Fond i trykkoger

En trykkoger

En trykkoger

Jeg har været lidt overrasket over, at min blog – som ikke bliver opdateret jævnligt, men stadig besøgt jævnligt – får så mange hits på et gammelt indlæg om at koge fond.

Det viser jo blot, at jeg havde ret, da jeg skrev, at fond var ved at blive moderne og populært igen.

Fond er dejligt, og en god fond kan redde ellers kedelig mad. Samtidig kan man få hverdagens trivielle retter til at smage væsentligt bedre. Lasagne, kødsauce, kylling i karry… you name it. En god fond (og ofte også lidt vin eller spiritus) kan gøre alting bedre.

Men fond tager tid. Og det har vi jo ofte ikke meget af. Og i modsætning til meget mad, der tilberedes over lang tid, som ofte kan passe sig selv, så skal man faktisk gerne passe en fond, der skal skummes og justeres løbende

Det har jeg heller ikke tid til, og derfor har jeg fundet en anden tidsbesparende løsning: En trykkoger. Ja, grin bare – det er en 70’er-ting, men det virker. Og det virker især godt til fond.

Jeg købte en trykkoger i Kop og Kande, da de havde den på udsalg. Den kostede 400 kr. Ofte er trykkogere ret dyre, og her skal man naturligvis lige overveje det grundigt. Der er nemlig et sikkerhedsspørgsmål, som er væsentligt. En trykkoger, der går i stykker, kan gøre det med et ordentligt brag og en masse meget varme ring over hele køkkenet. Så pas på med at købe en gammel trykkoger på et loppemarked eller lignende. Og sørg for at læse vejledning og tjekke udstyret jævnligt.

Jeg bruger primært min trykkoger til at koge hønsefond, og her er fremgangsmåden simpel.

I bunden lægger jeg løg, gulerødder, pastinak (el. anden rodfrugt, fx persillerod), bladselleri, en fire-fem fed hvidløg, lidt persille, en 10-15 sorte peberkorn, et par laubærblade og lidt frisk timian. Har jeg ikke friske urter, bruger jeg en engangs-thepose og smide de tørre krydderier i den. Så er den lettere at få ud af fonden.

Dette dækker jeg med vand, og herefter lægger jeg kylling. Ofte bruger jeg billige kyllingelår fra frost, eller rester af kyllingeskrog, som jeg løbende samler og fryser ned. Men det kan også være en hel kylling, som så parteres groft.

Der må ikke være for meget vand i gryden, men samtidig skal det hele være dækket.

Herefter lukkes trykkogeren og den sættes på højeste tryk og på blusset. Når trykket er helt oppe, så lader jeg den koge i 45-60 minutter. Den må ikke hvisle hele tiden, bare et lille hørligt pffft en gang imellem.

Herefter slukkes for blusset (jeg har gas, har du almindelige kogeplader, så flyt gryden til et koldt blus) og lad den stå og køle af. Det er vigtigt, at du ikke åbner trykkogeren, før den er køle af, så den er så kold, at du sagtens kan holde en hånd på gryden.

Det er intet problem at lade trykkogeren køle af. Alt inde i gryden er sterilt, så længe, man ikke har åbnet for låget.

Når det er kølet af, åbnes låget og fonden hældes gennem en sigte iklædt et ostelærred. Ostelærred er en genial opfindelse, og tilmed ekstremt billigt i den lokale Stof 2000 eller på nettet. Køb rigeligt! Du bliver glad for at have det på lager.

Herefter er fonden klar til brug. Du kan naturligvis koge det længere ind, hvis du har brug for en kraftigere fond, ligesom du kan fryse det ned.

Hvis du vil have fedtet fra, så sæt det i køleskabet i en høj beholder. Næste dag er fedtet samlet på toppen og kan skrabes væk med en ske.

Kødet piller jeg fra og bruger til sandwich, salater el. lign. Det smager fortræffeligt. Grøntsager og ben skal ud. Du kan kun koge fond én gang på benene.

Årsagen til, at en trykkoger kan koge fond så hurtigt er, at det høje tryk presser saft og kraft ud af benene. På den måde forceres processen, uden at fonden bliver uklar eller for tynd. Jeg kan ikke smage forskel på en almindeligt kogt fond og en trykkogerfond, og lur mig om de ikke også bruger det på gode restauranter i en snæver vending :-)

Jeg hører meget gerne andres erfaringer med at bruge en trykkoger til andre retter.

Categories: Mad Tags:

Bluff-guide til valget

19 september, 2011 Ingen kommentarer

Forleden var der jo valg, og i den forbindelse bad det udmærkede site, kforum.dk, mig om at skrive en såkaldt bluff-guide til valgaftenen.

Selvom valget nu er overstået, så skal I jo ikke snydes for et link til artiklen, som findes her på kforum.dk

Categories: Politik Tags:

Batterier – hvorfor sker der ikke noget?

18 august, 2011 1 kommentar

Motorola Flare

Motorola Flare - high tech anno 1994

Da jeg købte min første GSM-telefon tilbage i midten af 1990′erne – en Motorola Flare – fulgte der en bordlader med. Laderne var således bygget, at den både kunne oplade telefonen og et ekstra batteri. Årsagen var simpel: Brugte man telefonen meget, kunne standard-batteriet ikke klare en hel arbejdsdag.

Det var i 1994, og min Flare blev udskiftet med nye modeller, og fælles for dem var, at de blev mindre, mere avancerede og ikke mindst, at batteriet konstant blev forbedret. I slutningen af 1990′erne blev telefoner solgt på at være på størrelse med en læbestift og have standby-tid på adskillige dage.

Men siden er det gået lidt ned ad bakke. Jeg må i dag oplade min telefon hver nat – ligesom i 1994 – hvis jeg ikke skal frygte at løbe tør. Desperationen lyser ud af øjnene på folk, når de opdager, at de ikke har fået opladeren med på en weekendtur til den jyske familie, og tankstationer og supermarkeder tjener store penge på at sælge ekstra-ladere til de glemsomme med tvivlsomt høje fortjenester. Således måtte jeg slippe 150 kr. for et uoriginalt USB-kabel til min iPhone, da jeg stod i situationen sidst på en weekendtur til vores svenske fritidshus.

Men hvorfor gik vi pludselig tilbage? Sådan bør det jo ikke være. Udviklen bør jo bare gå frem og frem, og gøre det bedre og lettere for os alle.

For det første bruger jeg min telefon væsentligt mere i dag end i 1994. Dengang havde jeg et TeleDanmark Mobil Fritids-abonnement, hvor det koster 4 kr. i minuttet at ringe (og det var mange penge dengang :-D ). Derfor ringede jeg naturligvis ikke så meget, som jeg gør i dag. Min telefon kunne ikke sende SMS’er, og WAP/intenret var slet ikke noget, vi talte om.

I dag taler jeg meget, sender adskillige SMS’er, læser og modtager mails, surfer på nettet, bruger mange apps, kobler telefonen til Bluetoot-enheder og går på trådløse netværk dagen lang. Naturligvis koster det strøm, når skærmen samtidig er en fuldt oplyst farveskærm på adskillige tommer.

Udviklingen er gået rigtig stærkt, ingen tvivl. Men batteri-udviklerne har bare ikke arbejdet lige så hurtigt som ingeniørerne i de andre afdelinger. Hvor vi har oplevet den klassiske eksponentielle udvikling, som er grundstenen indenfor IT-området på såvel software som netværkshastighed og andre avancerede features, så har batteritiden stået i stampe. Der er selvfølgelig kommet langt flere ampere i batterierne. Det batteri, min Flare havde, kunne nok kun holde liv i en iPhone i en times tid. Max. Men brugeroplevelsen er den samme. Min telefon kan bruges en dag. Max. Og kun til det, der er “normalt brug” i dag.

Motorola havde givet en god forretning i at sælge ekstrabatterier til deres telefoner (jeg havde en tre stykker selv, inkl. et ekstra-stort batteri, der kunne holde to dage), så måske det bliver løsningen fremover? At vi igen får mulighed for at udskifte batterierne og render rundt med tasken fuld af ekstra-batterier. Jeg håber det ikke. Gid, der i stedet var nogle virksomheder, der begyndte at tage det seriøst og satte sig i spidsen for en projekt, der i løbet af få år kan give os en ny batteriteknologi, som kan stå mål med de krav og forventinger, som moderne brugere har.

Categories: Fagre nye verden Tags:

Træt af dansk grænsementalitet

Det er ikke kun på Christiansborg, at danskerne er gode til at sætte grænser op. Også på det ellers globale internet brillere danske virksomheder med håbløs nationalistisk tænkning. Selvom jeg er født, opvokset og bosiddende inden for landets grænser, så oplever jeg – ligesom mange andre danskere – det på tæt hold.

Der er flere danske tjenester, der ikke kan bruges udenfor landets grænser. Mange af DR’s tjenester kan ikke bruges, hvis man fx er udlandsdansker eller bosat på den anden side af Øresund. Det er næppe med DR’s gode vilje, men endnu et eksempel på, hvordan håbløse regler for rettigheder og de organisationer, der håndhæver dem, sætter grænsebomme op rundt omkring vores land.

Men værre står det til, hvis man bevæger sig over på mobile platforme. Jeg har en iPhone, AppleTV og et par iPads. Flere af tingene er købt i USA. Vil man fx bruge et Apple TV, så er det nødvendigt med en amerikansk iTunes-konto. Det kan lade sig gøre, selvom Apple egentlig har opsat sine systemer, så det er lidt besværligt. Men køber man fx iTunes gavekort i amerikanske Apple-stores eller på nettet, så kan man uden problemer købe apps osv. på sine iOS-enheder, ligesom jeg kan købe film og TV-serier i iTunes Store.

Jeg er absolut ikke den eneste dansker med sådan en løsning. Mange, der købte en iPod eller iPhone, før iTunes blev lanceret i Danmark var tvunget til at benytte denne metode, ligesom det er den eneste måde, hvorpå man lovligt kan købe film (på en let måde).

Men selvom en US-konto åbner for mange herligheder, så lukker den for mindst lige så mange. Der er nemlig urimeligt mange danske virksomheder, der kun tilbyder deres apps i den danske app store. Det betyder fx, at min bank (der i parantes bemærket var urimeligt sløv til at få lavet en app) ikke tillader mig at benytte min netbank fra min telefon.  Det samme problem gælder ikke for Danske Banks app, som alle kan hente, men det gælder for TDC, der jo ellers giver adgang til en TDC Play app – men altså kun for “rigtige danskere”. Og endnu mere underligt er det, at statsejede TV2, der sprøjter apps ud i en lind strøm, har en meget underlig politik. Nogle af deres apps, fx TV2 Nyhederne og TV2 Beep kan sagtens hentes med en US-konto, mens fx TV2 News og den nyeste TV2 Tour de France kun sælges til “rigtige danskere”.

Det er svært at gennemskue, hvorfor i alverden danske virksomheder dog finder det nødvendigt med den slags nationale hængelåse. Det kan måske være et rettighedsspørgsmål, men man kan så undre sig over, at DRs svenske søsterorganisation, SVT, har udgivet en fin SVT Play-app, som gør det muligt for mig at se svenske tv-udsendelser her i landet. Når svenskerne kan, så kan vi vel også?

Jeg har overvejet, om jeg bør bide i det sure æble og oprette en dansk iTunes-konto, men på den måde vil jeg samtidig gå glip af en masse andre muligheder, ligesom jeg frygter at miste mine indkøbte apps, musik mv. Indtil da vil jeg blot blive ved med at skrive vrede mails til virksomhederne og forklare dem, at de altså går glip af mine penge og min business.

Categories: Fagre nye verden Tags: , , ,

TDC tager urimelig overpris for mobil data

Jeg er afhængig af at være på nettet. Ellers kan jeg simpelthen ikke udføre mit job. Og jeg skal gerne kunne komme på nettet anytime, anywhere. Derfor er jeg også ret begejstret for mobilt bredbånd, som det så smukt kaldes af markedsføringsfolk – uanset hvilken hastighed, man forbinder med.

Jeg har brugt mobilnettet siden før GPRS. Med min gode gamle Ericsson SH888 kunne jeg koble op min IBM ThinkPad 560 på nettet over en infrarød IrDA-forbindelse. Hastigheden var på 9,6 kbps, og det var sløvt. Men man kunne hente og sende mails – uden vedhæftninger. Det var det vigtige for mig at kunne dengang.

Siden koblede jeg min Ericsson T39m på GPRS-nettet via Bluetooth (fik mig op i nærheden af en 56k-forbindelse), men det var først, da jeg fik min første Pocket PC med Bluetooth (en HP iPAQ 2110), at jeg benyttede det jævnligt. Her kunne jeg jævnligt checke min mail uden problemer fra PDA’en som gik enten på det trådløse netværk derhjemme eller på det mobile internet via Bluetooth og GPRS, og siden 3G, da TDC åbnede for det.

Men hele vejen igennem har det været absurd dyrt. I 1990′erne betalte man minuttakst for at gå på nettet – uanset hastighed og datamængde. Det var dyrt, for minutterne var også meget dyre dengang.

Da GPRS kom til, så betalte man pr. megabyte. Det var også absurd dyrt. Nogle abonnementer kostede rask væk 25 kr. på megabyte data, og indtil for nylig var det faktisk ganske almindeligt. Teleselskaberne takserer rask væk 10-20 kr. pr. megabyte – stadigvæk.

Heldigvis er der også kommet flatrate-aftaler til – ellers var hele tanken om “mobilt bredbånd” gået fløjten, og en af de væsentligste forbedringer i mit IT-arsenal i det forgangne år er uden tvivl, at jeg har fået en Lenovo ThinkPad X200 med indbygget 3G-modem. Heri sidder mit SIM-kort fra 3 og så har jeg altid mulighed for at gå på nettet – og jeg skal ikke bekymre mig om prisen. Der er flatrate.

Nogle måneder bruger jeg måske et par hundrede megabyte, mens jeg i andre måneder kommer langt over de 10 gigabyte, som er forbrugsgrænsen. Men jeg har aldrig hørt et ord fra 3. Heldigvis, da.

Der er benhård konkurrence om at sælge abonnementer på flatrate mobilt bredbånd. Og faktisk kan man få det til ca. 50 kr. om måneden pt. Ja, Telia forærer det ligefrem væk til sine ADSL-kunder.

Men nu er det ikke kun på min bærbare, at jeg bruger mobilt bredbånd. Jeg bruger det faktisk endnu mere – i hvert fald oftere – på min mobiltelefon, en Nokia E75. Jeg får mine mails automatisk ind (push), og jeg checker Ritzau løbende, ligesom jeg har de andre nyhedssider under observation adskillige gange i løbet af en dag. Men især mails er vigtige for mig (ligesom de var det i 1990′erne på min SH888).

Og jeg er jo ikke den eneste. De fleste moderne virksomheder, hvor PC- og kontorarbejde udgør en vigtig del af arbejdet og hvor det at have adgang til sin mail er afgørende – ja, de udstyrer i dag deres medarbejdere med telefoner, der kan netop sende og modtage e-mails.

Det ved TDC og de andre teleselskaber også godt. Og de ved også udmærket godt, at selvom man ikke bruger mange megabyte data på en mobil, så bruger vi flere og flere.

Derfor blev jeg faktisk lidt mopset i dag. Jeg fik nemlig en SMS fra TDC, der gjorde mig opmærksom på, at jeg nu havde brugt 40 megabyte data i denne måned og at jeg kunne checke prisen på tdc.dk/erhvervmobildata. Det gjorde jeg straks.

Min arbejdsgiver har valgt at inkludere et såkaldt FlexData Large i vores abonnement. Det koster 50 kr. om måneden (!) og giver op til 50 megabyte data inkluderet. Bruger man mere end 50 megabyte, så koster de 5 kr. pr. megabyte.

Jeg har altså brugt 40 MB inden den 11. i måneden (hvor de første par dage var feriedage tilmed). Jeg har i den periode ikke hentet større filer el. lign. Jeg har surfet mobilt og hentet mails – that’s it.

Jeg kan altså med det forbrug regne med at komme op på ca. 120 mb, hvilket altså vil koste 400 kr. inkl. månedsabonnementet på 50 kr. Og det er altså plus moms!

For 400 kr. kan jeg hos 3 få EazyInternet Premium for 299,- og have endnu højere hastighed og 10 gigabyte data. Men også 3 har en tilkøbspakke, så snart man kommer over på en mobiltelefon og ikke bruger et USB-modem. Så koster 100 mb 79,00 kr. om måneden (Surf-pakken). Til gengæld koster en megabyte ekstra blot 79 øre pr. stk.

TDC har også en Premium-pakke, hvis man bruger mere end 70 MB pr. måned. Den koster 150 kr. pr. måned og inkluderer – hold fast – hele 150 MB “fri trafik” om måneden.

Det absurde er, at TDC’s egne selskaber, Fullrate og Telmore, sælger månedsabonnementer med 1 gigabyte trafik inkluderet for 49 kr. pr. måned.

Jeg har før skrevet om de vanvittige priser på mobilt bredbånd, men jeg blev faktisk overrasket over, at der stadig er den slags ågerpriser i branchen – og især, at det er tilbudet til erhvervskunderne fra Danmarks største teleselskab.

Det virker mest af alt som om TDC og co. malker koen inden der kommer en eller anden smart udbyder (ligesom Telmore og Fullrate var det, før de blev købt af TDC) og presser markedet.

Jeg har ikke adgang til TDC’s datatrafik-statistikker, men med min erfaring så vil jeg godt stå inde for følgende:

Langt de fleste mobilbrugere ( her fraregnet iPhone-brugere, der notorisk bruger mere data) bruger meget lidt datatrafik. Det skyldes flere forhold, men at prisen er høj har helt sikkert en stor betydning for dem, der overhovedet bruger det.

Prisen for en rå internetforbindelse går mod nul. Det bliver simpelthen billigere og billigere, og dermed skal teleselskaberne til at finde på noget, som kan få os til at betale for overhovedet at have forbindelsen og ikke så meget minut-, måneds- eller megabyte-priser. TDC har fundet på Play. Jeg ved ikke, om det får kunder til eller får kunder til at blive – men tanken er i hvert fald rigtig. Der skal added value.

Det bør være til at finde på noget til mobilen. Vi bruger dem hele tiden og til mere og mere. Navigation, musik, film og småprogrammer har fået stor succes – bl.a. på iphones. Det må kunne kopieres.

Men ikke så længe, at prisen er latterlig høj. Og specielt ikke, så længe det samme selskab sælger den samme vare men til priser, der er himmelvid forskel på. Jeg kan købe 1.000 megabyte hos Telmore for 49,- om måneden. En megabytepris på 0,049 kr. Men TDC vil have 1.650 kr. for den samme gigabyte data, hvis jeg er erhvervskunde, der tilmed har fulgt TDC’s anbefaling og valgt Premium-pakken, fordi behovet er over 70 megabyte. Det er en faktor 33 på prisen.

Categories: Fagre nye verden Tags:

Should I stay og should I go now?

16 oktober, 2009 3 kommentarer

Boxer-TVJeg har før skrevet lidt om, hvor dyrt det er at se TV. Og det er vist på tide at gøre det igen, for der er i høj grad grøde i tv-markedet i forbindelse med overgangen til digitalt tv.

Lidt om vores situation først: Vi har to fjernsyn – eet i stuen og eet i soveværelset. Ingen af dem er udstyret med en digital tuner (desværre). Vores DVD/HDD-recorder fra Samsung har også kun en analog tuner.

Vores TV-leverandør er Yousee (TDC) og vi har den fulde pakke. Vi har netop fået et brev fra Yousee, som fortæller mig, at prisen for at se TV næste år vil stige. I brevet står der blot, at månedsprisen stiger med 1,75% og KODA og COPY-DAN reguleres også. Derudover stiger Fuldpakken (som vi har) med 12,69 kr. pr. måned.

I dag betaler jeg 1.123,31 kr. i kvartalet. Heraf er KODA/COPY-DAN på 72,07 kr. Nu ved jeg ikke, hvor meget de to afgifter stiger, men hvis jeg lægger de 1,75% til så kommer vi op på 1.141,71 kr i kvartalet. Dertil skal lægges de 12,69 x 3 = 38,07 kr. I alt kommer jeg altså mindst op på 1179,78 kr. Plus KODA/COPY-DAN-regulering. Det svarer til mindst 393,26 kr. om måneden eller 4.719,12 kr. om året eller 13 kr. om dagen. Det svarer cirka til en halv liter Coca-Cola eller en pose kanel-gifler, når de ikke er på tilbud.

Nu er der kommet lidt mere konkurrence på markedet, primært fordi Boxer er kommet til og har en relativt aggressiv prisfastsættelse. Så måske det kan betale sig at skifte Yousee ud? Lad os se lidt på regnestykkerne.

Her i huset har vi brug for at kunne se:

- Alle såkaldte must-carry-kanaler (dvs. DR og TV2 m.fl.)
- TV2 News
- TV2 Zulu
- Discovery
- National Geographic
- Animal Planet
- TV3 Plus
- TV2 Sport

Vi vil gerne kunne se:
- TV3
- CNN
- Div. børnekanaler

Boxertv.dk har en fin funktion, hvor man kan vælge de vigtige kanaler og se, hvordan man bedst vælger mellem de mange pakkeløsninger (som er meget besværlige at vurdere umiddelbart).

Her finder man hurtigt ud af, at Viasat ikke er glade for konkurrencen. De har kun deres halvpart i TV2 Sport med hos Boxer, så tanken om at få TV3 hos dem er gået fløjten. Men den var også kun på ønskelisten.

Jeg har hos Boxer valgt:
TV2 News, TV2 Zulu, Discovery Channel, CNN, TV2 Sport, Disney, Animal planet, History, Discovery Science samt basispakken, der er “gratis”.

Den billigste løsning hos Boxer er at vælge kombien mellem Boxer Flex8 og 1 kanal til 19 kr. i “Boxer Kanaler”. Det koster 198 kr. pr. måned + 389 i halvårlig kortafgift. For 41 kr. om måneden kan vi få det hele, men nu går vi efter den billigste løsning for os.

Den samlede pris hos Boxer for et år er altså 3.154 kr. eller 262,83 kr. om måneden eller 8,64 kr. om dagen. Det er 4,36 kr. billigere om dagen end hos Yousee og en samlet årlig besparelse på 1565,12 kr hvilket svarer meget præcist til en besparelse på 33%.

Hvis jeg nu skulle tage den store pakke hos Boxer, så vil det koste 3.646 kr. om året, og besparelsen vil således være nede på 1073,12 kr. om året eller 22,7%.

Men, men, men…

For den pris kommer jeg kun til at kunne se tv på eet af vores fjernsyn, og jeg mangler stadig en boks til hvert fjernsyn.

Først til boksene. Tænk har testet en række bokse, og den boks, der får den bedste samlede bedømmelse er Maximum T-541 VA (http://www.taenk.dk/test/digitale-modtager-bokse/testresultater/?cid=8851&prid=FR01). Men den koster 1.344 kr. pr. stk., og selvom Tænk siger, den har et lavt strømforbrug, så vil den nok koste mig omkring 150-200 kr. om året i strømforbrug alene.

Men det er faktisk ikke nok. For jeg har som sagt to TV-apparater, og derfor skal jeg have flere kort. Umiddelbart ser det ud til, at prisen for Boxer Flex8 stiger fra 179,- til 268,50 kr. pr. måned. Dermed bliver den årlige abonnementsudgift 4.392,-

I det første år med Boxer skal jeg altså regne med følgende udgifter:

2 x bokse: 2.688,-
Strømforbrug 350,-
Abonnement 4.392,-
I alt 7.430,-

Fra år to vil prisen være 4.742,- kr. om året. Og så er vi pludselig oppe over beløbet hos Yousee. Faktisk ligger vi 22,88 kr. over.

I regnestykket har jeg tilmed ikke medregnet behovet for at købe en antenne, da vi faktisk fik fjernet vores tagantenne for nogle år siden.

Der er altså ingen besparelse for os ved at gå over til Boxer. Ej heller, når man fraregner investeringerne i boksene. Hvis vi vil have digital kvalitet – og fx se DR HD – så skal vi enten købe et nyt Tv eller en MPEG-4-boks. Men da Yousee har fjernet kortgebyret og sender digitale signaler “gratis” ud, så vil det ikke koste os ekstra. Vi kan faktisk nøjes med at udskifte et af fjernsynene og stadig se de analoge signaler på de gamle apparater. Det kan vi ikke med Boxer. Her skal alle apparater skifte på samme tid.

Det er med andre ord kun, hvis man kan enten nøjes med at se tv på eet apparat eller at man kan gå fra Fuldpakken hos Yousee til en noget mindre pakke, at man kan få en besparelse ved at skifte til Boxer.

Vi har to børn i husstanden, som indtil videre ser TV i stuen. Men de skal nok også have et fjernsyn på værelset på et tidspunkt. Når det sker, så kan de også bare bruge enten det analoge eller digitale signal fra yousee – eller man kan håbe, at der er en eller anden udbyder, der begynder at give ordentlige tilbud på IP-TV til os, der ikke har fibernet, men må “nøjes” med en VDSL-forbindelse.

Summa summarum, så bliver vi hos Yousee (lidt endnu). Andet kan simpelthen ikke betale sig.

Categories: Fagre nye verden Tags:

Ægtefællekortet

I sidste uge begik jeg endnu et indlæg på det udmærkede Kommunikationsforum.dk.

Denne gang har jeg set lidt på, hvordan danske toppolitikere spiller “ægtefællekortet” samt givet et par gode råd.

Artiklen kan man læse på kforum.dk

Categories: Diverse Tags: