Misforståelser omkring Asus Eee PC og netbooks
Jeg er stadig meget glad for min Asus Eee PC, som jeg har skrevet en del om her på min blog. Og når jeg præsenterer den for andre, så deler de ofte min begejstring.
Derfor undrer jeg mig jævnligt over både “eksperter” og andre journalisters tilgang til hele det fænomen, som Eee’en har igangsat, og som Intel har døbt “netbooks”.
Et eksempel er en artikel fra Business.dk forleden, hvor netbook-konceptet beskrives således:
“…modellerne er så skrabede, at de primært kan bruges til surf på nettet og andre meget basale funktioner. Til gengæld er de billige.”
Det er en ganske udbredt misforståelse, nemlig at der er tale om billige bærbare computere, som er baseret på 5 år gammel teknologi og slet ikke kan hamle op med moderne bærbare. Mange spørger da også, hvorfor man skulle købe en Eee PC til 2.500 kr., når man for 1.000 kr. mere kan købe en almindelig bærbar computer med større skærm, større harddisk osv.
Misforståelsen er også udbredt hos “eksperter”, fx siger analytiker hos IT-analysehuset IDC, Anders Elbak:
“Der kan være et lille segment, der er interesserede i dem. Men jeg tror, det er et nichemarked, og jeg tvivler på, at vi kommer til at tale om meget mere end et par procent af det samlede salg af bærbare. Det er måske endda højt sat.«
Han mener, at de “ultrasmå og skrabede computere er udsprunget af netop OLPC-projektet (One Laptop Per Child), der handlede om at opfinde en bærbar, som var så billig, at den kunne købes af regeringer i de fattige lande til landets skolebørn.”
Men nej. Og en analytiker burde nok overveje sine ord lidt op imod de massive salgstal, som Asus har på Eee PC’en. Samtidig vidner de ufatteligt mange e-mails og kommentarer, jeg har modtaget, om en udbredt interesse - også her i Danmark.
Asus Eee PC udfylder nemlig et helt nyt marked, som i mine øjne er ganske stort. Det skyldes flere ting, men for mig er det væsentligste tre ting:
1. Den er så lille, at jeg kan have den i min taske - og altid har den i min taske. Det betyder, at jeg har den med - også i situationer, hvor jeg normalt ikke ville have en PC med.
2. Den er så billig, at jeg ikke bekymrer mig så meget om dens tilstand. Samtidig ved jeg præcist, hvilke opgaver, den kan løse - og hvilke den ikke kan. Den erstatter på ingen måde hverken min PDA, min arbejdscomputer eller min private computer. Den er et supplement.
3. Sikkerhedsproblemer er begrænset. Mængden af data er begrænset, så jeg gemmer ikke dokumenter på den, men arbejder på nettet. I modsætning til min almindelige bærbare, som jeg meget nødig ville miste.
Det er disse tre faktorer, som er afgørende for Eee PC’ens succes, og det er derfor, jeg tror på konceptet. Hvor vi i dag ofte har to PC’er i hjemmet (måske en stationær og en bærbar), så vil vi fremover have mindst tre - vi vil nemlig også have en netbook i tasken.
Det eneste, jeg savner på min Eee PC, er bedre forbindelse til nettet. Jeg kan smække et 3G-modem i eller koble den til min mobiltelefon, når der ikke er trådløst netværk - men den perfekte maskine havde også 3G indbygget.
Den perfekte maskine findes endnu ikke, men jeg tror, jeg har fundet noget, der er tæt på, nemlig HP’s nye 2133 Mini-model, som også er en netbook. Sådan en har jeg bestilt nu - i den store model.
Sammenlignet med Eee PC har den en væsentligt bedre skærm, en stor hukommelse, et ordentligt arbejdslager, Bluetooth og en hurtigere CPU. Den har et ordentligt batteri (6 celler) og desuden kan den udvides med PCIExpress-kort.
Min plan er så at smække et PCIExpress-kort med indbygget Turbo-3G samt GPS (fx dette fra Sony Ericsson) i maskinen, og så har jeg faktisk alt, hvad jeg har behov for.
HP’en har den ulempe, at den er noget dyrere end Asus Eee PC’en - så der ryger lidt. Men jeg tror, at den er de ekstra penge værd, hvis man har dem. Når jeg får min HP Mini, så skal jeg naturligvis nok skrive om den her på bloggen (og nok også på PC World). Jeg regner med, at den afsendes fra USA i denne uge, og så har jeg den forhåbentlig i næste uge.
Læs mere om HP Mini hos PC World.
13 kommentarerKan man overhovedet spare noget på at skifte elselskab?
Jeg var blandt de første til at skifte teleselskab, da det for efterhånden mange år siden blev muligt. I lang tid tastede jeg troligt 1001 (jeg havde Tele2), hver gang jeg skulle ringe fra min fastnettelefon. Jeg havde også på et tidspunkt en lille boks, der gjorde det for mig, og jeg var ikke sen til at skifte udbyder fuldt og helt, da det endelig blev muligt at slippe af med TeleDanmark, som TDC hed dengang.
Hvorfor gjorde jeg det? Fordi det kunne betale sig. Prisen hos det gamle monopol var latterligt høj - især på udenlandske samtaler og nationale samtaler. Så vidt jeg husker betalte jeg dengang 70 øre hos TeleDanmark for at ringe fra Odense til København. I dag koster det jo en brøkdel af det.
Konkurrencen gjorde godt. I hvert fald for os forbrugere.
Nu er tiden kommet til et nyt monopol, nemlig el-selskaberne.
Flere har måske mødt nogle ihærdige sælgere på togstationer, der forsøger at overbevise os om, at vi skal købe strøm fra et eller andet nordjysk elselskab, og at der er store penge at spare.
Jeg har også fået brev fra mit lokale elselskab om, at jeg skam kan købe strøm til mit sommerhus hos dem - og så kun få een regning og den samme pris. Uanset hvor i landet mit sommerhus ligger. Desværre har jeg ikke et sommerhus.
Jeg vil altid gerne spare penge, og som jeg har skrevet om tidligere, så forsøger jeg faktisk at spare lidt på strømmen. Jeg har således gennem lang tid holdt øje med familiens strømforbrug, og taster troligt ind på www.klub1000.elsparefonden.dk.
Vi er tre personer i husstanden, og vores strømforbrug ligger årligt ca. på 3.312 kW/h. Med den nuværende pris her på Frederiksberg koster det os ca. 6.099 kr. plus diverse abonnementer etc.
Der er jo lidt at tage af, hvis der nu skulle være en konkurrent, der kunne gøre det billigere.
En sådan konkurrent kunne være det fynske Switch.dk, som reklamerer ret aggressivt for tiden på nettet. De har tilmed en fiks lille funktion, så man kan se, hvor meget man vil spare ved at skifte til dem.
Når jeg taster mit forbrug og postnummer ind, så får jeg at vide, at jeg kan spare 189 kr. om året, dvs. 15,75 kr. pr. måned, eller ca. 3 pct.
Vi bruger faktisk lidt mindre strøm end den gennemsnitlige danske familie på tre personer, som ifølge Elsparefonden bruger ca. 4350 kW/h om året. Sådan en Familien Hakkebøf (der også bor på Frederiksberg) vil ifølge beregneren kunne spare 201 kr. på at skifte til Switch.dk.
Det er simpelthen for lidt til at jeg gider besværet. Og jeg tror også, at det er svært at overbevise andre forbrugere om, at der er den store fidus i det.
Hvis elselskaberne skal lære noget af teleselskaberne, så skal de få nogle væsentligt større besparelser på bordet.
Jeg vil have besparelser, der kan mærkes. 3 pct. kan ikke mærkes.
Hvis der er nogen, der kender til andre selskaber, som er billigere, så hører jeg gerne om det. Men indtil videre, så bliver jeg hos DONG Energy, som har købt elselskabet her på Frederiksberg.
2 kommentarerSå er vi på dansk igen
De seneste par uger har min blog ligget stille, og desværre haft problemer med danske tegn.
Det skyldtes en fejlslagen opdatering af WordPress til en beta-version af 2.5-udgaven. Stor fejl.
Jeg har først i dag fået tid til at opdatere til den nye endelige 2.5-version, og samtidig restore databasen. Desværre betyder det også, at nogle af de kommentarer, der er kommet den seneste tid er gået tabt. Beklager meget til de af jer, der har skrevet dem. I er velkomne til at skrive igen.
I øvrigt, så ser WordPress 2.5 ret godt ud, så har man en WP-blog, så kan jeg anbefale en opdatering. Men husk at tage backup af databasen inden 
Hvem hjælper mig med at købe den?
Jeg har længe ønsket mig en Tablet PC, og især en lille en af slagsen. Og siden jeg købte min første bærbare computer i 1996 (en IBM ThinkPad 560), så har jeg været begejstret for ThinkPads. Men ThinkPads var dyre - og skulle der berøringsfølsom skærm på den, så var prisen endnu højere.
Men nu har Lenovo lanceret deres X300, og derfor falder prisen på de ældre modeller.
Det betyder, at Lenovo holder udsalg i deres amerikanske butik på nettet, og de sælger nu drømmemaskinen, X60 Tablet for $899. Se, det er en pris, jeg kan være med til. Selv hvis dollaren ikke holder sig nede på 4,75 kr. de næste par dage.
Så selvom der er risiko for at blive snuppet i tolden og skulle betale moms etc., så var jeg frisk på at hive Visa-kortet frem og trykke Add to cart og gå og vente på Postmand Per.
Men nej. Selvom Lenovo er et stort, multinationalt selskab, der tjener sine penge på grund af globaliseringens mange muligheder og fordele, så udøver de protektionisme af værste skuffe på deres net-shop!
I deres “almindelige forretningsbeskrivelser” står der således:
Lenovo (United States) Inc. (“Lenovo”) will accept your order only if (1) you accept the terms of this Lenovo Sales Agreement (“Agreement”), (2) you provide a valid ship to address within the United States, and (3) the Product or Service is available.
Som de fleste læsere nok ved, så bor jeg ikke i USA - og jeg kender desværre heller ikke nogen, der gør. Så jeg er afskåret fra at gøre en god handel med Lenovo. ARGH!
Så nu er spørgsmålet. Er der nogen blandt læserne, der kan hjælpe mig med at få købt maskinen? Nogen, der kan være en troværdig mellemmand og sørge for, at maskinen bliver sendt over til mig?
2 kommentarerOpladningshelvedet
Jeg har skrevet en del om alle mine dimsers strømforbrug her på det sidste, og selvom bloggen ikke skal udvikle sig til kun at handle om den slags, så kan jeg ikke dy mig for lige at skrive om en anden af mine kæpheste indenfor dette område: Opladning!
Efterhånden har vi alle adskillige enheder, der har indbygget et eller andet batteri, og som derfor skal oplades med jævne mellemrum. Mest udbredt er naturligvis mobiltelefoner, men også MP3-afspillere, GPS’er, bærbare computere, PDA’er osv. er i samme genre.
For få år siden kunne man være sikker på, at alle dimser havde hver deres stik og hver deres lader, men på det seneste har jeg bemærket, at flere og flere går over til at bruge USB- eller mini-USB-stik til både at klare tilkoblingen til PC’en og opladning. En markant undtagelse er naturligvis Apple og Nokia. Nokia bruger godt nok USB-kabler til at forbinde til PC’en, men opladning foregår stadig kun med deres eget proprietære system.
Men selvom min Zune eksempelvis også har et propritært stik i bunden, så kan den også lades op med et USB-stik. Det samme gælder min HTC S730 og mine GPS’er samt mit Plantronics Discovery Bluetooth-headset. Desværre gør det sig ikke gældende med min Asus Eee PC, der stadig kræver sin egen lader, og ej heller kærestens Nokia-telefon.
Men udviklingen går i den rigtige retning, og derfor kan man undre sig over, at der ikke er flere, der har set lyset og eksempelvis udviklet en smart lader med adskillige USB-stik i. Så kunne man nøjes med een adaptor i stikket, og fire-otte ledninger ud fra den. Se, det ville være ganske smart.
Jeg har kun fundet denne fra Belkin til ca. 25 dollars, dvs. lidt over 100 kr.
Den er da ganske smart, og jeg kunne sagtens forestille mig at indbygge sådan en mere permanent på en eller anden central, men dog afsides placering i huset, så alle apparater kunne lades op samlet på eet sted.
Fordelen ved denne dims er også, at jeg dermed kunne spare det døde strømforbrug, som der er i mange af disse adaptorer - især dem af dårlig kvalitet. Når de bare sidder i stikkontakter, så bruger de faktisk strøm - og hvis man mærker på dem, når de har kørt i et stykke tid, så kan man også mærke, at de ofte er meget varme. Og varmeproduktion på denne måde er ikke en særlig energieffektiv at varme hytten op på.
Jeg har set eksempler på smarte ladestationer, men ikke noget, der samler produktionen af strøm i een adaptor. Hvis nogen kender til sådanne enheder, så smid endelig en kommentar.
Skriv kommentarEndelig: Office kommer på nettet
Jeg har efterhånden prøvet adskillige netbaserede Office-pakker lige fra Googles Docs and Sheets til zoho.com. Den sidstnævnte er klart bedre end Googles eget forsøg, og har hidtil været min foretrukne, når det var nødvendigt at samarbejde over nettet på dokumenter. Især fordi der også er en mobil version på mobile.zoho.com
Men intet slår Microsofts Office-pakke. Og det er da også Word, Excel, Powerpoint og Outlook, der kører på min maskine hele dagen.
Men jeg har savnet en ordentlig netintegration og samarbejdsfunktioner.
Outlook kører på nettet med en Exchange-server, som jeg også har direkte adgang til fra min mobil, HTC S730. Det er helt fantastisk at få sin mail direkte ud på mobilen, og kun skulle redigere sine kontakter og kalender eet sted og have det flere samtidig.
Og nu kommer resten af Office-pakken også på nettet.
Microsoft har nemlig lanceret online-platformen Office Live Workspace i beta-version.
ComputerWorld introducerer det således:
Man skal dog ikke forvente banebrydende kontor-programmer i Office Live Workspace. Eller kontor-programmer i det hele taget.
For Microsofts strategi med Office Live Workspace er, at Office-brugere over nettet kan gemme, dele og samarbejde om Office-pakkens velkendte programmer Word, Excel og PowerPoint.
Dermed har Office Live Workspace ikke mere med Office-pakken at gøre end at gøre den tilgængelig online.
Online-applikationen stiller dog en værktøjslinje til rådighed på offline Office-værktøjerne, som gør det muligt for de omkring en halv milliard Office-brugere på verdensplan at gemme dokumenter, regneark eller præsentationer direkte på Workspace-platformen.
Jeg har testet det lidt af, og er meget begejstret. Jeg har ikke brug for at arbejde på nettet, men jeg har brug for at nettet kommer ind i mine programmer, så jeg kan gemme og samarbejde om dokumenter med andre - uanset om jeg er hjemme, på arbejde eller i toget.
Det bedste ved Office Live Workspace er, at det bare fungerer, og at det er let at arbejde med. Der kommer bare et par nye menupunkter i Office-programmerne, så man kan gemme og hente dokumenter online, og så kan man bruge webportalen til mere avancerede samarbejdsfunktioner.
Det er naturligvis gratis i beta-perioden, og man kan bare logge ind med sin MSN Messenger-konto og være med.
Det foregår på workspace.officelive.com
Det eneste jeg mangler nu er, at det bliver integreret direkte i Windows, så jeg har adgang til det hel fra Denne Computer samt ikke mindst, at der kommer en klient til min Windows Mobile-enhed. Men mon ikke det er på vej?
5 kommentarerEnergibesparelserne indstillet
Faste læsere vil vide, at jeg de senere dage har forsket en del ud i, hvordan jeg kunne nedbringe mit døde energiforbrug i mit netværks-setup. Kampen var hård og intens, men kamphandlingerne er nu indstillet.
Udstyret med en smart lille måler, som jeg har købt i Harald Nyborg for 120 kr., har jeg nu målt på mit netværks-setup.
Som nævnt, så har jeg en Zyxel-router fra Fullrate, en noname 8-ports 10/100 Ethernet switch samt en D-Link router med draft-N wireless-netværk. Det var disse enheder, jeg overvejede om jeg kunne udskifte med Fullrates egen trådløse router, som beskrevet i dette indlæg.
Jeg har nu målt på, hvad det samlede energiforbrug er for disse enheder i drift, dvs. på maksimal udnyttes med trådløs forbindelse, Ethernet på fire porte samt en telefon-forbindelse aktiveret.
Resultatet var for mig ret overraskende. Det samlede forbrug løb op på 22,5 Watt. Benytter man den sædvanlige formel, så ser regnestykket således ud
Een KW/h koster her på Frederiksberg 184,15 øre. Det giver en udgift på 362,96 kr. pr. år.
Netværks-setup’et bruger ca. 4,5% af vores årlige el-forbrug (vi bruger i gennemsnit 12 kW/h pr. dag).
Fullrates trådløse router bruger maksimalt 19 Watt, altså 3,5 Watt mindre end mit nuværende setup.
For de 3,5 Watt får jeg draft-N trådløst netværk samt 6 flere Ethernet-porte end på Fullrate-routeren. Og det vil tage mere end 8,8 år at tjene de 499 kr., som Fullrates trådløse router koster, hjem.
For hele husstanden som sådan, så er problemet med dødt strømforbrug dog lidt større end her angivet. Det skyldes, at vi har to ADSL-forbindelser med hver deres trådløse netværk koblet til. Så de ca. 0,5 kW/h, som mit setup bruger, skal nok dobles op for at få det fulde billede, og så er vi faktisk oppe på, at næsten 8,3% af vores daglige elforbrug hidrører fra routere og andet netværksudstyr. Og det er faktisk lidt skræmmende at tænke på.
For sjov kunne man derfor se lidt på, hvad det koster i CO2-udledning. Danske kraftværker er ret effektive, men udleder alligevel ca. 550 gram CO2 på kW/h, de producerer. Dog er Svanemølleværket et meget effektivt værk med afbrænding af træflis og andet CO2-neutralt brændsel, så det kommer ned på 250 gram pr. kW/h.
Vi bruger som sagt ca. 12 kW/h pr. dag, hvilket giver et årligt forbrug på 4.380 kW/h. Det koster altså miljøet 2.409 kilo CO2.
Hvis min antagelse om, at vores samlede netværksudstyr koster ca. 1 kW/h, så er det jo 365 kW/h pr. år, hvilket svarer til 200,75 kilogram ren CO2.
Måske skulle man tage at købe aflad i form af et par CO2-kvoter. Det vil koste mig ca. 300 kr. at blive CO2-neutral - og få tvættet min klima-samvittighed lidt renere
