Fond i trykkoger
En trykkoger
Jeg har været lidt overrasket over, at min blog – som ikke bliver opdateret jævnligt, men stadig besøgt jævnligt – får så mange hits på et gammelt indlæg om at koge fond.
Det viser jo blot, at jeg havde ret, da jeg skrev, at fond var ved at blive moderne og populært igen.
Fond er dejligt, og en god fond kan redde ellers kedelig mad. Samtidig kan man få hverdagens trivielle retter til at smage væsentligt bedre. Lasagne, kødsauce, kylling i karry… you name it. En god fond (og ofte også lidt vin eller spiritus) kan gøre alting bedre.
Men fond tager tid. Og det har vi jo ofte ikke meget af. Og i modsætning til meget mad, der tilberedes over lang tid, som ofte kan passe sig selv, så skal man faktisk gerne passe en fond, der skal skummes og justeres løbende
Det har jeg heller ikke tid til, og derfor har jeg fundet en anden tidsbesparende løsning: En trykkoger. Ja, grin bare – det er en 70’er-ting, men det virker. Og det virker især godt til fond.
Jeg købte en trykkoger i Kop og Kande, da de havde den på udsalg. Den kostede 400 kr. Ofte er trykkogere ret dyre, og her skal man naturligvis lige overveje det grundigt. Der er nemlig et sikkerhedsspørgsmål, som er væsentligt. En trykkoger, der går i stykker, kan gøre det med et ordentligt brag og en masse meget varme ring over hele køkkenet. Så pas på med at købe en gammel trykkoger på et loppemarked eller lignende. Og sørg for at læse vejledning og tjekke udstyret jævnligt.
Jeg bruger primært min trykkoger til at koge hønsefond, og her er fremgangsmåden simpel.
I bunden lægger jeg løg, gulerødder, pastinak (el. anden rodfrugt, fx persillerod), bladselleri, en fire-fem fed hvidløg, lidt persille, en 10-15 sorte peberkorn, et par laubærblade og lidt frisk timian. Har jeg ikke friske urter, bruger jeg en engangs-thepose og smide de tørre krydderier i den. Så er den lettere at få ud af fonden.
Dette dækker jeg med vand, og herefter lægger jeg kylling. Ofte bruger jeg billige kyllingelår fra frost, eller rester af kyllingeskrog, som jeg løbende samler og fryser ned. Men det kan også være en hel kylling, som så parteres groft.
Der må ikke være for meget vand i gryden, men samtidig skal det hele være dækket.
Herefter lukkes trykkogeren og den sættes på højeste tryk og på blusset. Når trykket er helt oppe, så lader jeg den koge i 45-60 minutter. Den må ikke hvisle hele tiden, bare et lille hørligt pffft en gang imellem.
Herefter slukkes for blusset (jeg har gas, har du almindelige kogeplader, så flyt gryden til et koldt blus) og lad den stå og køle af. Det er vigtigt, at du ikke åbner trykkogeren, før den er køle af, så den er så kold, at du sagtens kan holde en hånd på gryden.
Det er intet problem at lade trykkogeren køle af. Alt inde i gryden er sterilt, så længe, man ikke har åbnet for låget.
Når det er kølet af, åbnes låget og fonden hældes gennem en sigte iklædt et ostelærred. Ostelærred er en genial opfindelse, og tilmed ekstremt billigt i den lokale Stof 2000 eller på nettet. Køb rigeligt! Du bliver glad for at have det på lager.
Herefter er fonden klar til brug. Du kan naturligvis koge det længere ind, hvis du har brug for en kraftigere fond, ligesom du kan fryse det ned.
Hvis du vil have fedtet fra, så sæt det i køleskabet i en høj beholder. Næste dag er fedtet samlet på toppen og kan skrabes væk med en ske.
Kødet piller jeg fra og bruger til sandwich, salater el. lign. Det smager fortræffeligt. Grøntsager og ben skal ud. Du kan kun koge fond én gang på benene.
Årsagen til, at en trykkoger kan koge fond så hurtigt er, at det høje tryk presser saft og kraft ud af benene. På den måde forceres processen, uden at fonden bliver uklar eller for tynd. Jeg kan ikke smage forskel på en almindeligt kogt fond og en trykkogerfond, og lur mig om de ikke også bruger det på gode restauranter i en snæver vending 
Jeg hører meget gerne andres erfaringer med at bruge en trykkoger til andre retter.
). Derfor ringede jeg naturligvis ikke så meget, som jeg gør i dag. Min telefon kunne ikke sende SMS’er, og WAP/intenret var slet ikke noget, vi talte om.