Kasper Hyllesteds weblog

Hvordan kan en sløv computer, der tilmed leveres som et helt råt printkort uden kabler eller så meget som en strømforsyning, blive så populær, at jeg måtte vente 19 uger (!) på at få min leveret?

Det spørgsmål stiller mange, når snakken falder på Raspberry Pi. Årsagen til den store popularitet skal nok findes i to ting: Den lave pris og den nørdede appel ved at rode med et printkort og linux-distributioner.

For mig handlede det dog mest af alt om muligheden for at designe et mediecenter, som kunne bruges i vores sommerhus i Sverige. Her ønsker jeg af gode grunde ikke at have hverken en dyr fladskærm eller et avanceret mediecenter. Hertil er indbrudsrisikoen for stor.

Vi har derfor et gigantisk (og urimeligt tungt) 32″ CRT-fjernsyn stående deroppe, som primært bliver brugt til at afspille DVD’er samt Wii-spil til børnene.

Men såvel børn som voksne ville gerne have mulighed for at afspille film fra NAS’et hjemme på Frederiksberg, ligesom vi også gerne ville have mulighed for at streame dansk tv. Og det er nu engang bedre på en stor skærm og ikke blot på iPads eller bærbare computere.

Enter: Raspberry Pi. Den lille computer kan ikke så meget, men den kan faktisk uden problemer afspille HD-video. Og så har den både HDMI-udgang og composite. Sidstnævnte er nødvendigt for at få den til at fungere med mit gamle fjernsyn i sommerhuset.

Jeg er hverken programmør eller Linux-nørd. Faktisk har jeg aldrig haft installeret Linux på en af mine computere. Men det er heldigvis heller ikke nødvendigt for at få sin Raspberry Pi til at køre. Der findes nemlig simple scripts, som sørger for at formattere et SD-kort og installere såvel OS som det nødvendige software.

Jeg fandt hurtigt ud af, at XBMC er det mest egnede mediecenter-software til mit behov. Der er et meget levende fællesskab af udviklere og der bliver ikke mindst udviklet adskillige add-ons til XBMC, som også kører på en række andre platforme.

Heldigvis findes der også en version af XBMC, der er målrettet Raspberry Pi. Det betyder, at den kan køre uden problemer selvom der er en sløv CPU og meget lidt RAM at gøre godt med. Jeg prøvede flere, men fandt frem til, at RaspBMC er den simpleste og mest velfungerende for en Linux-noob som mig.

Det tog ca. 20-30 min. at installere RaspBMC på min Pi, og så kørte det faktisk. Jeg kunne let streame indholdet fra mit NAS på lokalnetværket, og de utallige add-ons åbnede en helt ny verden af muligheder. Der findes eksempelvis danske add-ons som gør det muligt at se DR’s live-tv, TV2 News’ magasinprogrammer samt ikke mindst DR’s Bonanza-arkiv, hvor jeg faldt over perler som fx Valgaftenen 1998 (hey, DR – læg da alle de gamle valgaftener ud. Jeg savner fx også præsentationsprogrammerne, fx Humanisternes fra 1990).

Der er også mere lyssky add-ons, som gør det muligt at streame live-tv fra andre dele af verden. Eksempelvis prøvede jeg at se FOX News live. Det er en oplevelse

Kvaliteten er i orden. Jeg kan ikke se forskel på streaming og gammeldags analogt tv.Man kan også streame HD-indhold uden problemer, og her er kvaliteten helt i orden. Det kommer jeg dog aldrig til at klare på sommerhusets trådløse Net1-forbindelse, der sjældent leverer over 2 Mbit/s.

Man kan koble en almindelig fjernbetjening til XBMC, men har man en smartphone, kan man lige så godt bruge en af de gratis fjernbetjeningsapps. Det fungerer glimrende både på min iPhone 5, min iPad og min Android-tablet (Kindle Fire rootet med Android 4).

En af de ting, jeg er mest begejstret for ved XBMC er dog muligheden for at bruge Apples Airplay-teknologi, så man kan streame indhold fra fx en iPhone eller iPad direkte op på skærmen. Det fungerer! Både med lyd og video. Har man således koblet sin Raspberry Pi til et par højtalere, kan man streame sin musik direkte til dem. Eller man kan have en stak børnefilm liggende på iPad’en og smække dem op på fjernsynet. Har du særlige streaming-tjenester med apps, bør du faktisk også kunne streame fra iOS-enheden direkte til fjernsynet. Det er et af mine næste projekter at finde ud af. Kan man fx bruge Slingbox-app’en på min iPhone til at streame mine tv-kanaler op på fjernsynet i sommerhuset? I så fald er lykken næsten gjort.

De næste skridt for mit vedkommende bliver at få det hele testet af i sommerhuset i Sverige. Derudover skal jeg have fundet en kasse (jeg overvejer at bygge en i LEGO eller finde et hackerspace med en 3D-printer og designe min egen, men ender nok med at købe en af de mange færdige) samt ikke mindst finde ud af, om jeg kan få den koblet på et trådløst netværk (kræver USB-adaptor, som understøttes af RaspBMC) eller få den på et 4G/3G-modem fra 3. Endelig skal jeg have set på, om man kan få den til at køre med Spotify (bare den gratis version) og/eller TDC Play. Og hvis forbindelsen i Sverige kan klare Netflix, så kunne det også være en mulighed at studere nærmere.

Men jeg hører gerne om andre, der har erfaringer med Raspberry Pi og RaspBMC/XBMC.

Jeg er dybt afhængig af min telefon. Den er mit vigtigste arbejdsredskab. Og efterhånden må jeg konstatere, at det nærmere er 80-90 pct. af tiden, jeg bruger dens evner til at gå på nettet i et eller andet omfang – og blot en mindre del af tiden, jeg bruger den til at tale i. Derfor er dataforbindelserne i telefonen da også afgørende for mig.

Jeg benytter Apples nyeste iPhone 5, der er udstyret med Wi-Fi (IEEE 802.11n) samt såvel 2G som 3G og 4G. Desværre understøtter TDC, hvis netværk jeg benytter, ikke Apples 4G-teknologi. Men fordi TDC’s 3G-netværk understøtter HSPA+ and DC-HSDPA, så burde jeg faktisk kunne opnå hastigheder på op til 42 Mbit/s.

Det var dog på ingen måde min oplevelse, da jeg fik min iPhone 5 i første omgang. Snarere oplevede jeg hastigheden som helt ordinær Turbo-3G-hastigheder.

Jeg satte mig derfor for at undersøge det nærmere, og til det formål hentede jeg speedtest.net’s lille iPhone app, som kan måle hastighederne på såvel Wi-Fi som mobile netværk. Denne app har jeg så brugt til at måle hastigheden på 3G-netværket løbende. Det smarte ved denne app er, at det er muligt at eksportere resultaterne i en CSV-fil, som man så kan behandle i andre programmer.

Ud over hastigheden, så lagrer app’en også dato og ikke mindst placeringen (vha. GPS’en) i filen. Det betyder, at det er muligt at se præcis, hvor og hvornår en given hastighed blev oplevet.

Jeg har målt over en del dage, men primært på Frederiksberg og indre by i København. Jeg prøver at måle så ofte, jeg kan – men indrømmet: Jeg glemmer det for tit

Ikke desto mindre kan jeg allerede nu konstatere, at der er meget langt fra min verden til TDC’s løfter. På intet tidspunkt har jeg oplevet at få hastigheder over 8 Mbit/s.

Jeg har benyttet den glimrende service BatchGEO.com til at kortlægge mine målinger. Se kortet nedenfor.

View Hastigheder på TDC’s 3G-netværk in a full screen map

Min tanke er, at jeg vil fortsætte med at måle hastighederne løbende for at se, om der skulle være en udvikling – og om der fx er sorte huller. Det kan være svært at se på kortet ovenfor – men så må jeg i gang med Google Fusion Tables.

Min foreløbige konklusion er, at hastigheden på DC-HSDPA på TDC’s netværk ikke just lever op til forventningerne. Det betyder umiddelbart ikke det store med mindre man har særlige behov – men det har jeg.

Den lave hastighed – især upload – betyder fx, at jeg ikke kan benytte min iPhone til at livestreame video via fx Bambuser.com. Det betyder også, at jeg har svært ved at foretage Facetime-opkald, ligesom Skype heller ikke kører i bedste kvalitet.

Og selvom download-hastigheden er væsentligt højere, så er 8 Mbit/s stadig for lavt, hvis man fx – som jeg – gerne vil bruge sin smartphone som hotspot til at forbinde iPads eller bærbare computere. Især det første gør jeg jævnligt, og det er en pine at streame live tv på iPhonens ofte ujævne forbindelse.

 

 

 

 

 

I mit sidste indlæg så jeg på, hvordan man bygger en simpel overvågning af medier og får resultatet ud i et format, som kan bruges til fx at bygge en mobil applikation.

I dette indlæg ser jeg nærmere på, hvordan man bygger en simpel twitter-bot. Og selvom jeg ikke er den store tilhænger af twitter-accounts, der bare spytter links til artikler ud, så kan der være en idé i at benytte Twitter som publikations-kanal. Om ikke andet, så fordi det er totalt platforms-uafhængigt, og de fleste kan finde ud af at bruge det.

Der er masser af muligheder for at lave en simpel twitter-bot. Det mest simple er at tage et RSS-feed og køre det igennem Twitterfeed.com og publisere det direkte på en Twitter-konto. Det har mange virksomheder allerede fundet ud af, men resultatet er ofte bare nogle skrammel-tweets, som ikke generere trafik eller får followers.

En løsning kan være at rydde lidt op, inden der bliver tweetet. Her er URL-forkortnings-tjenesten bit.ly ret genial. Man kan sætte bit.ly op sammen med sin Twitter-konto, ligesom man kan sørge for at Twitterfeed.com gør tweets pæne og eksempelvis tilføjer de så afgørende #-hashtags.

Har man eksempelvis et website, hvor alt handler om politik, ja, så kan man sætte Twitterfeed op, så det blot skriver overskriften på indlægget, smækker #dkpol i enden og laver et fint bit.ly-link, så du også kan finde ud af, hvor mange, der rent faktisk har klikket sig ind på artiklen.

Metoden er oplagt, hvis du har en blog, der skriver om eet bestemt emne, og du ikke gider selv at lave tweets, hver gang du har skrevet et indlæg.

Men der er også mere avancerede – og sjovere metoder.

Hvad nu, hvis man eksempelvis gerne vil interagere med andre, der tweeter om et bestemt emne? Eksempelvis at retweete (eller RT) alle, der tweeter om en begivenhed eller ens virskomhed. I mit eksempel her, ser vi på Roskilde Festival, men det kan være om alt og alle.

Her skal vi først have fat i kilden og det er Twitter.

Ind på search.twitter.com og lave en søgestreng, der lyder “Roskilde Festival” OR #rf12 (#rf12 er det officielle hashtag for Roskilde Festival 2012).

Denne søgning giver dig alle tweets om Roskilde Festival, men hvis du vil frasortere lidt snask (fx RT, udenlandske tweets eller andre twitterfeed-bots), så skal du tilføje et suffix på søgningen:

-source:twitterfeed -filter:retweets lang:da

Den samlede søgestreng kommer altså til at lyde:

“Roskilde Festival” OR #rf12 -source:twitterfeed -filter:retweets lang:da

Søgningen kan findes på https://twitter.com/#!/search/%22Roskilde%20Festival%22%20OR%20%23rf12%20%20-source%3Atwitterfeed%20-filter%3Aretweets%20lang%3Ada

På den avancerede Twitter-search kan man føje endnu flere parametre til: https://twitter.com/#!/search-advanced

Tidligere kunne man få RSS-feeds direkte fra Twitter, men man kan stadig få feeds ud fra Twitter.

Her skal man blot bruge “den gamle” Twitter-søgning, http://search.twitter.com/search.atom?q=roskildefestival og erstatte roskildefestival med det man nu vil søge efter.

Så får man i dette eksempel er søgestreng, der lyder noget i retning af:

http://search.twitter.com/search.atom?q=%22Roskilde%20Festival%22%20OR%20%23rf12%20%20-source%3Atwitterfeed%20-filter%3Aretweets%20lang%3Ada

(Hvis du vil læse mere om, hvordan man får søgeresultater ud i RSS-format, så klik her:)

Så nu har du altså en søgning, hvor resultaet smides ud i et RSS-format.

Dette kan du bruge i din medieovervågning direkte, hvis du vil udvide med overvågning af Twitter. Men i dette eksempel vil vi jo gerne have det videre ud i verden via Twitter.

Nu smider vi så feedet igennem Feedburner, og får et resultat, som lyder noget i retning af:

http://feeds.feedburner.com/roskildeFestivalOrrf12-sourcetwitterfeed-filterretweetsLangda-TwitterSearch

Feedburner kan bruges til mange spændende ting, men her skal vi bare bruge det til at have noget, som Yahoo! Pipes kan arbejde med.

Vi bruger nemlig Pipes til at ændre på feedet, så vi tilføjer “RT @”+username foran alle tweets, så vi på den måde let kan retweete alt om Roskilde Festival.

Gør følgende:

1. Opret dig på Yahoo! og gå ind på http://pipes.yahoo.com . Tryk på Create Pipe.

2. Træk “Fetch Feed”-boksen fra den venstre sidemenu ud på det ternede areal og skriv adressen til dit Feedburner-feed ind i URL-boksen. Så ved Pipes, hvilket feed, der skal renses ud i.

3. I “Operators”-menuen vælges “Filter”, der trækkes ud på det ternede areal under Fetch feed. Denne boks gør det muligt at fjerne indhold, vi ikke gider have med i vores feed, fx alle, der har RT med (de burde være fjernet i vores Twitter-søgningn, men man ved aldrig). I Filter vælges “Block” og i stedet for “all” vælges “any”. Herefter tilføjer du de argumenter, du ikke vil have med, eksempelvis har jeg lavet en regel, der hedder item.title … contains… RT

Jo længere, din søgning kører, desto mere kan ud udvide denne her boks, så du kun får de tweets, du gerne vil have.

4. Vi laver endnu et filter, der sørger for, at det kun er orginale tweets, der bliver RT’et af vores bot, så vi henter endnu en Filter-boks, der har flg. parametre:

Block … items that match … all … of the following
item.title … Matches regex… \@.

5. Nu skal vi så have Pipes til at lave et loop, så den går igennem hvert eneste element i feedet og tilføjer den oprindelige tweeps handle i begyndelsen, så vi kan lave en rigtig RT af tweetet.

Træk en Loop-boks ind fra Operators-menuen og smid en String Builder ind i denne boks. Denne bruger vi til at ændre i tre tempi:

I den første vælger vi item.author i nr. 2 skriver vi et mellemrum og i den sidste vælges item.title

I bunden vælges “Assign results to… item.title”. På den måde ændrer vi simpelthen item.title for hvert eneste element i feedet.

6. Nu mangler vi bare at få tilføjet “RT @” foran alle item.titles, men da Twitter bruger URL’en til forfatteren i stedet for bare ens handle (fx http://twitter.com/kasperhyllested), så bliver vi nødt til at fjerne alle “http://twitter.com/” og erstatte det med “RT @”.

I Operators-menuen vælges “RegEx”-boksen og den trækkes ud på det ternede areal. Her vælges en regel, der siger:

“In … item.title… replace … http://twitter.com/ … with … RT @

7. Sådan. Nu skal man man sammenføje alle boksene fra de små cirkler i bunden af boksen, så de kommer i den rigtige rækkefølge. Og den sidste bindes til Pipe output, og man kan vælge Properties og “Run pipe”.

Så skulle du gerne få mulighed for at få et RSS-feed (Get as RSS).

Næste skridt er nu at få skidtet ud på Twitter. Til det formål kan man bruge Twitterfeed.com.

Opret dit som bruger og vælg “Create new feed”, giv dit feed et navn, fx “Roskilde Festival 2012 RT”. I Advanced settings kan man rette lidt mere, fx sørge for, at den kun opdaterer hver 30. minut og kun tweeter een ad gangen (ellers er det for meget spam). I Post Content vælges “Title only”.

Som man kan se, så kan man faktisk lave meget alene i Twitterfeed (der også kan filtrere osv.), så hvis man ikke har mod på at lege med Yahoo! Pipes, så kan man gøre meget alene herinde.

Klik på Continue to Step 2, og vælg nu, hvilke services, du vil bruge. Her er det TWitter, og her vælger du naturligvis den Twitter-konto, du vil twitte fra med din bot ved at bruge Authenticate Twitter.

Det gælder om at holde tungen lige i munden, men man kan faktisk få en del ud af sine bots, hvis man bruger lidt tid på at sætte sig ind i særligt, hvordan Yahoo! Pipes fungerer.

Jeg har ikke selv brugt metoden her aktivt, men kan se masser af tilfælde, hvor det kan være relevant i et eller andet omfang at benytte sig af muligheden for at lave twitter-bots. Har du selv erfaringer, så smid gerne en kommentar.

(P.S. Jeg ved godt, at jeg burde smide nogle screendumps på – og måske gør jeg det, når jeg får tid i ferien)

Hvis man arbejder professionelt med pressen, så kender man givet til de forskellige virksomheder, der tilbyder medieovervågning. Tidligere var der adskillige virksomheder, der udbød presseklip og elektronisk medieovervågning, men markedet er vist ved at blive ”konsolideret”, som man siger på CBS – og Infomedia har sat sig ret solidt på det.

Selvom man ikke har råd til at benytte sig af sådanne services, så kan det være relevant at overvåge forskellige temaer i medierne.

Jeg har længe gået og puslet med idéen om, hvor langt man mon kan komme med at bygge sit eget system – uden at tage en krone op af lommen, men blot investere lidt tid og kræfter i det.

Opgaven er altså at overvåge udvalgte nyhedssites løbende og rapportere i et simpelt format (i.e. e-mail eller RSS), når der opdages noget nyt.

Jeg hører gerne idéer og forslag til, hvordan man kan løse det, men vil her blot komme med mine indledende forslag – og så løbende samle op.

1. Google Alerts. Der er ingen grund til at gøre noget selv, som Google gør bedst. Google indekserer (næsten) alle websites, og man kan med en Google Agent sætte den til at give besked, når et bestemt ord optræder. Du kan få resultatet én gang om dagen, når det sker og enten på en e-mail eller som et feed. Glimrende service, og bør være det første, man sætter op.

2. Overskrift.dk – overvågning af danske blogs gøres bedst med overskrift.dk, som holder godt øje med næsten alle RSS-feeds generelt. Der er grænser for, hvor meget man kan overvåge gratis, men hvis du blot skal holde øje med et navn, en by eller lignende, så bør du også have det med. Rapporterer som en e-mail.

3. Brug de professionelle. Der findes efterhånden en del organisationer, som leverer generelle presseklip-services, som man kan abonnere. Hvis man eksempelvis er interesseret i arbejdsmarkedsområdet, så kan man få glæde af såvel Beskæftigelsesministeriets presseklip eller DA’s ”Presse skriver” der begge giver et fint dagligt overblik over aviser, tv og radios behandling af relevante medier.

Det var de indledende øvelser, men det bliver først rigtig sjovt, når du går i gang med at bygge robotter, der målrettet skraber nettet og giver dig brugbare resultater.

Hvis du er rigtig hård, så lærer du at programmere fx i Python og bygger smarte web-skrabere, men hvis du blot vil lave lidt medieovervågning, så kan mindre også gøre det.

Jeg har eksempelvis stor glæde af at bruge Yahoo! Pipes, der er en gratis service, som giver dig mulighed for at lave robotter uden at kunne kode.

Til skrabe-formål er der dog en vis fordel i at forstå HTML-koder i et vist omfang, men ellers vil jeg påstå, at det faktisk er muligt ret let at få til at virke.

Jeg har eksempelvis lavet en Pipe, der i den ene ende tager RSS-feeds fra alle de store aviser samt en række hovedstadsmedier (DR P4, TV2 Lorry mv.) og filtrerer artikler fra, der indeholder ordet ”Frederiksberg”.

Jeg kan simpelt tilføje flere feeds, ligesom jeg let kan klone pipe’n og få den til at overvåge noget helt andet, fx Herlev, homovielser eller Bosch. Man kan også finde en masse forskellige pipes, som andre har lavet, og som man enten kan benytte eller lynhurtigt klone og tilpasse, så de passer til ens behov.

Yahoo! Pipes kan smide resultaterne ud i en række forskellige formater, fx RSS-feed eller som mail.

Hvis man opsætter mange services, kan det være en god ide at samle de forskellige resultater i én Pipe og så kun få denne til at sende mails. Ellers kan man godt blive lidt træt af de mange mails, man får.

Yahoo! Pipes er genialt – og helt fantastisk at det er gratis. Men et væsentligt problem med denne løsning er dog, at inputet er begrænset. De fleste medier offentliggør nemlig ikke hele teksten på artiklen i deres RSS-feeds, men kun overskriften og måske en underrubrik. Og står der ikke Frederiksberg her, så fanger min Pipe ikke artiklen.

Det kan der heldigvis gøres noget ved. Er man lidt ferm med Pipes, så kan man faktisk ret let få den til at hente hele artiklen ind. Det kræver egentlig blot, at man går ind og læser lidt i koden for de enkelte mediers artikler, og finder ud af, hvornår en artikel begynder og slutter.

Men der findes også andre metoder. En af de bedste løsninger er uden tvivl at tage et RSS-feed og så få lavet et såkaldt fuldt rss-feed, altså et feed, der har al teksten. Og så bruge det feed som input i Pipen.

En glimrende løsning til dette formål er http://fulltextrssfeed.com/ – en simpel, gratis service, der uden problemer tager et RSS-feed og laver et fuldt rss-feed. På den måde kan du få hele artikel-teksten med i et feed.

Eksempelvis har jeg her taget Avisen.dk’s arbejdslivs-nyheder og lavet et fuldt rss-feed.

Men hvad så med sites, der ikke benytter RSS-feeds? Hvad kan man gøre ved dem?

Det umiddelbare svar er naturligvis, at man laver en Pipe, der klarer det – og det kan man da også. Er man ikke helt stiv i Pipes, så findes der adskillige services, der kan gøre det for dig.

En af de bedre er http://feedity.com/, der i sig selv er rigtig dygtig til at gætte, hvad det er, man gerne vil have med i et feed, men hvor det også er muligt at raffinere feedet, så man kun får den tekst med, man gerne vil have.

Eksempelvis har jeg taget DA’s medieovervågning, der desværre ikke som standard leveres som et feed, og lavet et simpelt feed - det kan man så være rigtig fræk og lave et rss-feed med fuld tekst på og så har man et fint resultat meget hurtigt.

Feedity fungerer okay i den gratis version, men der skal penge på bordet, hvis det er noget, du har brug for i et større omfang. Kender du andre lignende services, så sig til.

Mobil medieovervågning
Hvis du har brug for at have adgang til din medieovervågning på din smartphone eller tablet, så findes der også løsninger til dette.

Det kræver, at du sørger for at samle din overvågning i eet eller flere feeds, og så bruge en af de efterhånden adskillige services til at lave apps ud fra skabeloner.

En af de services, jeg har haft størst succes med i denne forbindelse er Conduit Mobile, der gør det relativt simpelt at lave noget brugbart. Det er nok mest interessant, hvis det er andre end dig selv, der skal benytte sig af medieovervågningen, men det kan også bare være til chefen. En anden service, jeg har benyttet med succes er AppMakr.com, der relativt simpelt kan lave native apps (kræver iOS Developer-konto, der koster en del dollars hvert år, men måske har din kammerat det for at få adgang til de nyeste beta-version af Apples software).

Jeg har på under 5 minutter lavet en simpel web-app med Conduit, hvor jeg blot har taget det feed, jeg har lavet på DA’s medieovervågning samt et par andre feeds, og smidt det på http://mediawatching.mobapp.at/ - fordelen ved web-apps er uden tvivl, at man let kan opdatere dem løbende, når der sker ændringer eller man ønsker et nyt feed tilføjet.

Ellers er det mest oplagte blot at benytte en af de mange RSS-reader apps, der findes både til iOS, Android eller som webapp.

Der findes eksempelvis også services, der kan publisere resultatet automatisk på en twitter-account eller på en Facebook-side, hvis du ikke er bekymret for ikke at have helt styr på det.

Jeg benytter fx gerne Google Currents på min iPad, da det er let at dele resultaterne direkte herfra, ligesom jeg let kan se, om jeg har læst noget det ene sted, men ikke det andet (benytter mange forskellige enheder i løbet af en dag).

Flere idéer?
Det var mine umiddelbare idéer, men jeg er sikker på, at der er andre, der har bedre og ikke mindst flere. Kom endelig med dem! Eller spørg, hvis der er noget, du er i tvivl om – så skal jeg prøve at svare.

Jeg har været lidt overrasket over, at min blog – som ikke bliver opdateret jævnligt, men stadig besøgt jævnligt – får så mange hits på et gammelt indlæg om at koge fond.

Det viser jo blot, at jeg havde ret, da jeg skrev, at fond var ved at blive moderne og populært igen.

Fond er dejligt, og en god fond kan redde ellers kedelig mad. Samtidig kan man få hverdagens trivielle retter til at smage væsentligt bedre. Lasagne, kødsauce, kylling i karry… you name it. En god fond (og ofte også lidt vin eller spiritus) kan gøre alting bedre.

Men fond tager tid. Og det har vi jo ofte ikke meget af. Og i modsætning til meget mad, der tilberedes over lang tid, som ofte kan passe sig selv, så skal man faktisk gerne passe en fond, der skal skummes og justeres løbende

Det har jeg heller ikke tid til, og derfor har jeg fundet en anden tidsbesparende løsning: En trykkoger. Ja, grin bare – det er en 70’er-ting, men det virker. Og det virker især godt til fond.

Jeg købte en trykkoger i Kop og Kande, da de havde den på udsalg. Den kostede 400 kr. Ofte er trykkogere ret dyre, og her skal man naturligvis lige overveje det grundigt. Der er nemlig et sikkerhedsspørgsmål, som er væsentligt. En trykkoger, der går i stykker, kan gøre det med et ordentligt brag og en masse meget varme ring over hele køkkenet. Så pas på med at købe en gammel trykkoger på et loppemarked eller lignende. Og sørg for at læse vejledning og tjekke udstyret jævnligt.

Jeg bruger primært min trykkoger til at koge hønsefond, og her er fremgangsmåden simpel.

I bunden lægger jeg løg, gulerødder, pastinak (el. anden rodfrugt, fx persillerod), bladselleri, en fire-fem fed hvidløg, lidt persille, en 10-15 sorte peberkorn, et par laubærblade og lidt frisk timian. Har jeg ikke friske urter, bruger jeg en engangs-thepose og smide de tørre krydderier i den. Så er den lettere at få ud af fonden.

Dette dækker jeg med vand, og herefter lægger jeg kylling. Ofte bruger jeg billige kyllingelår fra frost, eller rester af kyllingeskrog, som jeg løbende samler og fryser ned. Men det kan også være en hel kylling, som så parteres groft.

Der må ikke være for meget vand i gryden, men samtidig skal det hele være dækket.

Herefter lukkes trykkogeren og den sættes på højeste tryk og på blusset. Når trykket er helt oppe, så lader jeg den koge i 45-60 minutter. Den må ikke hvisle hele tiden, bare et lille hørligt pffft en gang imellem.

Herefter slukkes for blusset (jeg har gas, har du almindelige kogeplader, så flyt gryden til et koldt blus) og lad den stå og køle af. Det er vigtigt, at du ikke åbner trykkogeren, før den er køle af, så den er så kold, at du sagtens kan holde en hånd på gryden.

Det er intet problem at lade trykkogeren køle af. Alt inde i gryden er sterilt, så længe, man ikke har åbnet for låget.

Når det er kølet af, åbnes låget og fonden hældes gennem en sigte iklædt et ostelærred. Ostelærred er en genial opfindelse, og tilmed ekstremt billigt i den lokale Stof 2000 eller på nettet. Køb rigeligt! Du bliver glad for at have det på lager.

Herefter er fonden klar til brug. Du kan naturligvis koge det længere ind, hvis du har brug for en kraftigere fond, ligesom du kan fryse det ned.

Hvis du vil have fedtet fra, så sæt det i køleskabet i en høj beholder. Næste dag er fedtet samlet på toppen og kan skrabes væk med en ske.

Kødet piller jeg fra og bruger til sandwich, salater el. lign. Det smager fortræffeligt. Grøntsager og ben skal ud. Du kan kun koge fond én gang på benene.

Årsagen til, at en trykkoger kan koge fond så hurtigt er, at det høje tryk presser saft og kraft ud af benene. På den måde forceres processen, uden at fonden bliver uklar eller for tynd. Jeg kan ikke smage forskel på en almindeligt kogt fond og en trykkogerfond, og lur mig om de ikke også bruger det på gode restauranter i en snæver vending

Jeg hører meget gerne andres erfaringer med at bruge en trykkoger til andre retter.

Forleden var der jo valg, og i den forbindelse bad det udmærkede site, kforum.dk, mig om at skrive en såkaldt bluff-guide til valgaftenen.

Selvom valget nu er overstået, så skal I jo ikke snydes for et link til artiklen, som findes her på kforum.dk

Da jeg købte min første GSM-telefon tilbage i midten af 1990′erne – en Motorola Flare – fulgte der en bordlader med. Laderne var således bygget, at den både kunne oplade telefonen og et ekstra batteri. Årsagen var simpel: Brugte man telefonen meget, kunne standard-batteriet ikke klare en hel arbejdsdag.

Det var i 1994, og min Flare blev udskiftet med nye modeller, og fælles for dem var, at de blev mindre, mere avancerede og ikke mindst, at batteriet konstant blev forbedret. I slutningen af 1990′erne blev telefoner solgt på at være på størrelse med en læbestift og have standby-tid på adskillige dage.

Men siden er det gået lidt ned ad bakke. Jeg må i dag oplade min telefon hver nat – ligesom i 1994 – hvis jeg ikke skal frygte at løbe tør. Desperationen lyser ud af øjnene på folk, når de opdager, at de ikke har fået opladeren med på en weekendtur til den jyske familie, og tankstationer og supermarkeder tjener store penge på at sælge ekstra-ladere til de glemsomme med tvivlsomt høje fortjenester. Således måtte jeg slippe 150 kr. for et uoriginalt USB-kabel til min iPhone, da jeg stod i situationen sidst på en weekendtur til vores svenske fritidshus.

Men hvorfor gik vi pludselig tilbage? Sådan bør det jo ikke være. Udviklen bør jo bare gå frem og frem, og gøre det bedre og lettere for os alle.

For det første bruger jeg min telefon væsentligt mere i dag end i 1994. Dengang havde jeg et TeleDanmark Mobil Fritids-abonnement, hvor det koster 4 kr. i minuttet at ringe (og det var mange penge dengang ). Derfor ringede jeg naturligvis ikke så meget, som jeg gør i dag. Min telefon kunne ikke sende SMS’er, og WAP/intenret var slet ikke noget, vi talte om.

I dag taler jeg meget, sender adskillige SMS’er, læser og modtager mails, surfer på nettet, bruger mange apps, kobler telefonen til Bluetoot-enheder og går på trådløse netværk dagen lang. Naturligvis koster det strøm, når skærmen samtidig er en fuldt oplyst farveskærm på adskillige tommer.

Udviklingen er gået rigtig stærkt, ingen tvivl. Men batteri-udviklerne har bare ikke arbejdet lige så hurtigt som ingeniørerne i de andre afdelinger. Hvor vi har oplevet den klassiske eksponentielle udvikling, som er grundstenen indenfor IT-området på såvel software som netværkshastighed og andre avancerede features, så har batteritiden stået i stampe. Der er selvfølgelig kommet langt flere ampere i batterierne. Det batteri, min Flare havde, kunne nok kun holde liv i en iPhone i en times tid. Max. Men brugeroplevelsen er den samme. Min telefon kan bruges en dag. Max. Og kun til det, der er “normalt brug” i dag.

Motorola havde givet en god forretning i at sælge ekstrabatterier til deres telefoner (jeg havde en tre stykker selv, inkl. et ekstra-stort batteri, der kunne holde to dage), så måske det bliver løsningen fremover? At vi igen får mulighed for at udskifte batterierne og render rundt med tasken fuld af ekstra-batterier. Jeg håber det ikke. Gid, der i stedet var nogle virksomheder, der begyndte at tage det seriøst og satte sig i spidsen for en projekt, der i løbet af få år kan give os en ny batteriteknologi, som kan stå mål med de krav og forventinger, som moderne brugere har.