installere hos mine forældre, men har man mod på at bruge hackede firmware-opgraderinger og lege med KML-scripts, så er det den fedeste maskine. Især til den pris.

Det fjerde punkt var en DAB-radio. Og her er jeg faktisk lidt bagud. Jeg har i længere tid haft en model til test, som står i køkkenet, men jeg har endnu ikke fundet den model, som er perfekt til mig. Ej heller til bilen, desværre. Gode råd? Smid en kommentar.

Den sidste jeg kan sætte kryds ud for i dette kvartal er robotstøvsugeren. Faktisk er det ikke mig, men Katrine, der har hjembragt en AGK DirtButler. Hun vandt den tilmed uhyggeligt billigt i en auktion på morsverden.dk. Mens jeg sidder og skriver dette indlæg, så knokler Svetlana (det kalder vi den) med at støvsuge hele stuen. Det larmer lidt, men hold op hvor er det rart, at det ikke er mig, der knokler rundt

Ud over disse fire ting, så kan jeg også tilføje en femte ting, som dog ikke stod på den oprindelige liste, men som retteligt bør være med i denne status. Det er nemlig min nye bagemaskine. En fantastisk opfindelse, som allerede er blevet en integreret del af vores familie. Maskinen er i sig selv ikke noget særligt. Den er fra Melitta og kostede ikke mange hundrede kroner. Men den fungerer upåklageligt, og vi får friskbagt brød tre-fire gange om ugen. Den helt store fordel ved maskinen er, at det tager ganske kort tid at forberede brødet samt at opvasken er minimal. En vægt og de to medfølgende målebægre er alt, hvad man behøver. Og så det medfølgende opskriftshæfte. For man skal følge opskriften meget nøje - ellers går det helt galt, siger min erfaring Men gør man det, så kan man med fem minutters forberedelse om aftenen vågne op til duften af friskbagt brød - og det er altså noget helt særligt. Lige for tiden eksperimenterer jeg med lidt grovere brød, bl.a. med havregryn og durum. Og det smager sgu meget godt.

Ud over dette intermezzo er der ikke kommet det store at nye ting på listen endnu - men der er jo også kun gået lidt over tre måneder so far

Over en million danskere har i dag billedet af en lille grøn mand liggende i nederste højre hjørne på deres computers skrivebord. Et dobbeltklik på manden aktiverer programmet MSN Messenger og gør os i stand til hurtigt og let at kommunikere med venner, familiie og kolleger.

Jeg har brugt Microsofts IM-klient i adskillige år og har efterhånden godt 50 kontakter på listen. Det er nok det program, som jeg bruger oftest - og derfor er jeg også altid glad for nye funktionaliteter, som eksempelvis muligheden for at slå op i Encarta, som jeg skrev om for nylig.

Men ikke flere blink og båtlyde, tak! Lad os hellere få nogle funktioner, som man kan bruge til noget fornuftigt. Og et andet godt råd til Microsofts udviklere: Lad os selv bestemme, hvilket indhold, vi ønsker at gøre brug af. Lad være med at tro, at I kan styre, hvad vi vil have.

I dag opdagede jeg en ny funktionalitet i MSN-universet, som jeg straks måtte afprøve. Det er MSN Alerts, som gør det muligt at modtage alarmer, når der sker noget vigtigt, som du selv på forhånd har defineret, at du vil vide noget om. Alerts virker principielt ved at se på, hvor du er henne og så sende alarmen derhen. Hvis du er online, så får du besked på din Messenger, er du på farten, så får du en SMS. Er du helt offline, så får du en e-mail.

MSN Alerts kan kobles sammen med en kalender, men også med fx nyhedstjenester. Så kan man i MSN Messenger få besked, når der er nyt. Godt tænkt. Men hvis det kun er nyheder fra MSNBC og andre udbydere, som Mirosoft har besluttet sig for at gode nok - så kan det være ligegyldigt. I hvert fald i mine øjne.

Men her kommer det nye ind. For det viser sig faktisk, at MSN Alerts nu også understøtter RSS-feeds. Det betyder, at har man fx en weblog med et feed, så kan man sætte det op, så læserne kan få besked, hver gang der er nyt på bloggen. Din Messenger giver dig simpelthen besked - ganske som hvis der var en af dine venner, der sendte dig en besked.

Desværre har Microsoft ikke givet den enkelte bruger lov til selv at bestemme, hvilke kilder, man vil abonnere på. Nej, det er omvendt. Afsenderen skal gøre det muligt - og det er desværre også en lidt indviklet tilmeldingsprocedure. Men jeg har oprettet min blog her på MSN Alerts, så med et klik på ikonet nedenfor burde du være i gang - og næste gang jeg så blogger, får du automatisk besked. Prøv det - og giv mig gerne kommentarer.