Kasper Hyllesteds weblog

På min TV-fjernbetjening hedder den mest anvendte funktionsknap nok TEXT. Det er ikke noget, jeg ellers har reklameret højlydt med af frygt for at blive kaldt “gammeldags” eller andre lignende ubehageligheder, men nu tør jeg godt stå frem og tilstå: “Jeg hedder Kasper og jeg er afhængig af tekst-tv“.

Årsagen til denne selverkendelse er simpel: En undersøgelse fra Megafon “…viser at 2,3 millioner danskere bruger Tekst TV mindst en gang om ugen. Tallene viser, at brugen af tekst-tv stort setikke er påvirket af internet. Kun 13 pct. af de seere, som aldrig bruger tekst-tv, angiver som årsag, at de i stedet bruger internet … En tredjedel af tekst-tv brugerne er på mere end fem minutter af gangen, viser undersøgelsen.”

Det står at læse i IT-avisen ComON, der har hentet historien fra Ingeniøren.

Ifølge undersøgelsen er de mest besøgte sider hos DR: Programoversigten (71 pct.), nyheder (61 pct.) og programomtaler (55 pct.).

Eller som det hedder hjemme hos os: 301-303, 110/111 eller 320. Altså siderne på TTV.

Tekst-TV har fulgt mig i mange år, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil det også gøre fremover.

Jeg er især storforbruger af nyhedssiderne, og pløjer gerne både DR, TV2 og tysk, svensk og norsk tekst-tv igennem for lige at komme up-to-date. Ofte kan man nøjes med at se oversigten for at føle sig opdateret. Og det går ganske hurtigt.

Jeg trykker på den lille TEXT-knap adskillige gange om dagen. Kommer jeg sent hjem fra byen en aften, så bliver fjernsynet tændt, men straks mutet og den klassiske sorte skærm med de små skifttyper toner frem. Sådan er det. Jeg skal bare se Tekst TV.

Men selvom Tekst TV styrer totalt, så er der dog et par ting, jeg godt kunne tænke mig at få lavet om:

* Og så bør min gode ven Erling Bauer nok også lige få sin kæphest med: Hvad sker der med de ubrugte sider? Altså 0-99 og 800-999? Hvorfor må vi ikke få dem med?

Jeg hører gerne flere forslag til forbedringer af TTV i kommentarerne.

Normalt forbinder man ikke det tyske discount-supermarked ALDI med poesi. Og de klassiske gule pris-sedler, som i netop ALDI fortæller kunderne, hvad der ligger på pallerne, og hvad de koster, får normalt ej heller poesiens blå farve til at flyde i blodet på unge danske poeter.

Men ikke desto mindre, så har de to danske forfatter Christian Bretton-Meyer og Søren Petersen formået at koble de kønsløse prislappers lakoniske udtryk med både humor og eftertanke, og leverer i deres “Fars ven John” intet mindre end en hysterisk morsom samling ALDI-digte.

Deres muse - der naturligvis hedder Prinsesse Aldina - bor på Aldislottet. Og “det er hende, der bestemmer, hvad varene skal koste, og hvor de skal stå“. Hun har givet de to digtere olympisk inspiration til at digte perler som:

“Distribution har været et af de største problemer i det moderne. ALDI beklager“, der lakonisk efterfølger “SAKS. Til blandt andet klip af hår og negle. 23,50”

Bretton-Meyer og Petersen benytter næsten en haiku-form til at kombinere nogle åbenlyse selvfølgeligheder, der sættes i et neongult lys fra oven: “Ved brug af Dankort overføres pengene ved hjælp af elektricitet” eller min egen favorit: “El-koger. Gør koldt vand varmt mens den bruger strøm“.

Såvel humor som stil er hentet i den sorteste kulkælder, og det kræver nok, at man sætter pris på den slags, hvis man skal have glæde af “Fars ven John”. Alene titlen og det absurde utydelige forsidebillede af en eller anden gammel mand (John? Eller far? Eller?), der intet har med indholdet at gøre, siger det meste.

Om forfatterne har fået ALDI’s tilladelse til at bruge såvel logo som navn til deres digte, skal jeg lade være usagt, men hvis den tyske koncern havde humor, så investerede de i restoplaget af dette lille hæfte, og delte det gratis ud til samtlige medarbejdere.

Til folk, der ikke selv arbejder i ALDI, så kan jeg anbefale alle at bruge de 40 kr., som “Fars ven John” koster. Hvis man altså kan få fat i den. Min lokale boghandler måtte give op, men skaffede mig en af forfatternes mobilnummer. Og herigennem fandt jeg frem til, at Arnold Busck i Købmagergade lå inde med et oplag.

Er man ikke helt overbevist om behovet for at foretage investeringen, så kan man hos Afsnit P opleve en særlig billedugave, hvor man klikker sig frem i billeder fra det indre af en rigtig, ægte ALDI-butik, og der får man et godt indblik i, hvad de to forfattere har præsteret.

“Fars ven John” har min varme anbefaling. Den er udgivet på forlaget Space Poetry og koster som sagt 40 kr. Og som man kan læse: “Ved retmæssig betaling må du tage varerne med hjem der hvor du bor“.

Se mere her.

[ratings]